En nordsjællandsk svinefarm opnår en markant reduktion af sit metanudslip ved hjælp af et biofilter. Det viser resultaterne af den første fuldskalatest. Nu skal biofilteret testes på flere farme.
I vinteren 2022 etablerede DTU et biofilter ved en svineproduktion i Gilleleje. Filteret nedbryder metanen fra den overdækkede gylletank, som ses i baggrunden. Foto: DTU
mandag 02 december 2024
Lotte krull
I foråret 2024 husede Danmark næsten 11,5 mio. svin. Selvom mange eksporteres, så bliver en del også konsumeret herhjemme. Vi er så glade for gris, at hver tredje deltager i en Epinion-undersøgelse fra 2021 med 6.228 svarpersoner fortalte, at de aftenen før havde spist grisekød.
Men frikadellen, flæskestegen eller medisterpølsen kommer med et klimaaftryk. Det skyldes svinenes gylle, der under lagringen i gylletanke producerer metan, som er en voldsomt potent drivhusgas. Det har skabt grobund for at afprøve biofiltre i svineproduktionen, da teknologien tidligere har vist gode resultater med at mindske metanudslip fra lossepladser.
I 2020 gik en gruppe forskere fra DTU Sustain derfor i gang med at designe og konstruere et biofilter, som de i 2022 kunne implementere hos en svineproducent ved Gilleleje.
Bakterier nedbryder metan
Et biofilter etableres ved, at man udgraver et areal på ca. en halv meters dybde, hvorefter det fyldes med sten, der fungerer som gasfordelingslag. Oven på stenene lægges et 80 cm tykt lag af kompost. I komposten findes en naturligt forekommende gruppe bakterier, som lever af metan, hvilket betyder, at bakterierne i mødet med metanen nedbryder den uønskede drivhusgas.
Filteret fungerer helt uden tilsætning af kemikalier, og løsningen kan derfor udbredes til såvel økologisk som konventionel produktion.
På gården ved Gilleleje blev det til et 400 m2 stort filter, som blev placeret tæt på gårdens 4.400 m3 overdækkede gylletank. Hele biofilteranlægget blev desuden udstyret med måleudstyr, så forskerne kunne monitorere og dokumentere metanens skæbne og anlæggets effektivitet.
Biofilteranlægget fungerer ved, at gyllegas pumpes fra toppen af gylletanken, hvorefter den føres gennem rør ind under kompostlaget udenfor. Herfra siver den metanfyldte gas ud og op gennem komposten. Undervejs bliver metanen så nedbrudt af de metanædende bakterier.
Det var den første fuldskalatest af et biofilters evne til at reducere metanudslippet fra en svinebesætning, og resultaterne var rigtig gode, fortæller Charlotte Scheutz, professor ved DTU, som stod i spidsen for projektet.
”Filteret kunne nedbryde 92 pct. af den metan, der blev ført igennem det i det første år. Vores forhåbninger var, at det ville nedbryde 80 pct., så biofilterets effektivitet overgik langt vores forventninger,” siger Charlotte Scheutz.
Faktaboks
Om forskningen
Projektet BioMet har demonstreret, at biofiltre kan være en omkostningseffektiv teknologisk løsning til reduktion af metanudledning fra gylletanke.
Partnere har ud over DTU også omfattet Cowi, Seges Innovation, Københavns Universitet og PFH Miljø & Anlæg.
Projektet blev støttet af Landbrugsstyrelsens program GUDP og varede fra 2020 til 2023.
Arbejdet fortsætter nu i projektet BioMet 2.0, hvor biofiltre skal etableres på to nye svinebedrifter for at indsamle yderligere dokumentation.
Billigere end CO2-afgift
I testperioden lykkedes det at indsamle 75 pct. af gyllegassen fra tanken. De sidste 25 pct. er af sig selv undsluppet gennem gylletankens overdækning. Omregnet betyder det, at den samlede effektivitet i anlægget ligger på en reduktion af metanen på 69 pct.
Som en del af projektet blev der også kigget på omkostningerne gennem udregning af skyggepriser. Skyggepriser for et klimatiltag angiver omkostningerne ved at reducere med ét ton CO2-ækvivalenter (CO2-e). CO2-ækvivalenter er en omregning af drivhusgasser til den samme ’møntfod’, så det er muligt at sammenligne dem. Det er nødvendigt, fordi der er forskel på drivhusgassernes bidrag til global opvarmning.
Beregningerne har vist, at skyggeprisen for forsøgsanlægget ligger på 74 kr. pr. ton reduceret CO2-e. Til sammenligning vil den CO2-afgift, som et flertal i Folketinget vedtog i sommer, ligge på 300 kr. pr. ton udledt CO2-e fra dyreproduktionen. Frem til 2035 stiger beløbet til 750 kr. Den reelle udgift bliver dog lavere, fordi der samtidig indføres et fradrag.
”Det viser, at selvom der er omkostninger ved at etablere og drive et biofilter ved sin svineproduktion, så er det billigere end at blive opkrævet den vedtagne CO2-afgift,” forklarer Charlotte Scheutz.
Flere tests på svinefarme
Biofiltre som en metanreducerende løsning ved overdækkede gylletanke ser så lovende ud, at forskergruppen nu har fået bevilget yderligere penge til teknologimodning.
”Den nye bevilling betyder, at vi både fortsætter med at overvåge biofilteret i Gilleleje og senere i år etablerer yderligere to biofilteranlæg hos andre svineproducenter,” siger Charlotte Scheutz.
I 2022 fandtes der i alt 2.399 landbrugsbedrifter med svin. Omfanget af metanudledningen fra bedrifterne kendes ikke. Det skal forskergruppen fra DTU Sustain også råde bod på, da de skal til at måle udledningerne i et nyt projekt, hvor 18 svinefarme indgår. Ud fra målingerne bliver det på et tidspunkt muligt at estimere, hvor meget metan den danske svineproduktion udleder.
Tema
Bæredygtige fødevarer
26 % af verdens samlede CO2-udslip stammer fra produktionen af fødevarer. Her tegner særligt husdyrene sig for en stor andel.
For at nedbringe klimaaftrykket er en grøn omstilling af fødevareproduktionen nødvendig. Den kan bl.a. ske gennem anvendelse af teknologi, digitalisering og udvikling af nye fødevarer.
