Iværksætteri

Bidt af et ønske om at redde liv og lemmer

Cecilie Knudsen vil tage detektivarbejdet ud af opgaven med at diagnosticere giftige slangebid med en kviktest. Den skal sikre hurtigere hjælp til ofrene for en af de mest forsømte tropesygdomme.

Iværksætter Cecilie Knudsen står med en mælkesnog i armene. Foto: Bax Lindhardt
Langt størstedelen af verdens slanger – som f.eks. denne Sinaloa-mælkesnog fra København Zoo, som iværksætter Cecilie Knudsen holder – er ikke giftige. Mødet med en giftslange kan dog føre til både amputation og død. Foto: Bax Lindhardt
En hånd holder en slangetand i et glas. Foto: Bax Lindhardt
WHO anslår, at mere end fem millioner mennesker globalt bliver bidt af en slange hvert år. Op mod halvdelen får også gift i kroppen og risikerer at miste liv og lemmer. Foto: Bax Lindhardt

Fra idé til startup

På DTU blev Cecilie Knudsen hurtigt introduceret for den innovationstanke, der gennemsyrer universitetet, gennem Invention Club – et sted, hvor studerende skiftes til at få og pitche en idé til noget, der potentielt kan blive til et patenterbart produkt.

”Det syntes jeg var vildt uhyggeligt,” husker hun. ”For hvordan pokker kommer man på en patenterbar idé på kommando? Der var jo ikke et kursus, der havde forberedt mig på det. Så efter en periode med panik, hvor jeg tænkte ’Åh, hvad gør jeg’, fandt jeg på det, som endte med at være idéen bag VenomAid, nemlig det her med slangebidsdiagnostik. For hvad nytter det at lave verdens bedste modgift, hvis ikke folk ved, hvad de er blevet bidt af?”

Spol syv år frem, og Cecilie Knudsens idé er blevet til en startup med vind i sejlene. Med på holdet bag VenomAid er stadig Jonas A. Jürgensen, en af de fire medstuderende, der dengang i Innovation Club-tiden blev revet med af visionen om at udvikle en kviktest og var med til at stifte startuppen som et hobbyprojekt ved siden af deres kandidatstudier.

Over tid har VenomAid rejst mere end 17 mio. kr. til udviklingsarbejdet, og medarbejderflokken tæller nu fem fuldtidsansatte, inklusive en erhvervs-ph.d.-studerende. Cecilie Knudsen er godt tilfreds med, hvor langt startuppen er nået. ”Jeg er megastolt af, at vi har ansatte. Jeg ved ikke, om det lyder dumt, men jeg synes, det er megasejt, at jeg har været med til at skabe jobs, og at vi har tiltrukket så dygtige medarbejdere,” siger hun med et bredt smil.

Testen i en nøddeskal

Kort fortalt vil VenomAids kviktest tage noget af detektivarbejdet ud af opgaven med at diagnosticere slangebid. For som det er nu, bliver den behandlende læge sat på en større opgave for at finde frem til den rette behandling, hvis ofrene ikke ved med sikkerhed, hvilken type slange der bed dem. Der skal nemlig bruges forskellig modgift, afhængigt af hvilken undergruppe slangen tilhører.

”Når patienten begynder at få symptomer, så må lægen se på dem og være sådan lidt Sherlock Holmes-agtig og deducere sig frem til, at med den her kombination af symptomer, og fordi vedkommende befandt sig i det her område på det her tidspunkt af dagen, så er der nok størst sandsynlighed for, at det var den her type slange,” forklarer Cecilie Knudsen.

VenomAids kviktest ligner til forveksling de tests, som danskerne blev alt for godt bekendt med under COVID-pandemien. For at aktivere prøven skal man bruge et par dråber blod fra slangebidsofferet – og i løbet af få minutter lyser en streg op, hvis en bestemt type slangegift er til stede, og patienten kan derefter få den rette modgift.

Tre kviktest til brug ved slangebid ligger på et bord ved siden af en nøgle, der viser, hvordan prøverne skal tolkes. Foto: Bax Lindhardt.
Kviktest til slangebidsofre skal tage noget af gætarbejdet ud af finde frem til, hvilken type slange har bidt en patient. Foto: Bax Lindhardt

Indignationen

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udnævnt slangebidsforgiftning som en af de mest forsømte tropesygdomme. F.eks. ligner den måde, modgift produceres på i dag, til forveksling den måde, modgift blev lavet på, før Alexander Fleming opdagede penicillin. At behandling af slangebid i høj grad bliver forsømt, gør – med hendes egne ord – Cecilie Knudsen indigneret.

”Hvis vi havde haft det problem her eller i andre lande, der har flere ressourcer, så havde vi for længst fundet en moderne modgift. I mit hoved er det noget, der hører til med pesten og den sorte død. Tænk, at der faktisk er så mange, der bliver bidt og dør og lider på grund af slangebid. Det bliver man simpelthen nødt til at kunne gøre bedre.”

Også i forhold til diagnosticering halter tingene bagefter. Faktisk fandt stifterne af VenomAid til deres forbavselse stort set ingen nemme, billige diagnostiske tests, da de gav sig i kast med at researche markedspotentialet for deres idé. Deres produkt vil derfor i den grad udfylde et hul i markedet.

”Hvis vores test kan bidrage til, at en patient ikke mister hverken liv eller lemmer, kan jeg simpelthen ikke forestille mig noget bedre, jeg kunne arbejde på,” siger Cecilie Knudsen.

Ungt slangbidsoffer sidder i en hospitalsstol, mens han bliver tilset af sundhedspersonale. Foto: Magnus Hertz
På et hospital i den brazilianske delstat Amazonas har Cecilie Knudsen på tæt hold fået syn for de alvorlige konsekvenser ved slangebid. Foto: Magnus Hertz

Globalt udsyn

VenomAids test er særligt udviklet med udgangspunkt i den brasilianske delstat Amazonas. Den kan vise, om en person er blevet bidt af en slange af Bothrops-gruppen, som står bag størstedelen af biddene i det område. Planen er at bringe testen på markedet inden for de næste par år.

Arbejdet med testen har bragt Cecilie Knudsen og hendes kolleger til Brasilien for at få indblik i de behandlende lægers arbejdsvilkår. Rejserne har samtidig givet dem syn for forskellige barrierer, der kan forhindre slangebidsofre i at få lægebehandling.

Det kan være, fordi man bor dybt inde i regnskoven med urealistisk lang vej til lægehjælp – eller at man tilhører et oprindeligt folk, som er overbevist om, at hvis man bliver indlagt og spiser mad tilberedt af fremmede, kan man blive til en anden person.

Rejserne har også givet Cecilie Knudsen en indsigt i nogle af de alternative behandlingsmåder, folk forsøger sig med for at kurere slangebid – f.eks. at dræbe slangen og lave en mos af kødet, som derefter smøres på såret. Disse ’behandlinger’ udsætter i værste fald patienten for yderligere sundhedsfare fra f.eks. infektioner og forsinker desuden patienten i at søge kvalificeret lægehjælp.

”Jeg har fået øjnene op for, at der er mange lag i slangebid – også nogle kulturelle lag,” fortæller Cecilie Knudsen. ”Vi sidder jo og læser en milliard forskningsartikler om de her problematikker, men der er altså problemstillinger, man ikke ser, hvis man kun sidder bag skrivebordet. Jeg synes, det gav virkelig meget at komme ud og høre folks historier.”

En masse glas med døde slanger i præserveringsvæske. Foto: Cecilie Knudsen
Der findes adskillige tusinde slanger i verden. Kun et fåtal er giftige. Her er et udsnit af de slanger, der findes i Brasilien. Foto: Cecilie Knudsen

At gøre, hvad man kan

Når Cecilie Knudsen skal forsøge at pege på, hvor hendes lyst til at udrette noget godt kommer fra, går tankerne først i retning af barndommens mange fantasybøger, hvor de gode skulle vinde over de onde. ”Nej, jeg ved ikke, præcis hvor det kommer fra, men jeg synes generelt, at man bør gøre, hvad man kan for at gøre verden lidt bedre, selvom det måske lyder sådan lidt plat eller naivt,” siger hun.

Samme tilgang gælder opgaven med at formidle sin forskning til omverdenen: ”Jeg føler, at lidt for mange ikke går op i forskningsformidling, fordi det er forskningen, de synes er spændende. Det er den selvfølgelig også – men vi bliver jo nødt til at fortælle folk, hvorfor den er spændende, og hvorfor den er vigtig. Ellers bliver det svært at forsvare, hvorfor vi bruger så mange skattepenge på det.”

Selv elsker Cecilie Knudsen at fortælle om sit arbejde. Og hendes placering som finalist i sidste års Ph.d. Cup, hvor ph.d.-studerende får tre minutter på TV til at formidle summen af tre års forskning, viser tydeligt, at hun også er dygtig til det. Hun indrømmer samtidig, at hun faktisk stadig lider lidt af sceneskræk – men at øvelse gør mester, og at hun nu indtager scenen med selvsikkerhed.

Ph.d. Cup-oplevelsen var i hendes øjne kulminationen på rejsen som kommunikator, hvor hun på en helt anden skala som stolt repræsentant for DTU fik lov at fortælle omverdenen om sit arbejde. ”Og så var det første gang i mit liv, at nogen har spraymalet mit ansigt med foundation,” griner hun.

Fremtiden

VenomAids succes tilskriver Cecilie Knudsen det kompetente team, der står bag – et team, der i dag ud over hende selv og førnævnte Jonas A. Jürgensen består af Gina Ross, Pelle Degnegaard og Selma Belfakir. Som CEO er Jonas økonomiansvarlig med øje for de store linjer og nye muligheder, mens Cecilie selv er god til at spotte problemerne og lave løsningsplan A, B og C for dem: ”På den måde føler jeg, vi komplementerer hinanden ret godt.”

Selvom Cecilie Knudsen stadig er dybt passioneret omkring projektet og har store forventninger til den forestående lancering af produktet, udelukker hun ikke, at det en dag kan være mere fordelagtigt at træde til side og lade andre køre VenomAid videre.

”Jeg elsker det her projekt og synes, det er så vigtigt og spændende. Jeg vil virkelig gerne have, at det lykkes. Og så tror jeg mest bare, at det er et spørgsmål om, om det bedst kan lykkes med eller uden mig,” siger hun eftertænksomt.

”Jeg tror først, at jeg rigtig fandt mit sted, da jeg kom herud i den her gruppe. Men jeg tror også, at det er vigtigt at blive ved med at bevæge sig videre, og jeg er ikke 100 % sikker på, hvad det næste skal være, når VenomAid engang ikke har brug for mig mere.”

Læs mere på VenomAids hjemmeside.

FAKTA

  • WHO anslår, at mere end fem millioner mennesker globalt bliver bidt af en slange hvert år. Op mod halvdelen får også gift i kroppen og risikerer at miste liv og lemmer.
  • Studier viser, at hvis der går mere end seks timer fra bid til behandling, øges den kliniske belastning drastisk. Der er f.eks. påvist en sammenhæng mellem en forlænget ventetid og en forhøjet risiko for nyreskade samt et længere sygdomsforløb.
  • Sygdomsbyrden ved forskellige sygdomme opgøres typisk i ’disability-adjusted life years’ (DALYs), som tæller leveår, hvor mennesker må leve med nedsat livskvalitet og/eller dør tidligere end forventet som følge af sygdommen.
  • Slangebid menes ifølge rapporten ’Recommendation for the Adoption of an Additional Disease as a Neglected Tropical Disease’ på verdensplan at forårsage 6-8 millioner DALYs  og er således på niveau med den globale sygdomsbyrde for prostatakræft, som WHO anslår til 7,1 millioner DALYs.

Blå bog

  • Vinder, sammen med VenomAid-holdet, af DTU’s studenterkonference Grøn Dyst 2017
  • Erhvervs-ph.d. fra DTU
  • VenomAid-medstifter og chief scientific officer
  • En af fem finalister i formidlingskonkurrencen Ph.d. Cup 2023
  • Lavet konsulentopgave for WHO ift. forskning i og behandling af slangebid
  • Modtager af DTU’s pris for årets ph.d.-afhandling i 2023