Alt dette kan blive muligt takket være en helt særlig mavetømningsmodel, som seniorforsker ved DTU Aqua Niels Gerner Andersen har udviklet og beskrevet i sin doktorafhandling, som han netop har forsvaret.
”Modellen kan fortælle os, hvor meget rovfisk spiser af deres byttefisk, og det gør, at vi langt bedre kan beregne konsekvenserne af en specifik fiskeriforvaltning på artssammensætningen af vores fiskebestande – og potentielt på hele økosystemer gennem de afledte effekter ned gennem fødekæden,” forklarer Niels Gerner Andersen. Han fortsætter:
”Princippet i beregningen af hvor meget rovfiskene spiser, baserer sig på information om mængde og sammensætning af byttefisk i rovfiskemaver, der er indsamlet, så de er repræsentative for rovfiskebestandene. Alle disse snapshots af maveindhold omsætter vi til gennemsnitlige rater for, hvor meget rovfiskene spiser over en længere periode ved brug af en model for mavetømningsraten.”
Udover brug af data for mavetømning fra laboratorieforsøg på rovfisk i Hirtshals har Niels Gerner Andersen brugt regler for både fysiske, kemiske og biologiske processer til at etablere modellen, og den er det endelige resultat af et arbejde over en lang årrække.
En model, der ikke er set før
Modellen beskriver mavetømningsraten af rovfiskenes løbende maveindhold, dvs. både af den samlede mængde og de enkelte byttedyr i maven, uafhængigt af forhistorien, som her betyder hvornår rovfisken har indtaget de enkelte byttedyr. Det er aldrig lykkedes før, og det betyder, at fiskeribiologerne langt bedre kan beregne, hvor meget man kan fiske af en specifik fisk uden at skabe ubalance i det pågældende økosystem. Modellen gør også forskerne i stand til bedre at vurdere, hvordan man genopretter balancen i et økosystem, hvor der er for mange af én slags fisk.
Omfattende forsøg og en generel model
Niels Gerner Andersen har i samarbejde med sine kollegaer udført meget omfattende forsøg med en række rovfisk og deres byttedyr. Resultaterne fra forsøgene har sammen med den teoretiske modeludvikling betydet, at forskerne har kunnet skabe en model, der kan anvendes generelt. Man skal blot kende til nogle få karaktertræk hos de rov- og byttefisk, man gerne vil undersøge. Karaktertrækkene tæller bl.a. længden på rovfiskens mave og energimængden i byttedyret, og det gør modellen let at bruge på en lang række rov- og byttefisk, der ikke har været undersøgt i mavetømningsforsøg tidligere.
