Tejs Vegge udvalgt til nyt EU teknologiråd for avancerede materialer
Professor Tejs Vegge, DTU Energi, er blevet udvalgt som medlem i nyt teknologiråd for avancerede materialer.
Tejs Vegge er blevet udvalgt som medlem i nyt teknologiråd for avancerede materialer. Foto: EU-kommissionen, Maria Cristina Russo.
tirsdag 26 november 2024
Freja E. Klippmann
I forbindelse med EU-Kommissionens fokus på at sikre industrielt lederskab på avancerede materialer har Kommissionen lanceret et nyt teknologiråd for avancerede materialer. Rådet skal koordinere indsatsen for at imødekomme fremtidige behov for avancerede materialer i Europa og er afgørende for at opbygge et fælles økosystem for avancerede materialer.
Foruden Tejs Vegge, vil det nye råd vil bestå af seks andre højtstående repræsentanter fra den akademiske verden, samt repræsentanter fra medlemsstaternes forsknings- og industriministerier, forsknings- og teknologiorganisationer samt industrien og Europa-Kommissionen.
Tejs Vegge er også leder af Pionercentret CAPeX, der er blandt de første som får adgang til AI supercomputeren 'Gefion'. Læs mere om projektet her.