Foredrag
Kvinder i teknologi gennem tiden – et besøg i DTU’s historiske samling
Kom med til et spændende besøg bag de låste døre i DTU’s historiske samling og bliv klogere på kvinderne i teknologihistorien. For hvordan har kvinders rolle i teknologiudvikling udviklet sig gennem DTU’s 200 år lange historie – og hvorfor har der været så få?
Tilmelding: Nødvendig på forhånd.
Skriv en mail til abuh@fysik.dtu.dk og angiv billetantal og mærket ’Kvinder’
På DTU findes en historisk samling, som dokumenterer 200 års teknologiudvikling og ingeniørvidenskab. Samlingen er i sig selv et interessant kig ind i ingeniørernes verden; deres instrumenter, metoder og opfindelser, og på Forskningens Døgn kan du komme med ind bag de ellers låste døre.
Men det er påfaldende, hvordan kvinderne glimrer ved deres fravær i samlingen - næsten ingen navngivne kvinder er repræsenteret på trods af, at de har været der.
På denne rundvisning vil vi derfor dykke ned i fortællingen om DTU’s kvinder: Hvem var de første, hvad lavede de, og hvorfor var der i lang tid så få?
Rundvisningen tager en time inklusiv spørgsmål.
Vi bevæger os rundt i magasin-rummene i bygning 306, hvor der er elevator mellem etagerne.