Fremtidens bæredygtige fødevarer skal give kulinariske oplevelser

Claus Meyer tiltræder som adjungeret professor ved DTU for at bistå igangværende forskning i bæredygtig mad, så den både er sund og velsmagende.

Claus Meyer bliver adjungeret professor på DTU
 

Claus Meyer er en af de drivende kræfter bag den ny nordisk køkken-bevægelse og har i mere end 30 år markeret sig som en landets mest markante entreprenører, som stifter af fødevarevirksomheden Meyers, medstifter af restaurant Noma, og stifter af den almennyttige fond, Melting Pot.

 

Claus Meyer har tidligere været adjungeret professor ved daværende Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Fødevarevidenskab på KU Science samt nuværende adjungeret professor i bæredygtig gastronomisk entreprenørskab på CBS.

Et nyere forskningsfelt på DTU Fødevareinstituttet og DTU Biosustain undersøger potentialet i at bruge mikroorganismer til at producere bæredygtig mad, der både er sund og smager godt.

 

Microbielt fremstillede fødevarer sigter mod at udvikle nye eller erstatte bæredygtige fødevarer baseret på mikrobiel fermentering og moderne mikrobiologiske værktøjer. Dette program har potentiale til at bidrage til den udvikling, der allerede er på plads inden for bioteknologi på DTU Fødevareinstituttet og DTU Biosustain.

Kontakt

Dina Petranovic Nielsen

Dina Petranovic Nielsen CPO & CSO Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability Mobil: 4172 7937