Thomas Bolander er uddannet civilingeniør på DTU i 1999. Han fik sin ph.d. i logik fra DTU i 2004, og siden 2019 har han været professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute, hvor han forsker i kunstig intelligens (AI) i grænseområdet mellem logik, matematik og computer science - og han brænder for både forskning og formidling af sine fag.
Han har modtaget DTUs pris som årets underviser i 2006 og skrevet bogen ”Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens” (2019), som bl.a. fik en flot anmeldelse på Altinget. Han underviser også på DTUs efteruddannelse for ledere og specialister, der skal bruge AI i forretningsudvikling. Thomas Bolander har også skrevet et kapitel i en gymnasiematematikbog, hvor han trækker tråde til den nyeste forskning i AI, og er aktiv i lektiehjælps-initiativet Matematikcenter der giver gratis lektiehjælp til skoleelever i hele Danmark.
Thomas Bolander har gennem en lang årrække holdt store offentlige foredrag om AI i mange sammenhænge og fora – det gælder bl.a. Folkemødet på Bornholm, Heartland Festival, Science & Cocktails, BLOOM og Selskabet for Naturlærens Udbredelse, som i 2019 tildelte ham H.C. Ørsted medaljen i sølv for fremragende formidling.
På Forskerzonen.dk skriver han tekster, laver podcasts og videoer, og han er eller har været med i en række centrale kommissioner om brugen af AI i Danmark. Senest er han kommet med i Regeringens ekspertgruppe vedrørende tech-giganter, og han har siddet i SIRI-kommissionen, TechDK-kommissionen (DJØF), Tigerrådet (Dansk Erhverv) og Ledernes Digitale Tænketank (Ledernes Hovedorganisation).
Hans evne til at engagere sit publikum er legendarisk, og han forstår at skabe en spændende og konstruktiv dialog med sit publikum – som fx når han afspiller et stykke musik komponeret i barokken og et stykke komponeret af en robot, der har lært noget om barokmusikkens regler, og sætter det til afstemning blandt publikum, hvad der er det ægte og hvad der ikke er. Det giver anledning til muntre episoder, når mange gætter forkert, men bagefter virkelig begynder at forstå, hvad en robot kan og ikke kan.
Hans formidlingsindsats er meget bredspektret, og giver en ny indgangsvinkel til et fag som matematikken, samtidig med, at den giver en langt bedre forståelse af den samfundsmæssige betydning af kunstig intelligens og en god baggrund for en levende debat både blandt politikere og almindelige borgere om den rigtige vej frem med den teknologiske udvikling. I alt er det blevet til mere end 100 offentlige foredrag eller debatter i de sidste 5 år, og han har i 4 år været studieleder på Folkeuniversitetet i København (2009-2013).
Samtidig fortsætter han en aktiv videnskabelig karriere med en stor undervisningsindsats og mange internationale optrædener på konferencer. Hans evne til at gå på tværs af fagområder viser sig også både videnskabeligt og i hans formidling. Han har stærke samarbejder også med humanistiske forskere og har skabt en ny forskningsgren inden for AI, epistemisk planlægning, der handler om at få AI-systemer til at tage hensyn til andre aktører i deres planlægning og derved opnå social intelligens.
Hans forsknings humanistiske grænseflade betyder også, at han i sin formidling på enestående vis er i stand til at fremlægge både de tekniske og de etiske aspekter af kunstig intelligens og dermed skabe grundlag for en meningsfuld debat blandt mange forskellige aktører - politikere, erhvervsfolk og samfundsborgere. Det gør hans formidling helt specielt relevant for alle aldersklasser og rigtig mange erhverv.
