Det giver ingen mening.
Sådan sagde direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl, om den universitetsreform, der for ham at se direkte modarbejder den indsats, som erhvervslivet, universiteterne og politikerne har gjort for at få flere til at søge i retning af de naturfaglige og tekniske videnskaber:
”I årevis har vi arbejdet for at øge interessen for STEM blandt unge og særligt blandt kvinder. Nu er interessen her – civilingeniøruddannelsen var den mest søgte uddannelse i 2024. Så kan det ikke være rigtigt, at det er lige præcis dem, vi nu skal afvise i døren. Det giver simpelthen ingen mening,” sagde Lars Sandahl.
Universitetsreformen var det helt store samtaleemne onsdag, hvor DTU afholdt det årlige Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde, der samler politikere, erhvervsliv og universiteter til debat og dialog om tidens vigtigste spørgsmål.
Lars Sandahl var oplægsholder og indledte sin tale med at slå fast, at danske virksomheder lige nu mærker den stigende globale konkurrence, og at der er behov for flere 'kloge hoveder' for at imødegå presset. På den baggrund bad han forligskredsen bag universitetsreformen om at vende tilbage til forhandlingsbordet:
”Afskaf sektordimensioneringen og få løsnet op for den stramme reformøkonomi, så vi kan finde gode løsninger. Nøglen ligger i en attraktiv erhvervskandidatuddannelse, som også trækker arbejdskraft til landet," lød opfordringen fra DI’s direktør.
Hegnspæl
Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund ville i udgangspunktet ikke gå ind i en diskussion om arbejdsprocessen omkring universitetsreformen, før Kandidatudvalgets arbejde er afsluttet i slutningen af oktober.
Alligevel åbnede hun for, at der kan ændres i reformens vilkår, hvis det bliver nødvendigt:
”Hvis kandidatudvalget kommer tilbage og siger, 'I skal flytte en hegnspæl her eller gøre noget andet der,' så lytter vi selvfølgelig til det. Men jeg vil ikke begynde at konkludere på et arbejde, der ikke er færdigt.”
Selve reformens politiske mål kommer der dog ikke til at blive ændret på, slog ministeren fast:
”Det er klart, at de målsætninger og ambitioner, som vi blev enige om, da vi forhandlede, dem skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at efterleve. Altså inklusive proportionerne i, hvor mange der skal være erhvervskandidater, og hvor mange der skal noget andet,” sagde Christina Egelund.
Ud over skrænten
I panelet af uddannelses- og forskningsordførere var der større vilje til at sætte reformarbejdet på pause. Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti, som er en del af forligskredsen, mener at kritikken af reformen er grund til bekymring, og at man i lyset af den bør genoverveje den politiske aftale:
”Det er vigtigt, at vi ikke leverer et dårligere uddannelseslandskab til den kommende generation - for vi er et videnssamfund. Hvis vi skal battle med Kina, så er det på viden, og det er på forskning. Så hvis kandidatreformen er på vej ud over skrænten, så skal vi forsøge at få det stoppet og få tænkt os rigtig grundigt om,” sagde Lise Bertelsen.
Direkte adspurgt om Konservative dermed vil sætte reformen på pause, svarede Lise Bertelsen:
”Det her er en kæmpe reform, der får betydning for de næste 100 generationer, skulle jeg lige til at sige. Så vi skal simpelthen have tænkt os om, og vi skal gøre det rigtige. Og hvis det betyder, at det skal sættes på pause, og at vi skal gentænke noget, så er vi klar til det,” sagde Lise Bertelsen og fremhævede, at reformen har mødt kritik fra mange sider:
”Når både Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne og de studerende kommer med opråb, så skal vi selvfølgelig lytte til dem.”
Blandt regeringspartiernes ordførere var en decideret pause ikke på tale, men Trine Bramsen fra Socialdemokratiet erklærede sig åben over for at kigge på elementer af aftalen:
”Vi skal have peget de ting ud, som ikke kommer til at fungere, og hvis der skal justeres nogle timetal hist og her, så tager vi en snak om det. Men målet er og skal være, at vi får flere velfærdsuddannede,” sagde hun.
Mere direkte var Katrine Robsøe, uddannelses- og forskningsordfører for Radikale Venstre, som står udenfor forliget. Hun advarede om, at reformen kan få 'katastrofale konsekvenser' og kom med en klar opfordring til de tilstedeværende universitetsansatte og studerende, der havde udtrykt kritik af planerne:
”Bliv ved med at brug jeres stemme. Det er det eneste der batter…”
