DTU genanvender varme fra supercomputere

DTU Campus Service drifter på Risø campus en 3.500 kvadratmeter stor serverpark med supercomputere. Energien forsvinder dog ikke bare ud i det blå, men bliver til varme på Risø Campus.

”Det er muligt at flytte op til 600 kilowatt spildvarme fra IT-udstyret ind på fjernvarmenettet på Risø Campus. Det betyder, at vi er selvforsynende med varme fire måneder af året,” fortæller Esben Højrup, teknisk projektleder ved DTU Campus Service (CAS).

Resten af året bidrager overskudsenergien til et fjernvarme svarende til 19 procent af Risø campus’ energiforbrug i samme periode.  

Varmepumpen har et lavere CO2-aftryk end fjernvarme

På trods af de stigende elpriser, kan det stadig betale sig at køre den varmepumpe, som genvinder overskudsenergien. Det viser tal fra DTU’s seneste grønne regnskab.

”Vi får tæt på seks gange så meget varme ud i fjernvarmenettet, som varmepumpen forbruger af strøm. Dette forhold, som kaldes COP-værdien, er rigtig flot,” siger Bjarke Nonbøl, maskinmester ved DTU Campus Service. 

Strøm udleder mere CO2 end fjernvarme, cirka 2,7 gange mere per megawatt-time, men da varmepumpen giver varmen seks gange igen, er varmepumpen den mindst CO2-udledende løsning.

”CO2-udledningen er kun 45 procent af, hvad den ville have været med fjernvarme fra et forsyningsselskab,” fastslår Bjarke Nonbøl.

Intelligent styring

Hvis elprisernes himmelflugt fortsætter, eller hvis vi får perioder med strømmangel, kan det blive nødvendigt at slukke for varmepumpen for at spare på strømmen.

”Man kan ikke sige, at elprisen skal helt op på f.eks. 10 kroner i gennemsnit, før det kan betale sig at købe fjernvarmen udefra. Det er forholdet mellem elprisen og fjernvarmeprisen, der er afgørende for, om det stadig kan betale sig at køre med varmepumpen,” siger Bjarke Nonbøl.

Derfor arbejder CAS Risø på at udvikle et system, som i realtid kan overvåge, om det kan betale sig for DTU at have varmepumpen i drift.

”Vi regulerer vores varmeproduktion ved at bruge PLC, som er en programmerbar enhed, en lille computer, der er specielt udviklet til automation og styring af en proces, også kaldet ‘processtyring’. Det kan for eksempel være åbning og lukning af en ventil, styring af temperaturer eller styring af flow og tryk," forklarer Esben Højrup og tilføjer:

"Det, vi mangler, er at programmere PLC’en så de svingende elpriser hentes direkte ind i PLC-miljøet. Dermed kan vi helt automatisk styre hvorvidt varmepumpen skal levere varme til campus, eller om vi skal hente varmen fra fjernvarmeselskabet."

Kritisk blik

CAS Risø har gennem en længere periode arbejdet på at nedbringe CO2-udledningen ved at mindske energiforbruget. Men i en tid, hvor strøm er blevet dyr og vil forblive dyr i en lang periode, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt det er luksus at vælge at bruge strøm til opvarmning.

”Vi er nødt til at forholde os til de aktuelle priser og vores forbrug af strøm. Strøm kan anvendes til de fleste formål, mens varme først og fremmest kan bruges til opvarmning i bygninger. Derfor er vi også nødt til at se kritisk på, hvordan vi kan optimere vores nuværende model til varmegenvinding ved brug af intelligent styring”, slutter Esben Højrup.