Spøgelsesskibe og sabotage
Ifølge Peder Heiselberg kan værktøjet blandt andet bruges til at undersøge hændelser omkring kritisk infrastruktur som internetkabler, rørledninger og havvindmøller.
“Hvis et kabel på havbunden bliver beskadiget, eller der sker noget ved en installation til havs, kan man gå ind og se, hvilke fartøjer der har været i området, også dem der prøver at skjule sig. Det giver et enkelt og hurtigt overblik over, hvad der er sket,” siger han.
Overvågning af de danske farvande ved hjælp af satellitbilleder er ikke i sig selv en nyskabelse, og danske myndigheder og tjenester har allerede tilsvarende værktøjer til rådighed.
Men med det gratis værktøj får alle altså mulighed for at følge med i, hvem der sejler i de danske farvande. Og det kan være relevant for nysgerrige borgere, journalister og virksomheder, vurderer Peder Heiselberg:
”Konkret kan det blive nyttigt i for eksempel forsikringsspørgsmål. Men der kan være alle mulige grunde til at interesse sig for, hvem der sejler i vores farvande,” siger han.
”Det er først inden for de senere år, især med sabotagen mod Nord Stream 2, at vi for alvor har fået øjnene op for, at truslen mod f.eks. kritisk, dansk infrastruktur er reel. Under de omstændigheder, synes jeg det er spændende, at alle nu har mulighed for at følge med i, hvad der sker i vores farvande,” uddyber Peder Heiselberg.
Trænet til at genkende skibe fra rummet
Den kunstige intelligens bag værktøjet er trænet på tusindvis af satellitbilleder og objekter og kan derfor skelne mellem f.eks. skibe, boreplatforme, bølger og andre forhold på havet.
På den måde kan systemet identificere et fartøj, selv når det forsøger at operere uden synlig identifikation.
Systemet sammenholder automatisk satellitobservationerne med åbne databaser over skibes AIS-signaler. Matcher disse, markeres det med grønt som verificeret trafik. Findes der ikke et match, markeres det med rødt. I tilfælde, hvor der findes et AIS-signal, men satellitfotos ikke viser et skib, markeres det med gul.
Selvom værktøjet er trænet på et væld af forskellige skibe og satellitbilleder, kan det lave fejl, ligesom der kan være fejl i de åbne databaser, det benytter sig af. En rød markering kan derfor ikke med sikkerhed siges at være et 'spøgelsesskib'.
Projektet udspringer af Peder Heiselbergs ph.d.-arbejde og er videreudviklet med støtte fra DTU Skylab gennem et mindre Discovery Grant, der giver forskere mulighed for at teste og modne nye idéer.
