Kronik af Christine Nellemann, dekan for bæredygtighed, diversitet og internationalt samarbejde på DTU. Bragt af Technical University of Munich som en del af den globale debatserie: One Topic, One Loop.
Al forskning og undervisning, der foregår på DTU, handler om at skabe bæredygtig forandring.
Det kan være i udviklingen af ny teknologi, der reducerer klimabelastningen i landbruget. Det kan være i studieaktiviteter, der giver kompetencer til at udvikle fremtidens grønne energiløsninger. Eller det kan være i innovative løsninger, der muliggør en udfasning af benzin- og dieselbiler i transportsektoren.
Som nyudnævnt dekan for bæredygtighed, diversitet og internationalt samarbejde er spørgsmålet, som direktør for innovation på Grantham University Alyssa Gilbert stiller, derfor yderst relevant. Nemlig:
"Hvordan sikrer andre i den akademiske sektor, at deres handlinger stemmer overens med deres øvrige aktiviteter?"
Når DTU som teknisk eliteuniversitet agerer drivkraft for en bæredygtig forandring i samfundet, finder vi det vigtigt, at vores campus også afspejler og inspirerer til netop det. Derfor stiller vi vores faciliteter til rådighed som et levende laboratorie. Det betyder, at studerende, forskere og relevante aktører som myndigheder og virksomheder kan bruge DTU’s faciliteter til at udvikle og teste nye bæredygtige teknologier. For eksempel kan man i DTU’s energitestcenter PowerLab teste alt fra elladestandere til styresystemer, der skal indgå i fremtidens vedvarende energisystem.
Samtidig vil vi på campus i Lyngby mindske klimabelastningen ved at etablere vores egen varmepumpe, der kan dække 30% af DTU’s årlige varmeforbrug, og tilmed fungere som Living Lab for DTU’s studerende.
At give plads til den form for eksperimentel innovation, er for os at give plads til bæredygtigheden som universitetets drivkraft. Det skal motivere internt og inspirere det omgivende samfund til at følge trop. Skal det lykkes, kræver det dog, at det bliver gennemsigtigt for alle, hvad vi taler om, når vi siger, noget er bæredygtigt.
Derfor finder man også Center for Absolut Bæredygtighed på DTU, hvis formål er at hjælpe det danske og internationale samfund til at opnå absolut bæredygtighed. Absolut bæredygtighed er, når vi bruger naturens tålegrænser som målestok for, hvor meget vi kan tillade, at vores produkter og handlinger belaster klimaet. Centrets arbejde sker gennem samarbejder med erhvervslivet, hvor forskerne ikke kun hjælper med at udvikle konkrete modeller for beregninger af produkters absolutte bæredygtighed. De udvikler også teknologiske løsninger, som kan skabe forbedringer, der gør en reel forskel i det samlede CO2-regnskab.
Rammer, der tager ansvar
Kaster vi et blik på de fysiske rammer på DTU’s campus, er disse under stor forandring. I øjeblikket er en letbane ved at blive anlagt på vores campus i Lyngby, og det har DTU brugt som anledning til at udvide og forbedre cykelinfrastrukturen. I den forbindelse stiller DTU campus til rådighed for test af dele-elcykler, hvilket skal give vigtige indsigter, der kan fremme den grønne mobilitet. Målet er, at flere studerende og ansatte skal blive motiverede til at lade bilen stå, når de skal til DTU.
Som bygherre har DTU desuden besluttet, at alt byggeri fremover skal have bæredygtighed som ledende princip. Det indebærer, at alle nye bygge- og anlægsprojekter blandt andet tager højde for miljøaftryk og inklusion, og det er DTU’s nyopførte pionercenter for udvikling af grønne Power-to-X-teknologier et godt eksempel på.
Climate Challenge Laboratory, som bygningen hedder, er konstrueret i krydslamineret træ, der er en fornybar naturressource og som rent produktionsmæssigt kræver langt mindre energi at fremstille end beton og stål. Arkitektonisk har centret fleksible laboratorier, der kan tilpasses efter forskernes behov, mens centrets indretning i høj grad består af genbrugte møbler. I centrum er et åbent atrium, der strækker sig op igennem bygningens syv etager og inviterer til det sociale møde mellem mennesker.
Denne arkitektoniske tilgang, hvor det sociale element indtænkes i byggestilen, går hånd i hånd med et diversitetseksperiment, som brugerne af centret er en del af. Eksperimentet hedder Living Lab, er støttet af Villum Fonden og Novo Nordisk Foundation, og har som mål, at fremme diversitet og inklusion inden for ingeniørfaget ved at implementere konkrete værktøjer i dagligdagen.
I min optik handler bæredygtighed nemlig om mere end CO2-reduktioner. Begrebet handler også om at sænke barrieren for de nysgerrige spørgsmål og skabe mangfoldige og kreative arbejdsmiljøer, hvor ligeværd mellem forskellige mennesker er reglen frem for undtagelsen.
Med afsæt i den betragtning vil jeg sende stafetten videre til UPS Foundation Professor og Senior Fellow Sarah Billington fra Stanford University. Mit spørgsmål til Sarah Billington er:
"Hvordan skaber man det mest inkluderende og kreative miljø på et teknisk universitet?"
