Fellows udvælges gennem en to runders fagfællebedømmelse, der vurderer forskningsmæssig excellence, originalitet, fagligt lederskab og betydningsfuld indsats inden for mikrobiologien.
Akademiet fungerer som den rådgivende ledergruppe under American Society for Microbiology, en af verdens største organisationer dedikeret til at fremme mikrobiologisk forskning.
Lone Gram er professor på DTU og en markant skikkelse i både dansk og international mikrobiologi. Hendes forskning fokuserer på bakteriel økofysiologi, mikrobielle interaktioner og marine bakteriers bioteknologiske potentiale. Dette omfatter blandt andet opdagelsen af nye bioaktive forbindelser og strategier til at kontrollere skadelige mikroorganismer. Hendes arbejde spænder fra økologi og fysiologi af akvatiske bakterier til mikrobiel kommunikation, konkurrence og udvikling af gavnlige bakterier til bæredygtige bioteknologiske anvendelser.
Hun er bredt anerkendt for sit videnskabelige lederskab og er sektionsleder for Section for Microbial and Chemical Ecology samt centerleder for CeMiSt – Center for Microbial Secondary Metabolites, et Center of Excellence finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Lone Gram sidder desuden i flere nationale og internationale råd, blandt som formand for ERC Advanced Grant LS9 panelet. Hun er også medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Ridder af Dannebrogordenen.
Udnævnelsen til Fellow af American Academy of Microbiology understreger ¨Lone Grams videnskabelige resultater og afspejler årtiers bidrag, der har udvidet forståelsen af mikrobielt liv og dets anvendelser inden for blandt andet akvakultur, antimikrobiel opdagelse og bæredygtig bioteknologi.
Læs mere i American Academy of Microbiology’s pressemeddelelse.