Undervisning til studerende og investorer
Mikkel Næsager underviser i flere sammenhænge iværksættere og studerende i at besvare prevention-spørgsmål med promotion-svar. Derudover er han en dag om ugen coach for bl.a. de studerende på DTU Entrepreneurships iværksætterkursus X-Tech. DTU X-Tech er et accelereret læringsprogram, der kombinerer ingeniør-, handels- og marketingstuderende med opfindelser, patenter og teknologiske behov fra industripartnere og DTU-forskning.
”Investorerne, både mænd og kvinder, kommer til at stille de her typer spørgsmål. Det er en ubevidst bias, og ikke noget, de gør intentionelt. Hvis vi skal have større variation i de typer af virksomheder, der bliver investeret i, så kræver det, at kvindelige stiftere får den optimale indsigt og træning i at præsentere deres startups, og at investorerne har en bevidsthed om, at de ikke skal falde i den fælde, hvor deres hjerne siger: der sidder en kvinde, så nu skal jeg stille et prevention spørgsmål,” siger Mikkel Næsager.
Den seneste rapport fra analysefirmaet International Data Coorporation, IDC, viser at europæiske startup virksomheder stiftet af kvinder i 2021 kun tiltrak 1,5 procent af de samlede investeringer, mens startups stiftet af mænd fik 89 procent. I de første 6 måneder af 2022 var de tilsvarende danske tal for funding til virksomheder med udelukkende kvindelige stiftere på kun på 0,1 procent af venture funding, viser den seneste rapport fra Unconventional Ventures 2022.
Større diversitet i typer af startups
Mikkel Næsager ser et stort potentiale i at fremme forskellige typer projekter i startupmiljøet og mener, at det er nødvendigt med større diversitet i projekterne, hvis samfundet skal løse kommende udfordringer.
”Vi kigger ind i et marked, hvor arbejdsstyrken bliver mindre i Europa, vi føder færre børn, og folk lever længere. Alene af de grunde er det vigtigt, at vi får kvinder mere med på banen, men vi har også stærkt brug for den type innovation og de virksomheder, de oftere har øje for.”
Mikkel Næsager peger på, at der er brug for løsninger på de aktuelle udfordringer med at håndtere børnepleje, ældrepleje og sygepleje med færre medarbejdere.
”Den innovation skal komme fra startupmiljøet. Det er virksomheder som Measurelet, der skal frigøre tid, og det er virksomheder som Yuman, der vil flytte opgaver fra sygeplejersker til robotter. Og fælles for mange af de healthtech virksomheder, som udspringer fra DTU er, at de har kvinder i stifterkredsen. De bedste startups stiftes ofte af personer, der har dyb faglighed inden for et fag. I fag som sygepleje, pædagogik og andre faggrupper, som sidder med de rigtige løsninger og den rigtige forståelse af problemerne, er det ofte kvinder. Så vi har brug for at bringe dem i spil og at investorerne er opmærksomme på dem,” siger Mikkel Næsager.
Særlige programmer for kvinder
Mikkel Næsager mener, at der er behov for en forskningsindsats og et fag i undervisningen, der uddanner de studerende i, hvad de kan gøre for at modvirke og håndtere kønsforskelle. Derudover efterlyser han programmer, der særligt henvender sig til kvindelige iværksættere.
På DTU kan det f.eks. være et spor på kurset X-Tech Entrepreneurship udelukkende for kvindelige iværksættere, eller det kan være innovationsforløb i DTU’s innovationshub, Skylab, hvor universitetet reserverer værkstederne til unge kvinder.
”Der er dygtige kvindelige iværksættere, der lykkes i de programmer, vi har i dag. Men tallene afslører, at vi ikke er i mål. Målrettede programmer vil give endnu flere kvinder de bedste muligheder for at komme i gang med og lykkes med iværksætteri. I dag lyder rådet ofte: Du skal gøre det på mændenes præmisser’ – og det må vi simpelthen kunne gøre bedre,” siger Mikkel Næsager.
Han peger på, at der også er brug for større indsigt i, at mænd og kvinder har forskellige tilgange til at bygge en virksomhed. Kvinder har mere fokus på at afdække risici og have styr på tingene, og det er en del af forklaringen på at startups stiftet af kvinder har bedre afkast på investeringer end startups stiftet af mænd. Tal fra den amerikanske nonprofit organisation Slush fra 2019 viser, at nordiske startups stiftet af kvinder genererer 45 procent højere afkast per investeret euro end deres mandlige modsvar.