I Hevesy Laboratoriet, der ligger på DTU Risø Campus ud mod Roskilde Fjord, er to nye cyklotroner blevet installeret fem meter under jorden i et 100 kvadratmeter stort bunkeranlæg. Anlægget ligger klos op ad et eksisterende anlæg til produktion af radioaktive stoffer, kaldet radionuklider.
I modsætning til atomforskningsreaktorer – som også producerer radionuklider – bruger cyklotroner ikke atombrændsel og er derfor ikke underlagt de samme sikkerhedskrav som reaktorer. Alligevel krævede installationen af de to nye cyklotroner omhyggelig planlægning:
”Det er et teknisk kompliceret anlæg, som giver mange udfordringer i forhold til medarbejdernes sikkerhed. Man skal sikre, at væggene er tykke nok, og at maskinen er placeret korrekt. Derudover ligger vi tæt på Roskilde Fjord, så vi skal også undgå, at kælderen bliver oversvømmet,” siger Mattia Siragusa, leder af Hevesy Laboratoriet, der er en del af DTU Sundhedsteknologi.
Høj efterspørgsel
Ved PET-scanninger (Positron Emission Tomography), der almindeligvis bruges til at påvise kræft og evaluere kræftbehandlinger, benyttes der cyklotronproducerede radionuklider. Og det er netop det, medarbejderne i Hevesy Laboratoriet dagligt leverer til hospitaler i Region Sjælland.
”I dag producerer vi op til 20 standard-radionuklider, og vi forventer som minimum at kunne fordoble vores produktionskapacitet med de to nye cyklotroner,” siger Mattia Siragusa.
PET-scanninger bruges til at undersøge væv og organers metaboliske eller biokemiske funktion. Et radioaktivt sporstof sprøjtes ind i en blodåre i armen. Derefter samler sporstoffet sig i de områder af kroppen, der har et højere niveau af metabolisk eller biokemisk aktivitet. På den måde kan man spore eventuel sygdom.
Alene på Næstved Sygehus foretages der ca. 4000 PET-scanninger hvert år.
Flere cyklotroner sætter forskningen fri
Med kun en cyklotron var forskerne på Hevesy Laboratoriet begrænsede i deres forskningsaktiviteter, da størstedelen af produktionen af radionuklider gik til PET-scanninger af kræftpatienter.
”For at flytte grænserne for teknologien, der bruges til produktionen af radionuklider, udfører forskerne eksperimenter, som kan risikere at ødelægge cyklotronen. Det kan man bare ikke rigtig tillade sig som forsker, når der kun er én maskine til at levere de præparater, patienterne er afhængige af for at få stillet en diagnose. Det ville være uetisk,” forklarer Mattia Siragusa.
Men nu, hvor Hevesy Laboratoriet råder over to større cyklotroner og en mindre cyklotron, kan forskerne mere frit kaste sig ud i innovative projekter, der kan fremme både diagnosticering og behandling af kræft.
Terapeutiske radionuklider
En af de forskere, der er begejstret for de nye muligheder og som sigter efter at forbedre patienternes behandling, er radiokemikeren Kristina Søborg Pedersen:
”Jeg ser virkelig frem til at kunne gennemføre avancerede eksperimenter og især til at udforske terapeutiske radionuklider yderligere. Det er muligt at kombinere diagnose og behandling ved at anvende et diagnostisk sporstof, der giver meget præcise billeder i PET-scanningen, sammen med et terapeutisk radionuklid, der resulterer i en meget præcis behandling af kræften,” uddyber Kristina Søborg Pedersen.
For to år siden modtog DTU en donation på 13,5 mio. kroner fra The John and Birthe Meyer Foundation til de nye cyklotroner. Den 14. november 2023 blev det nye underjordiske anlæg officielt indviet.
