Hvorfor er uddannelse og stabile parforhold vigtige faktorer?
Data fra Danmarks Statistik har vist os omfanget af denne sammenhæng, men giver os ikke mulighed for at fastslå årsag og virkning. Det forsker vi videre for at prøve at finde ud af. Indtil videre kan vi sige, at disse personer måske har fundet en måde at passe ind i samfundets normer på, eller måske har de et underliggende ’drive’ til at få succes. Det kan være det ene eller det andet eller begge dele.
Til gengæld ved vi, at neurodivergente iværksættere har større sandsynlighed for at få succes, hvis de er en del af et team af grundlæggere, som kan værdsætte dem for at kunne udføre visse funktioner bedre, end andre kan. For så betyder det ikke så meget, om de ikke er gode til at skrive fakturaer eller sende e-mails, da andre fra teamet kan tage sig af de dele af virksomheden.
Vi har faktisk fundet ud af, at når neurodivergente personer indgår i teams, der starter en virksomhed, forbedres teamets præstation.
Så det er en fordel at være i et team?
Vi kan se, at når iværksættere med ADHD ikke har succes, er det ofte, fordi de er ene om det. Man kan knokle og have det her hyperfokus (ekstrem fokusering på én ting, ofte i timevis, red.), men hvis man i sidste ende glemmer at sende fakturaer ud, løber man tør for penge. Det er noget, vi gerne vil gøre opmærksom på gennem vores forskning.
Hvilke almindelige udfordringer står neurodivergente personer over for?
Der er stadig ret stor stigmatisering. I de senere år er samfundet langsomt blevet mere accepterende, men der er et stort pres på neurodivergente personer for at forsøge at passe ind i normen, og så ender de med at maskere deres behov og naturlige adfærd. Det kræver så meget energi, at det går ud over det egentlige arbejde og reducerer deres evne til at præstere. Det er derfor, vi ser en masse stress og udbrændthed.
Så jeg vil ønske, at vi anerkender, at nogle mennesker er gode til visse ting og måske knap så gode til andre ting, som samfundet normalt forventer. Vi bør se dem for deres evner i stedet for deres handicap – ikke kun inden for iværksætteri, men på alle arbejdspladser.
Favner iværksættere bedre neurodiversitet?
Nystartede virksomheder er nok lidt mere åbne over for neurodiversitet end etablerede arbejdspladser, fordi man arbejder hårdt og har en ’can-do’-mentalitet, hvor man er åbne, hvis folk i teamet siger: ”Jeg leverer normalt mine bedste resultater fra kl. 2 om natten til kl. 6 om morgenen. Så hvis du er okay med, at jeg arbejder der, kan vi som team arbejde næsten i døgndrift, selvom vi befinder os i samme land.”
Hvordan arbejder du konkret med at styrke inklusionen på DTU?
Jeg har tidligere forsket meget i konflikter i startups, i forhold til hvordan de arbejder sammen, og vi ser tydeligt, at teams, hvor tingene hele tiden bliver fejet ind under gulvtæppet, er de teams, der på et tidspunkt falder fra hinanden.
Så som studieleder for Technology Entrepreneurship-uddannelsen på DTU sørger jeg for, at vi lærer de studerende at lave teamkontrakter, hvor de taler om deres forskelligheder og udforsker, hvordan de kan bruge hinandens forskelligheder som styrker.
På DTU ser vi en ret høj andel af mennesker med autismespektrumforstyrrelser, og folk er tilsyneladende mere villige til at være åbne om psykiske udfordringer blandt iværksættere og studerende generelt. Det giver god grobund for at øge accepten og fokusere på unikke styrker, samtidig med at man forstår og afstigmatiserer problemerne.
