Udviklingen af Power-to-X, hvor strøm fra vedvarende energikilder omdannes til brint eller andre grønne brændsler, er allerede nået langt. Der er opstillet mindre anlæg flere steder i Danmark, men det kommer til at vare et par år, før der bliver etableret så store anlæg, at man kan tale om en produktion i større skala. Det vurderer professor Henrik Lund Frandsen, der er ekspert i udvikling og integration af Power-to-X processer.
”De eksisterende anlæg er på måske 1 eller 2 MW. Planen er dog, at vi allerede i 2030 skal have anlæg på i alt 6 GW, det vil sige 6.000 MW, som skal producere brint eller andre grønne brændstoffer,” siger Henrik Lund Frandsen.
Det kræver enorme investeringer. Investeringer, der allerede er på vej.
”Alle store virksomheder, der producerer elektrolyseenheder, er ved at bygge nye fabrikker, så de kan imødekomme efterspørgslen til de fremtidige Power-to-X anlæg. Eksempelvis katalysevirksomheden Topsøe, der netop har annonceret, at de vil bruge et par milliarder på en sådan produktion i Herning. Så fundamentet for en udbygning er ved at være klar,” siger Henrik Lund Frandsen.
En del af teknologien er velkendt
Power-to-X består af to processer. Den første del er at omdanne strøm fra grønne energikilder som sol eller vind til brint. Det sker i en elektrolyseproces, hvor vand splittes til henholdsvis brint og ilt. Denne del er den mest energikrævende og anvender måske 90-95 procent af den samlede energimængde til hele Power-to-X-processen. Samtidig er den teknologisk set den nyeste og mest umodne at anvende i stor skala.
Til gengæld er den anden del af Power-to-X produktionen mere velkendt. Det er begrænset, hvor meget brint vi kan anvende direkte, så derfor skal en del af den omdannes yderligere til henholdsvis metanol og ammoniak.
”Metanol er interessant som brændstof til den tunge trafik som fly og skibe. Mærsk har eksempelvis indkøbt nye store containerskibe, der fra 2024 skal sejle på metanol. Samtidig kan metanol bruges til at danne jetfuel, så vi kan flyve grønt,” siger Henrik Lund Frandsen.
Ammoniak kan også blive anvendt som brændstof til langdistance transport og derudover i kunstgødning, der indgår som grundlag for fødevareproduktionen i landbrug og gartnerier verden over.
”Der har i mange år eksisteret produktion af metanol og ammoniak i stor skala. Det er derfor forholdsvis enkelt at kopiere teknologien herfra og bygge tilsvarende faciliteter i Danmark. Overvejelserne går derfor mere på, om anlæggene skal tilpasses de vedvarende energikilder, så produktionen ikke foregår kontinuerligt, men kan ’køre op og ned’ i takt med vores vejrafhængige energi.”
Hvad med indenrigsflyene?
Danmark er et af de lande i verden, der er længst med Power-to-X. Ønsket om at være foregangsland med grønne indenrigsflyvninger er derfor inden for rækkevidde.
”Jeg forventer, at vi kan producere tilstrækkeligt flybrændstof til indenrigstransport med Power-to-X anlæg på omkring 130 MW. Det vil være muligt at have klar i 2025. Til gengæld vil det kræve langt større anlæg, hvis vi skal kunne dække det fulde behov for brint, metanol og ammoniak i Danmark. Der taler vi snarere om 10-12 GW i alt, og det når vi næppe på denne side af 2030,” siger Henrik Lund Frandsen.
