Forskere i Danmark vil finde helt nye våben i kampen mod antibiotikaresistens
Ny forståelse af antibiotikaresistens kan ændre diagnosticering og behandling af mennesker og dyr og føre til mere effektiv bekæmpelse af global antibiotikaresistens.
Det er først, når vi får et rigtig skarpt billede af resistensgeners adfærd, vi kan sætte ind, så det for alvor batter noget. Det kræver ny grundlæggende viden, der reviderer mange års forskning, siger professor i DTU Fødevareinstituttet Frank Møller Aarestrup. Foto: Jesper Scheel.
tirsdag 22 september 2026
Lene Hundborg Koss
Verdenssundhedsorganisationen WHO betragter antimikrobiel resistens, herunder antibiotikaresistens, som en af verdens store sundhedsudfordringer. En ny grundlæggende forståelse af antibiotikaresistens kan derfor potentielt få en omfattende indflydelse på den globale befolkningssundhed, dyresundhed og på miljøet.
Den klassiske forståelse af antibiotikaresistens er, at en bakterie baseret på en test i et laboratorium enten er følsom eller resistent over for antibiotika. Det har haft afgørende betydning for, hvordan man verden over diagnosticerer infektioner, behandler patienter og overvåger antibiotikaresistens i mennesker, dyr, fødevarer og miljø.
Men den forståelse skal vi i de kommende år lægge på hylden, mener en gruppe forskere, som i en ny opinionsartikel i tidsskriftet Trends in Microbiology beskriver et muligt paradigmeskifte i synet på antibiotikaresistens.
Nyere forskning fra DTU Fødevareinstituttet (se links til artikler nedenfor) har nemlig vist, at antibiotikaresistens afhænger af de resistente bakteriers kontekst. Blandt andet temperatur, iltforhold og pH-værdi har stor betydning for, om en bakterie, selv med et resistensgen, opfører sig resistent eller ej.
Omridset af et nyt billede tegner sig
Det har været en øjenåbner for forskerne, som mener, at den nye viden potentielt kan vende op og ned på mange års forskning i antibiotikaresistens og samtidig bringe håb om langt bedre muligheder for at bekæmpe global antibiotikaresistens.
”Vi er nødt til at se antibiotikaresistens som noget, der kan forandre sig, afhængigt af det skiftende mikromiljø, som bakterier bevæger sig rundt i,” siger professor ved DTU Fødevareinstituttet Frank Møller Aarestrup og fortsætter:
”Det betyder, at der kommer langt flere faktorer i spil. Vi skal finde ud af, hvad der skal til for, at en bakterie med et resistensgen faktisk er resistent overfor antibiotika. Er det ved en pH-værdi på 5 eller 8, hvor vi i dag måler ved en fast pH-værdi på 7,2. Hvilke iltforhold og temperaturer er i spil? Er bakterien resistent, hvis man har feber eller ikke feber? Er bakterien i tarmen, hvor der ikke er ilt, eller i blodbanen, hvor der er ilt til stede?”
De nuværende standardtests i laboratorier tager netop ikke højde for, om bakterien befinder sig i tarmen eller i blodet, om patienten har feber eller ej, som er nogle af de biologiske forhold, bakterien møder i kroppen.
”Et resistensgen fungerer ikke i et vakuum. De findes i forskellige bakterier og i skiftende mikromiljøer. Derfor skal vi ikke kun spørge, hvilke resistensgener bakterien har, men også hvornår de faktisk giver resistens,” siger professor Thomas Bjarnsholt fra Københavns Universitet og Københavns Universitetshospital.
Forskerne foreslår derfor, at man i højere grad ser på, hvilke specifikke resistensgener en bakterie har, og under hvilke forhold bakterien kan give sygdom.
”Det gør det sværere at måle i laboratoriet, fordi vi pludselig skal til at måle mange forskellige forhold, hvor vi netop i mange år har gjort os umage med at standardisere den type målinger på verdensplan,” siger Frank Møller Aarestrup.
Ny viden udfordrer etableret forståelse
Den nye forståelse kan være med til at forklare, hvorfor en antibiotikabehandling nogle gange ikke virker, selv om laboratorietests viser, at den burde virke, eller omvendt.
Hvis resistens i høj grad afhænger af bakteriens omgivelser og tilstand, åbner det samtidig mulighed for helt nye måder at tænke bekæmpelse af antibiotikaresistens på.
”Når det har vist sig, at en bakteries resistens bl.a. afhænger af dens omgivelser, vil næste skridt være, at vi kan vælge at bruge antibiotika, der kun medfører udvikling af resistens, hvis nogle særlige forhold er opfyldt. Det kan f.eks. være ved en særlig høj temperatur, som ikke findes i mennesker. Så vi kan begynde at tænke i helt nye strategier til bekæmpelse af antibiotikaresistens i mennesker, dyr og miljø,” siger Frank Møller Aarestrup.
Forskerne ser altså muligheder for en mere målrettet behandling af både mennesker og dyr, men også en bedre mulighed for at overskue og dermed måske bekæmpe resistens i miljøet.
”Resultaterne får os til at tænke, at vi i fremtiden kan få meget mere styr på antibiotikaresistens og dermed forhåbentlig skride meget mere omfattende ind over for en af vor tids største sundhedsudfordringer,” siger Frank Møller Aarestrup.
Nye dataindsamlinger og tests
Den nye viden udfordrer en grundlæggende antagelse, som har præget resistensforskningen i mange årtier. Det gør det nødvendigt at genbesøge og revurdere store dele af den viden om antibiotikaresistens, som er opbygget gennem mange års forskning. Derfor skal der indsamles store mængder nye data om resistens i forhold til en række biologiske forhold.
Vi må begynde forfra og se på generne på en ny måde for at forstå resistens bedre og især få en ide om, hvordan resistens manifesterer sig under varierende forhold. Hvis vi kan samle resistensgenerne i nogle grupper, kan vi begynde at inddrage modeller og AI for at finde koblingen mellem generne og forskellige betingelser. Der er tale om et stort arbejde, der genstarter resistensgenforskningen fra tæt på nul,” siger Frank Møller Aarestrup.
Opinionsartiklen er blevet til i et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU, Københavns Universitet samt Københavns Universitetshospital (KUH).
Studiet er finansieret med interne midler.
Disse to studier danner grundlag for opinionsartiklen:
