Debatindlæg af Marianne Thellersen, koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab, DTU, Mikkel Sørensen, direktør, DTU Skylab og Jes Broeng, direktør og professor, DTU Entrepreneurship. Bragt i JP Finans den 08.05.2025.
Som innovationsledere på DTU var vi fornylig på inspirationsbesøg i bioteknologiens Silicon Valley, Boston, i USA. Her kom en Harvard-professor med en rammende beskrivelse af forskellen på de amerikanske og europæiske universiteter. Han sagde:
I USA hopper man op på en ølkasse og giver kollegaerne highfives, når man har tjent en milliard på en spinout. I Europa gør man alt for at skjule det.
Det er lidt karikeret sat op, men pointen er vigtig. Mange af Europas universiteter har i alt for ringe grad dyrket og belønnet det enkelte forskertalent for at kommercialisere sin forskning – og tiltrække store investeringer. Imens har USA gjort det modsatte.
Konsekvensen er en europæisk situation, der i den allestedsnærværende Draghi-rapport fra 2024 beskrives som ’kritisk’: Det teknologiske innovationsniveau halter bagefter. Vi vækster ikke nok. Og den europæiske konkurrenceevne er svækket.
I en verden hvor de grundlæggende handelsvilkår ændrer sig, mens de geopolitiske forhold er under opbrud, er der akut brug for, at Europa kan stå på egne ben. Nybrud inden for teknologi er en nøgle – både til at skabe vækst og øge konkurrenceevnen – men også til at opnå global uafhængighed.
Derfor er det ikke nok, at innovation står på dagsordenen. Universiteter såvel som politikere skal satse alt på at forandre Europas tilgang til innovation – herunder sætte ambitionsniveauet meget højere end nu.
Tiltag, der virker
Heldigvis er mange europæiske universiteter i gang. Tager vi udgangspunkt i egne erfaringer på DTU, har vi haft et mangeårigt og vedholdende fokus på at invitere investorer og industripartnere ind i forskningsmiljøerne. For eksempel er venturehuset PSV med to selvstændige venturefonde etableret direkte på Lyngby campus for at bygge bro mellem forskningen og investeringerne.
Det har givet forskere og studerende en kollektiv bevidsthed om, at viden først skaber reel værdi, når den kommer ud i samfundet og gør en forskel. Det har boostet innovationen. Og det kan ses i tallene.
Nye tal fra Den Europæiske Patentmyndighed viser blandt andet, at DTU, som det eneste danske universitet nogensinde, er i top tre på patentansøgninger i Danmark - kun overgået af Vestas og Novozymes. Samtidig viser en ny opgørelse lavet af DTU, at DTU-baserede startups på blot fem år er gået fra at hjemtage 700 mio. kr. i kapital til at hjemtage 2,6 mia. kr. sidste år. Heraf kommer 1,8 mia. kr. fra venturekapital investeret i Danmark, hvilket svarer til 21 procent af det samlede danske venturemarked.
Udviklingen på DTU er et eksempel på, hvordan det kræver målrettede, strategiske og konkrete tiltag at integrere store armbevægelser og høje investeringer i en europæisk forskningskultur, der ellers har ry for at være afmålt og publikationsorienteret.
Inviteres erhvervslivet inden for, og skabes der tæt kontakt mellem forskere, virksomheder og investorer, øges chancen for at et kommercielt potentiale bliver set og forløst. Også længe før en teknologi er færdigmodnet.
Væk med barriererne
Næste skridt er, at man politisk påtager sig ansvaret for, at det europæiske innovationsniveau når flyvehøjde. Det kan ske gennem øgede offentlige investeringer, der fremmer innovationskulturen. Og det kan ske ved at se på de barrierer, der lige nu er en stopklods.
Herhjemme skal en startup-virksomhed eksempelvis betale markedspris for at være på universitetets campus, så snart den får et CVR-nummer. Det betyder, at den selv må ud og rejse midler for at kunne blive - alternativt flytte i billigere lokaler og miste ekspertise og rådgivning. Det tager farten ud af innovationen, og øger risikoen for nederlag.
Lykkes det alligevel at overvinde barrieren, opstår nye benspænd, når startup bliver til scaleup. For er man klar til at opskalere og åbne nye afdelinger eller sælge sine varer på tværs af Europas landegrænser, møder man en jungle af regler, der er svær at gennemskue. Populært sagt er der lige så mange juridiske regler for virksomheder, som der er EU-lande. Dertil skal lægges, at en massiv mangel på kapital i Europa bremser væksten.
Konsekvensen er, at mange flytter eller sælger virksomheden til USA. Her er vækstkapitalen enorm og de juridiske regler på tværs af staterne ens. USA kan altså grine hele vejen til banken, mens Europa forpustet kan stå og se sig overhalet.
Skal vi hen et sted, hvor stagnation bliver vendt til innovation, skal barrierer som disse væk. Erkendelsen af, at vi er bagud på point, har skabt positiv handling på universiteterne. Det afgørende bliver nu, hvor hurtigt vi kan rykke – og om det politiske system rykker med.
