Flemming_Møller_Mortensen

Gæsteforelæsning af Flemming Møller Mortensen

Invitation til gæsteforelæsning af Folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen i kurset 42631 Miljø og Økonomi

Miljø og Økonomi er DTU Management Engineerings kandidatfag inden for prioriteringsspørgsmål om miljøøkonomiske problemstillinger. DTU har en meget flot strategi om at satse på bæredygtighed som et af tre overordnede strategiske satsningsområder. Kurset i Miljø og Økonomi er her helt centralt, da de studerende lærer om samfundsmæssige prioriteringsudfordringer, problemstillinger og vigtige metoder til at forholde sig til og analysere disse problemstillinger. Dette kursus lægger, naturligvis, stort fokus på de miljørelaterede problemstillinger vi står overfor i dag.

For at understrege vigtigheden af at de studerende tilegner sig værktøjer, som de kan bruge til at behandle og analysere disse samfundsmæssige prioriteringsudfordringer samt at vigtigheden af at forstå disse udfordringer ikke bare er rent teoretiske problemer, har Miljø og Økonomi-kurset inviteret Folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen (S) til at gæsteforelæse. Flemming Møller Mortensen vil, i øjenhøjde, fortælle om de prioriteringsudforinger og problemstillinger, som han til hverdag møder som politiker i det Danske Folketing. Udgangspunktet for gæsteforelæsningen og efterfølgende debat er, at der bare ikke er en nem måde at løse alle problemer på samtidigt; men hvad gør vi så?

Tidspunkt

ons 11 sep 13
8:00 - 9:30

Hvor

DTU Lyngby Campus, bygning 450, rum 106a.