Mangelsamfundet
Den globale urbanisering har sat turbo på efterspørgslen efter boliger til en overkommelig pris. Bæredygtige huse konstrueret af affaldsplast iblandet savsmuld kan blive en del af løsningen på boligmanglen. DTU har hjulpet med at teste det plastbaserede byggemateriale.
fakta
Virksomheden blev stiftet i 2018 med stærk inspiration fra tiny house-bevægelsen.
”De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, du ikke bygger,” forklarer Morten Bove og fortsætter: ”Vi insisterer på, at boligen skal være lille. Hvis nogen spørger ’Kan vi få én på 100 m2?’, så siger vi nej, for det er ikke den vej, vi skal gå.”
3D-printerens ’blæk’ er lavet af en blanding af affaldsplast og savsmuld. Vægge, loft og gulv bliver isoleret med træuld lavet af affaldstræ. Den opskrift gør det muligt at reducere CO2-aftrykket med 90 pct. i forhold til et hus af samme størrelse bygget med konventionelle materialer.
”Hver gang vi sætter en 20 m2 bolig i verden, omdanner vi fire ton plastikaffald og sparer 15 ton CO2 i forhold til traditionelt byggeri,” fortæller Morten Bove.
De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, du ikke bygger.
De første boliger vil efter planen være klar i starten af 2023, og flere kommuner og private udlejere står i kø for at få dem leveret, så de kan tages i brug som studie- og ferieboliger.
For kommunerne er fleksibiliteten i boligerne ifølge Morten Bove det smarte, da boligerne kan flyttes rundt og placeres efter behov. De kan således bruges i en skovbørnehave i nogle år og derefter til at indkvartere flygtninge et andet sted. ”Det kan være et alternativ til de pavilloner, som kommuner lejer i rå mængder i evigheder, og som er afsindigt dyre.”
Der er også interesse fra Storbritannien, hvor det offentlige kæmper med at indfri løfterne om at bygge de mange planlagte billige boliger. WOHN er også i dialog med myndighederne i Kenya, hvor de muligvis skal levere moduler, som bl.a. kan bruges til skoler og boliger.
Morten Bove ser et stort potentiale i at introducere deres løsning til udviklingslande, hvor problemet med affaldsplast er kæmpestort, og folk bor under kummerlige forhold:
”Tænk, hvis man kunne lave et system, hvor folk kommer med plastaffald, de har samlet op fra gaden, og får et værdibevis på forskellige modtagestationer. Det kan de så bruge til at købe et hus, når de har værdibeviser nok. Så har de selv samlet råvaren og fået et hus i stedet for. Tænk engang!”
Kompositionen af ’blækket’ til printeren vil variere afhængigt af de lokale forhold, for det giver jo ikke mening at fragte dansk affaldsplast og træafskær kloden rundt.
Kenya dyrker f.eks. mange mangoer, og det vil derfor være nærliggende i produktionen af boliger dér at bruge fibre fra de mange ton mangoskind og -sten, som forarbejdning af frugten genererer. I lande som Indien og Filippinerne vil kokosnøddeskaller være oplagte at bruge.
På sigt er det endvidere WOHN’s plan at bygge i højden.
”Vi redder jo ikke verden af at bygge ferieboliger. Det helt store impact kommer, når vi går ud og arbejder i højden ved at stakke boligerne oven på hinanden i to, tre, fire lag. Det kan vi gøre ved at skabe en slags skelet eller ’super structure’, hvor man sætter boligmodulerne ind,” forklarer Morten Bove.
Fordi WOHN har kastet sig ud i at bygge med et utestet materiale i et design, ingen før har benyttet, har planerne ændret sig mange gange undervejs. Faktisk har de indsigter, teamet har gjort sig undervejs, ført til, at de har ændret på stort set alt i forhold til det oprindelige koncept: produktionsdesign, materialekomposition og printdesign.
”Den der irriterende floskel med, at vi skifter dækkene, mens vi kører, det passer sådan set godt på os,” siger Morten Bove.
Fra land til by
På DTU Construct har seniorforsker Yang Zhang været med til at regne på, om boliger lavet af det plastbaserede byggemateriale er tilpas stærke. Hendes forskningsområde er genbrug af plast. En højere grad af genanvendelse vil nemlig have en betydelig positiv indvirkning på miljøet – bl.a. fordi 7 pct. af verdens forbrug af benzin går til fremstilling af plast.
”Det er et trendy emne,” siger hun med et smil, men forklarer samtidig, at plastgenbrug er udfordrende. For plast er opbygget af lange kæder af molekyler, som knækker og bliver kortere, hver gang det bliver varmet op og lavet til noget nyt. Det går ud over materialets styrke og hårdhed.
Ifølge Yang Zhang kan man kompensere for de ændringer ved at tilføje jomfruelige (nye) materialer eller additiver, som WOHN f.eks. gør med træfiber. DTU’s tests af WOHN’s byggematerialer og boligkonstruktion har dokumenteret, at de lever op til de relevante standarder.
”Hvis konceptet bliver eksporteret til et andet land, hvor kompositmaterialet bliver lavet med et andet additiv, skal der laves nye tests,” forklarer Yang Zhang.