Debatindlæg af Brian Elmegaard, professor og sektionsleder, DTU Construct. Bragt i mediet Klimamonitor den 25. april.
Hver eneste dag bager Danmarks største industribageri Schulstad mere end en halv million brød til de danske forbrugere. Brødene bliver bagt i gigantiske industriovne, der siden 1990’erne har været opvarmede af naturgas. Men den tid er snart forbi.
Som en del af et samarbejde med Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, Dansk Energi og konsulentvirksomheden Viegand Maagøe og støttet af Industriens Fond arbejder vi på DTU på et projekt, hvor vi undersøger potentialet for at elektrificere procesopvarmningen i i alt 20 virksomheder i fødevareindustrien. Her kommer knap 2/3 af den samlede energiforsyning fra fossile energikilder – herunder naturgas.
Med regeringens nye energiudspil, der blandt andet peger på en grøn omstilling af industrien, som én af flere veje til at gøre os uafhængige af russisk gas, er vores undersøgelse blevet endnu mere aktuel.
Overskuelig tilbagebetalingstid
Helt overordnet viser undersøgelsen, at 97 procent af procesopvarmningen i industrien kan elektrificeres rent teknologisk, og at det ofte vil kunne ske med en overskuelig tilbagebetalingstid på investeringen samt store energibesparelser. Der er dog et stykke vej fra den teknologiske mulighed til den industrielle virkelighed.
Realisering af en omstilling kræver ikke bare, at virksomheden er indstillet på at elektrificere, men også væsentlig planlægning, rådgivning omkring ny teknologi og at der findes leverandører på markedet med tilstrækkelig velafprøvet teknologi. Dette match mellem etablering og synliggørelse af et marked for elektrificeringsløsninger er en stor udfordring lige nu.
I tilfældet med industribageriet Schulstad fandt vi dog, at en investering i en elektrisk bagerilinje både ville kunne realiseres og betale sig. Investeringen ville koste 70 millioner kroner, og tilbagebetalingstiden være på 4,3 år, da vi lavede undersøgelsen. Derudover viste vores beregninger, at investeringen ville kunne nedbringe Schulstads årlige CO2-udledning med op mod 600 ton. På den baggrund besluttede Schulstad at gøre deres bagerilinje elektrisk.
Ligesom Schulstad udviser langt de fleste danske virksomheder stor velvilje til at elektrificere. Man ser en åbenbar gevinst i at bidrage til den grønne omstilling - og det med god grund.
Virksomhederne står bag 20 procent af den samlede energianvendelse i Danmark, og over halvdelen af energien, de bruger, er fra fossile brændsler. På de processer, der kan elektrificeres, udleder virksomhederne 4 mio. ton CO2 om året.
Der er altså et stort, endnu uudnyttet potentiale i at nedbringe industriens klimaaftryk betragteligt.
Reducere gasforbrug
Derudover er der mange penge at spare, hvis man, frem for at forsyne sig med naturgas, installerer elektriske varmepumper i sin virksomhed. Vores undersøgelser giver et samlet estimat af potentialet for elektrificering af procesvarme i dansk industri, der viser, at man kan reducere naturgasforbruget til under 10 procent af det nuværende forbrug og dække resten med el.
Det giver en dobbelt så høj energieffektivitet end den, vi har i dag. Varmepumper kan nemlig dække en stor del af energibehovet med en høj virkningsgrad, hvilket betyder, at der i langt højere grad bliver draget nytte af den tilførte energi.
Med de gode argumenter i baghovedet kan det være svært at forstå, hvorfor virksomhederne ikke for længst er gået i gang. I debatten er kritikken blevet rettet mod de store, CO2-udledende virksomheder, som ikke har planer i nærmeste fremtid om at tage en grøn kovending på energiområdet. Og med det nye energiudspil lægger regeringen op til at indføre CO2-afgifter med en skattereform, der ifølge udspillet ”(…) vil hvile på det simple princip, at virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning.”
Anskuer man problematikken fra virksomhedernes side, er der dog en lang række ubekendte faktorer, som ikke taler til omstillingens fordel. Der er for eksempel meget få tidligere eksempler på omstilling af procesvarme til el, og dermed heller ingen at læne sig op af.
Elektrificering er ukendt terræn for de fleste og investeringer i varmepumper og genvindingsudstyr, der genanvender spildenergien fra opvarmningen, er en bekostelig og risikofyldt affære. For hvornår er den store investering betalt tilbage? Og hvornår kan man begynde at se, at investeringen giver afkast? Risikoen for at gøre sig økonomisk sårbar, får mange til at tøve.
Skal vejen fra tanke til handling gøres kortere, er det derfor vigtigt at give virksomhederne flere økonomiske incitamenter til at omstille. Velviljen til at rykke hurtigere hos virksomhederne vil kunne fremmes gennem økonomisk støtte, hvilket regeringens udspil også lægger op til. Her vil en oplagt mulighed være at tilbyde virksomheder et offentligt tilskud til investeringer i elektrificeringsudstyr og varmepumper.
Virksomhederne har brug for de sidste gode grunde, det berømte sidste skub, til at rykke nu.
