Statsminister Mette Frederiksens vision om en indenrigsrute på grønne brændstoffer inden 2025 kræver styrket forskning i effektive teknologier, efterspørgsel fra flyselskaberne og et bidrag fra passagerne. Det var budskaberne på det første møde mellem forskere på DTU og centrale aktører i dansk luftfart. Møderne stiller skarpt på, hvordan forskere og producenter kan levere på ambitionen om mindst én 100 procent grøn indenrigsrute i 2025.
Ved det første møde åbnede direktør for Københavns Lufthavne Thomas Woldbye dagens debat med en klar melding om, at Københavns Lufthavne er parat til at trække opgaven med at gøre grønne brændstoffer tilgængelige.
”Vores ambition er først og fremmest at stå for efterspørgslen. Det vil sige, at vi sørger for, at flyselskaberne skal kunne tanke op med grønne jetfuels i Københavns lufthavn. De beregninger, vi har arbejdet med i Luftfartens Klimapartnerskab, viser, at vi kan rykke dansk luftfart frem som en af verdens mest ambitiøse på den grønne dagsorden for et forholdsvist overkommeligt bidrag pr. passager. Hvis de grønne brændsler er tilgængelige i et prisleje, som ikke afskrækker folk fra at rejse, så viser vores undersøgelser, at passagerne generelt gerne vil betale en merpris på f.eks. 50 kr. for flybilletten,” sagde Thomas Woldbye.
Behov for forskning
Københavns Lufthavne er med i et forslag om at etablere en klimafond for luftfarten baseret på et bidrag fra passagerne på hver flyrejse, svarende til årlige indtægter for fonden på 750 mio. kr., der kan investeres i forskning og udvikling af grønne brændstoffer. Derudover er Københavns Lufthavne med i partnerskabet Green fuels for Denmark sammen med bl.a. energiselskabet Ørsted, og Thomas Woldbye er åben overfor at deltage i et eventuelt forskningscenter-samarbejde.
”Vi mener, at der skal afsættes midler til grundforskning i grønne brændstoffer, for vi anerkender, at vi har brug for at udvikle mere effektive teknologier. Det helt store spørgsmål er, hvordan vi kan få det hele op i tempo. Hvis det skal gå så hurtigt, som regeringen foreslår, med 100 pct. grønne indenrigsflyvninger i 2030, så kan vi ikke finansiere det alene ved en klimafond. Her vil der være behov for et statsligst bidrag. De afsatte 1,2 mia. til udvikling af Power-to-X produktion er et første vigtigt skridt, men har vi også brug for investeringer i grundforskning, så vi kan få prisen på brændstoffet ned. Det er helt afgørende for, at vi kommer mål med vores mål om en emissionsfri luftfart i 2050,” sagde Thomas Woldbye.
Test- og demonstrationsanlæg
DTU´s rektor Anders Bjarklev var enig i, at det er nødvendigt at afsætte ekstra midler til forskning og udvikling af effektive anlæg til fremstilling af grønne brændstoffer. Konkret foreslår DTU ét eller flere større, fleksible og integrerede test- og demonstrationsanlæg på DTU, hvor forskere kan udvikle og teste forskellige typer af brændstoffer, og hvor der kan læres af fejl. Denne læring kan og skal deles med industrien. Anlægget skal også kunne vise den fulde proces, inklusiv integration af den fulde energikilde som f.eks. sol- eller vindenergi til brændstoffer. Anlægget skal være fleksibelt og kunne bruges til både termiske katalytiske processer med varme og kemiske reaktioner, og med biologiske processer.
Den største udfordring er at drive prisen på grønne brændstoffer ned, så den bliver konkurrencedygtig med fossile brændstoffer. Det er en forudsætning, at der arbejdes med materiale- og reaktorudviklinger, test- og demonstrationsprojekter, udvikling af udbud- og efterspørgsel, og med industrialisering og skalering af produktionen.
Teknologierne er der delvist, men de er hverken modne eller skalerbare, hvilket er grunden til at grønne brændstoffer stadigvæk ikke er konkurrencedygtig i forhold til fossile brændstoffer. Det kræver en massiv satsning på forskning og udvikling inden for Power-to-X teknologier at få prisen ned og skalaen op. Samtidig er det vigtigt at produktionen af el, der kommer fra vind og sol, kommer op i skala og ned i pris.
Det næste møde om grønne flybrændstoffer finder sted på DTU den 30. marts 2022, hvor direktør i Dansk Industri Transport Karsten Lauritzen, og adm. direktør i SAS Simon Pauck Hansen ser nærmere på DTU´s test og demonstrationsanlæg.
