Hvorfor belaster danskerne planeten mere end de fleste?

Hvorfor er vi så dårlige til at være cirkulære?

Jeg tror ganske enkelt, at vi ikke har været presset til at være det. Vi lever i en forkælet del af verden, hvor vi har en høj levestandard, og hvor vi har mulighed for at købe nye materialer og produkter, hver gang vi har brug for det. Nødvendighed har endnu ikke tvunget os til at genbruge flere ting og genanvende flere materialer.

Men jeg tror, at der er ved at være en øget bevidsthed om, at vi bliver nødt til at gøre noget – især efter sidste år, hvor de fleste mærkede klimaforandringer gennem de store mængder nedbør. Det er nok ved at gå op for de fleste danskere, at vi ikke kan fortsætte vores måde at bruge vores natur og ressourcer på.

Hvordan kan vi blive mere cirkulære?

Der er desværre ikke noget quickfix her, som vi lige kan implementere, og så kører vi videre, som vi plejer. For at blive mere cirkulære skal vi meget mere end bare at blive bedre til at sortere affald. Vi er bl.a. nødt til at nytænke den måde, vi designer produkter på, så de får en længere levetid og bliver nemmere at reparere, og så det i sidste ende er nemmere at genanvende materialerne til nye produkter.

De løsninger, der skal udvikles, må ikke skabe nye utilsigtede problemer et andet sted. F.eks. hvis der bruges ressourcer på at lave en omfattende infrastruktur til opsamling af afledt regnvand i byer, skal det sikres, at det opsamlede vand, som kan indeholde miljøfremmede stoffer, ikke medvirker til forurening af vandmiljøet og dermed vore vandressourcer. Vi må have de større sammenhænge for øje. Det kræver, at de nye løsninger bliver udviklet på tværs af faglige domæner. Dvs. at fagfolk, som måske ikke arbejder meget sammen i dag, i højere grad skal finde sammen.

Hvem har ansvaret?

I princippet har vi alle et ansvar. Vi skal alle ændre adfærd, og vi skal alle kigge mere kritisk på vores forbrug af ressourcer – både privat, ude i virksomhederne og i den offentlige sektor. Men hvis Danmark skal lykkes med at skabe en cirkulær økonomi, så har vi brug for, at politikerne lægger en samlet, ambitiøs strategi.

Jeg savner den ’sense of urgency’, som vi f.eks. oplevede under coronapandemien. Den viste, at vi som samfund har en vild evne til at omstille os fra den ene dag til den anden. Vi har brug for at aktivere den samme omstillingsevne igen. Vi kan ganske enkelt ikke blive ved med at forbruge, som vi plejer, og smide ud, som vi plejer. Vi må ændre vores praksis markant, ellers har de næste generationer slet ikke noget sted at bo.