Foredrag
Andreas Mogensen live fra Den Internationale Rumstation
DTU inviterer naboer, gymnasieelever, studerende og medarbejdere til forelæsning med astronaut Andreas Mogensen fra Den Internationale Rumstation.
Fredag den 23. februar byder DTU velkommen til en specialudgave af DTU Ørsted Lecture med ESA-astronaut Andreas Mogensen. Det sker i Sportshallen på DTU med et direkte opkald fra Den Internationale Rumstation (ISS).
Ved forelæsningen vil Andreas Mogensen give en status på sine erfaringer og foreløbige resultater fra nogle af de forskningsprojekter, han udfører for DTU. Det bliver også muligt for udvalgte studerende at stille spørgsmål til Andreas Mogensen.
Inden live-transmissionen til ISS vil et panel af eksperter fra DTU og KU diskuterer de eksperimenter, der er udført under missionen og fortælle, hvad de håber på at lære, når dataene er analyseret.
Program:
Kl.14.30: Dørene åbner
Kl.15.00: Velkomst ved prorektor Rasmus Larsen
Kl.15.10: Ekspertpanel diskuterer DTU’s forskningsprojekter på ISS og rumforskning generelt
- Professor John Leif Jørgensen, DTU Space
- Professor Anja C. Andersen, Niels Bohr Institutttet, KU
- Chefkonsulent Per Lundahl Thomsen, DTU Space
Kl.15.45: Direkte forbindelse til Andreas Mogensen, live fra ISS
Kl.16.10: Arrangement slutter
Techjournalisten Nikolaj Sonne vil være moderator for arrangementet, som vil blive afholdt på engelsk.
Andreas Mogensen er adjungeret professor på DTU og er i øjeblikket på sin 2. mission til ISS – Huginn- missionen. Han blev opsendt i august 2023 og vender efter planen tilbage til jorden i det tidlige forår 2024.
DTU-projekter på Huginn-missionen:
THOR-Davis: Et projekt, der inkluderer et kamerasystem, der er i stand til at tage op til 100.000 billeder i sekundet med et hidtil uset kontrastniveau for at fotografere den fantastiske elektriske aktivitet, der finder sted under gigantiske lynnedslag.
Virtual Reality: Et VR-system, der kan transportere astronauter til fredelige steder - såsom en rislende strøm i en skov - og derved forbedre astronauternes mentale velbefindende på lange missioner.
3D-print: En 3D-metalprinter, der tester, hvad der sker, når man bruger en 3D-printer i rummet uden tyngdekraft. Det vil kunne gøre det muligt at printe reservedele i rummet på fremtidige missioner.
Foredraget er tilrettelagt i samarbejde med ESA og "Rumrejsen 2023" rumrejsen2023.dk.
DTU Ørsted Lecture
Sted: DTU, Sportshallen, Anker Engelunds Vej 1, Bygning 101B, 2800 Kgs. Lyngby.
Der er et begrænset antal billetter. Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. For gymnasieklasser: Tilmelding til eventkoordinator Stine Darville; stida@dtu.dk. Alle andre: Tilmelding: https://dtu.events/inflightcall/signup
PS: Når du tilmelder dig forelæsningen, har du mulighed for at skrive et spørgsmål, som du gerne vil stille Andreas Mogensen under eventet. Der bliver udvalgt 2-3 spørgsmål. (Kun for studerende).
Eventet er på engelsk og bliver livestreamet her https://dtu.events/inflightcall/livestream. Livestreamet er tilgængeligt for alle og kræver ingen tilmelding.