Cirkularitet

Hvorfor belaster danskerne planeten mere end de fleste?

I år faldt Danmarks Earth Overshoot Day allerede den 16. marts. Det var den dag, hvor danskerne havde brugt de ressourcer, som tilkommer os, hvis vores planet skal nå at regenerere dem, inden året er omme. Vi er blandt de mest ressourceforbrugende nationer i verden.

Colourbox
 Danskernes private og offentlige forbrug af materialer og ressourcer er tre gange højere, end hvad man regner med er bæredygtigt for planeten. Foto: Colourbox
Professor og institutdirektør Claus Hélix-Nielsen står her i den nye forskningsbygning på Lyngby Campus, som skal understøtte forskningen i genanvendelse og udnyttelse af residuale ressourcer såsom affald, husdyrgødning, industrielle restprodukter, bygningsaffald samt spildevand. Foto: Joachim Rode
Professor og institutdirektør Claus Hélix-Nielsen står her i den nye forskningsbygning på Lyngby Campus, som skal understøtte forskningen i genanvendelse og udnyttelse af residuale ressourcer såsom affald, husdyrgødning, industrielle restprodukter, bygningsaffald samt spildevand. Foto: Joachim Rode

Fakta

  • Rapporten er lavet af den hollandske konsulentvirksomhed Circle Economy på foranledning af DTU, DI, Industriens Fond, IDA, Teknologisk Institut, Dansk Design Center og Lifestyle & Design Cluster.
  • Det er første gang, at der er udarbejdet en sådan rapport for Danmark.
  • Rapporten udkom i sommeren 2023.

Download rapporten hos Circle Economy Foundation.


Fakta

  • Earth Overshoot Day er den dag, hvor vi har brugt alle de ressourcer, vi kan tillade os i år, hvis vi ikke skal overskride Jordens biokapacitet.
  • For at være i en bæredygtig balance burde datoen falde på den 31. december - eller senere. 
  • Datoerne er udregnet af tænketanken Global Footprint Network, der siden 2003 har opgjort det globale samfunds økologiske aftryk for at synliggøre omfanget af vores udnyttelse af Jordens ressourcer. 
  • Danmarks Earth Overshoot Day faldt i år den 16. marts - cirka en måned tidligere end de andre nordiske lande.
  • Kun fem andre nationer i verden har et større forbrug end Danmark bl.a. Qatar, USA og Canada. 

Se alle landes Earth Overshoot Day.

Hvorfor er vi så dårlige til at være cirkulære?

Jeg tror ganske enkelt, at vi ikke har været presset til at være det. Vi lever i en forkælet del af verden, hvor vi har en høj levestandard, og hvor vi har mulighed for at købe nye materialer og produkter, hver gang vi har brug for det. Nødvendighed har endnu ikke tvunget os til at genbruge flere ting og genanvende flere materialer.

Men jeg tror, at der er ved at være en øget bevidsthed om, at vi bliver nødt til at gøre noget – især efter sidste år, hvor de fleste mærkede klimaforandringer gennem de store mængder nedbør. Det er nok ved at gå op for de fleste danskere, at vi ikke kan fortsætte vores måde at bruge vores natur og ressourcer på.

Hvordan kan vi blive mere cirkulære?

Der er desværre ikke noget quickfix her, som vi lige kan implementere, og så kører vi videre, som vi plejer. For at blive mere cirkulære skal vi meget mere end bare at blive bedre til at sortere affald. Vi er bl.a. nødt til at nytænke den måde, vi designer produkter på, så de får en længere levetid og bliver nemmere at reparere, og så det i sidste ende er nemmere at genanvende materialerne til nye produkter.

De løsninger, der skal udvikles, må ikke skabe nye utilsigtede problemer et andet sted. F.eks. hvis der bruges ressourcer på at lave en omfattende infrastruktur til opsamling af afledt regnvand i byer, skal det sikres, at det opsamlede vand, som kan indeholde miljøfremmede stoffer, ikke medvirker til forurening af vandmiljøet og dermed vore vandressourcer. Vi må have de større sammenhænge for øje. Det kræver, at de nye løsninger bliver udviklet på tværs af faglige domæner. Dvs. at fagfolk, som måske ikke arbejder meget sammen i dag, i højere grad skal finde sammen.

Hvem har ansvaret?

I princippet har vi alle et ansvar. Vi skal alle ændre adfærd, og vi skal alle kigge mere kritisk på vores forbrug af ressourcer – både privat, ude i virksomhederne og i den offentlige sektor. Men hvis Danmark skal lykkes med at skabe en cirkulær økonomi, så har vi brug for, at politikerne lægger en samlet, ambitiøs strategi.

Jeg savner den ’sense of urgency’, som vi f.eks. oplevede under coronapandemien. Den viste, at vi som samfund har en vild evne til at omstille os fra den ene dag til den anden. Vi har brug for at aktivere den samme omstillingsevne igen. Vi kan ganske enkelt ikke blive ved med at forbruge, som vi plejer, og smide ud, som vi plejer. Vi må ændre vores praksis markant, ellers har de næste generationer slet ikke noget sted at bo.

Fakta

  • I Danmark forbruger vi, hvad der svarer til 24,5 ton jomfruelige materialer pr. indbygger hvert år.
  • EU-gennemsnittet er 17,8 ton pr. indbygger.
  • Det globale gennemsnitlige forbrug af jomfruelige materialer ligger på 11,9 ton pr. person.
Kilde: The Circularity Gap Report Denmark

Kontakt

Claus Hélix-Nielsen

Claus Hélix-Nielsen Professor, Institutdirektør Institut for Miljø- og Ressourceteknologi Telefon: 45252228 Mobil: +4591370064