Rektor til ny regering: Undgå milliardtab – uddan flere ingeniører
Beskæringer i DTU’s bacheloroptag koster samfundet op mod en halv mia. kr. årligt, viser ny rapport. Rektor Anders Bjarklev opfordrer en ny regering til at droppe SVM-regeringens beskæringsplan og uddanne flere ingeniører.
Nye tal viser, at det vil koste samfundet dyrt, hvis SVM-regeringens sektordimensionering gennemføres. DTU's rektor Anders Bjarklev opfordrer en ny regering til i stedet at uddanne flere ingeniører. Foto: Bax Lindhardt
På DTU skal der frem mod 2035 uddannes 4.200 færre ingeniører. Sektordimensioneringen alene mindsker Danmarks BNP med op mod en halv milliard kroner årligt efter fuld indfasning, viser rapporten.
”Jeg mener, tabet må give anledning til at stoppe op. Det giver ikke mening at køre videre med noget, der skaber minusvækst,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Han opfordrer en kommende regering til at afskaffe SVM-regeringens sektordimensionering – og i stedet åbne op for, at flere unge kan få en ingeniøruddannelse.
”DTU har kapaciteten til at uddanne mange flere ingeniører, og det har samfundet brug for. I erhvervslivet er der massiv mangel på ingeniører, og det vil kun fortsætte,” siger Anders Bjarklev.
Manglen vil især være inden for samfundskritiske vækstområder med stor politisk bevågenhed som grøn omstilling, kritisk infrastruktur og life science.
”Vi har ikke råd til at mangle ingeniører på de områder, der driver udviklingen i Danmark. Ingeniørerne fylder der, hvor væksten er stor, innovationsniveauet højt, og der bliver skabt stor samfundsmæssig værdi,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Blandt de højtuddannede, der arbejder med grøn omstilling, er 17,7 % uddannet fra DTU. Inden for life science-industrien er andelen 18 % og inden for kritisk infrastruktur er der tale om 10,4 %, viser den nye rapport.
En god forretning
Vælger en kommende regering at uddanne flere ingeniører, vil det medføre en stor samfundsøkonomisk gevinst.
Ifølge beregningerne bidrager en civilingeniør fra DTU nemlig i gennemsnit med 41 millioner kroner til Danmarks BNP hen over et helt arbejdsliv. Heraf udgør deres skatte- og afgiftsbetalinger – fratrukket udgifter til f.eks. uddannelse, sundhed og velfærd – et plus på hele 20 millioner kroner.
Det understreger ifølge DTU’s rektor behovet for at handle.
”Ingeniørerne er en god forretning for Danmark på alle måder, og de unge talenter står i kø for at bidrage. Det kalder på, at man politisk udnytter situationen langt bedre end nu,” siger han.
I sommeren 2025 måtte DTU afvise 789 kvalificerede 1.-prioritetsansøgninger på grund af manglende studiepladser. Blandt andet som resultat af de politiske beslutninger.
