Galakser danner de stjerner, vi ser på nattehimlen. Men i en periode i universets historie blev nye stjerner tilsyneladende dannet langt hurtigere og i meget større antal end i tiden før og efter. Den vilde ’stjernefabrik’ gik i gang for 8-11 milliarder år siden i en periode, som kaldes Cosmic Noon. Galakserne, som kaldes starburst-galakser, dannede formentlig stjerner op til 100 gange hurtigere end det skete i Mælkevejen.
Perioden er lidt af et mysterium for astronomer. For man ved ikke præcis, hvordan det gik for sig. Det vil Bitten Gullberg, astronom og postdoc på DTU Space, gerne lave om på med sin nye bevilling fra Villum Fonden.
”Det var under Cosmic Noon, at de mest stjerne-dannende galakser i universets historie udviklede sig. I denne periode ser vi en meget høj rate af stjernedannelse i nogle store galakser, som er meget kompakte og består af store mængder gas og støv. Men vi har endnu ikke fundet ud af, hvad der starter og driver processen i denne ekstreme stjernedannelse. Og det synes jeg er fascinerende at udforske og søge forklaringer på,” fortæller Bitten Gullberg.
Gullberg blev sammen med 22 andre talenter inden for vidt forskellige forskningsområder udvalgt blandt 98 ansøgere til en af de eftertragtede Villum-bevillinger i denne omgang.
Tilbage i 2020 modtog Bitten Gullberg desuden en bevilling på 1,7 mio. kr. fra Carlsberg Fonden. Med de to bevillinger bidrager den 35-årige DTU Space-forsker til at styrke dansk forsknings internationale position på dette spændende område.
Forskningen sker med data hentet fra rummet med blandt andet James Webb Space Telescope (JWST), som kom i rummet i 2021 samt de lidt ældre jordbaserede radioteleskoper e-MERLIN i England og VLA i USA.
De meget store og massive galakser fra Cosmic Noon-tiden og deres ekstreme produktion af stjerner blev opdaget i 1990’erne. Men detaljeringsgraden var lav. Med nye teknologier er detaljeringsgraden blevet langt større.
”Ved hjælp af det nye James Webb Space Telescope, JWST, vil det være muligt for os at studere stjernerne i starburst-galakser, hvilket har været meget svært hidtil,” siger Bitten Gullberg.
”Ved at kombinere de forskellige kilder, kan vi få et mere komplet og nuanceret billede af, hvad der foregår i de her starburst-galakser. Vi bliver i stand til at udforske selve stjernerne i de store galakser og se, hvor de befinder sig i forhold til det omgivende støv og gas, som de dannes af.”
Bitten Gullberg er fysiker fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og har en ph.d. i astronomi fra Ludwig Maximilinas Universitet i Tyskland, hvor det praktiske arbejde foregik ved European Southern Observatory, ESO.
Hun kom til DTU 2021 efter ni år i udlandet efter blandt andet at have været forsker ved Durham University i England og på Chalmers tekniska högskola i Göteborg. Interessen for STEM-området og rumforskning stammer tilbage fra grundskolen og gymnasiet.
“Jeg var god til fysik og matematik i grundskolen og en meget engageret astronomilærer i gymnasiet fik mig til at vælge at læse fysik og senere astromoni på universitetet,” siger hun.
