Lynlader skal levere hurtig el til et voksende elbilmarked

Enhver elbilejers grønne drøm må være at køre afsted om morgenen uden at skulle bekymre sig om tid og sted for den næste opladning. Den drøm har CEO i virksomheden Nerve Smart Systems Jesper Boie Rasmussen sat sig for at opfylde.

”Jeg er helt overbevist om, at vi kommer til at fremskynde den grønne omstilling. Vi har udviklet en teknologi, der muliggør, at vi kan sætte lynladere op mange flere steder i landet uden at overbelaste elnettet. Faktisk er de i stand til at hjælpe elnettet, når det er belastet,” siger han.

Lynladerløsningen, der er en kombination af en lynlader og et batteri, muliggør, at eldrevne køretøjer kan tanke strøm på rekordtid uden at belaste elnettet. Alt afhængigt af bilens kapacitet svarer ladetiden typisk til en kaffepause. Imens holdes prisen nede ved f.eks. at lynlade med lagret el fra batteriet, når elnettets priser er høje. Endelig kan batteriet fungere som en buffer for det eksisterende elnet, når efterspørgslen på vedvarende energi er større end produktionen.

”Presset på elnettet vokser, fordi der er flere og flere af de traditionelle kraftværker, som bliver erstattet med vindmøller og solceller. Vind og sol kommer jo, som vinden blæser, og solen skinner, så når produktionen falder, er det svært at matche efterspørgslen på el. Det gab er batteriet eminent til at udfylde,” forklarer Jesper Boie Rasmussen.

Han mener, at supplering med batterier kan udgøre et alternativ til en ellers omkostningstung opgradering af det eksisterende elnet. Mens ladeoperatøren kan tjene penge på at tilføre vedvarende energi til elnettet fra batterierne, kan samfundet spare nogle af de 110 mia. kr., som en opgradering af elnettet, ifølge den seneste analyse fra Rambøll, vil koste.

Tests på DTU har ført til godkendelse

Lynladeren fra Nerve Smart Systems er endnu ikke udrullet i stor skala, men den er færdigudviklet, gennemtestet og ude hos de første kunder i landet, herunder energiselskabet OK. Når Jesper Boie Rasmussen ser tilbage, var det ikke lykkedes uden hjælp.

”Det har været en lang rejse, det skal jeg være den første til at indrømme. Men vi er et sted nu, hvor produktet er godt, og det er jo ikke mindst takket være en række projekter, vi har været i sammen med DTU,” siger han.

DTU har bl.a. bidraget med at gennemteste løsningen i universitetets eksperimentelle energilaboratorium PowerLabDK. Her er lynladerens batteri blevet tilsluttet en model af energisystemet, og ved at teste batteriets respons på forskellige forhold i nettet, f.eks. udsving i spændinger og frekvens, har det været muligt for DTU’s forskere at identificere fejl og mangler.

”Vi har brugt vores udstyr og viden til at udføre alle de tests, som er nødvendige for at få en godkendelse til at tilkoble sig elnettet og tilføre energi. Til sidst kunne Energinet, der ejer elnettet i Danmark, sætte et stempel og sige ja, nu har I ret til at betjene batterisystemet,” fortæller Mattia Marinelli, der er sektionsleder og lektor ved DTU Wind.