Da direktør Søren Tscherning stod over for en større renovering af entreprenørvirksomheden Tscherning i Hedehusene, besluttede han at statuere et næsten uopnåeligt eksempel: Han ville bygge hovedkontoret ud af så mange genbrugte byggematerialer som overhovedet muligt.
”Lidt ligesom Pippi Langstrømpe tænkte jeg: Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt,” siger han. Han sidder i en spejderlignende hytte lavet af genbrugstræ, som nu danner rammen om virksomhedens daglige møder. Væggene består af tidligere gulvbrædder, og kigger man ud ad de sprossede termovinduer fra gamle københavnerlejligheder, er der udsigt til et materialebroget kontorlandskab, som hviler på en bærende konstruktion af genanvendt beton.
Det er alt i alt lykkedes Søren Tscherning at renovere hovedkontoret, kaldet Tscherninghuset, med 89 pct. genbrugte, genanvendte og biobaserede byggematerialer. Huset står dermed i skærende kontrast til et klimadilemma, som byggebranchen, inklusive Tscherning selv, disse år træder vande i:
På den ene side ønsker virksomhederne sig en mere bæredygtig profil, da produktionen af nye byggematerialer er meget klimabelastende. På den anden side er det hverken økonomisk eller sikkerhedsmæssigt rentabelt at bygge med genbrug, dels fordi det ofte er nødvendigt med tidskrævende tilskæringer eller omstøbning, dels fordi der ingen standarder er for, hvordan man kvalitetstester de brugte materialer. Vælger man alligevel at bruge dem, står man altså selv til ansvar for sikkerheden, hvis noget skulle gå galt.
”Det gør det jo noget nær umuligt at overbevise en bygherre om at bygge med genbrug. Med Tscherninghuset har jeg vist, at det kan lade sig gøre – men jeg har haft en statiker til at gennemtjekke sikkerheden, og jeg har gjort det hele for egen regning. Derfra og til at implementere det hos kunderne er der lang vej. Også selvom vi gerne vil,” siger Søren Tscherning.
Stort set intet genbrug
Barriererne for genbrug i byggeriet betyder, at det i dag kun er 0,17 pct. af materialerne i nybyggeriet, der kommer fra genbrug. Det viser en ny opgørelse over genbrug af byggematerialer, som Rambøll har lavet for Social- og Boligstyrelsen.
For DTU’s førende forsker på området, professor ved DTU Sustain Lisbeth Ottosen, kommer tallet ikke som nogen overraskelse. Hun peger på, at det er let nok at genbruge et dørhåndtag eller en vindueskarm, men når det kommer til de bærende konstruktioner i en bygning, er manglende viden om sikkerhed en stopklods.
”Man kan ikke genbruge bærende elementer inden for den knowhow, der findes i dag. Heller ikke selvom det i virkeligheden er der, der er allermest at hente på klimakontoen,” siger hun og uddyber:
”Over 80 pct. af den bundne, indlejrede CO2 i en bygning ligger i de bærende konstruktioner. Men vi kommer aldrig til at bygge med dem, hvis ikke vi kan give dem nogle certifikater.”