Et tydeligt og synligt aftryk i uddannelsesdebatten står tilbage, når rektor på DTU Anders Bjarklev den 1. september 2022 stopper på posten som formand for Danske Universiteters Rektorkollegium. Synligheden har han dog ikke tænkt sig at give slip på. Rektor vil fortsat markere sine holdninger, men nu med et øget fokus på de mærkesager der har størst betydning for DTU.
Anders Bjarklev ser her tilbage på sin tid i Danske Universiteter, og fremad mod de DTU-sager han vil rette fokus mod.
- Du tiltrådte som formand for Danske Universiteter i 2015 og stopper nu efter syv år. Hvordan har organisationen udviklet sig i den tid, du har været formand?
Dengang jeg tiltrådte, oplevede jeg, at der var et stort behov for øget samarbejde og for at opnå enighed på tværs af universitetssektoren. Der er otte universiteter i Danmark, der hver har sine egne mærkesager, så opgaven var at identificere: Hvilke sager kan vi blive enige om, og hvordan kommunikerer vi på dem?
Danske Universiteter havde brug for en større offentlig gennemslagskraft, så vi kunne stå stærkere og sætte et mere tydeligt aftryk i uddannelsesdebatten. Det er jeg stolt over, vi har opnået. Jeg har ikke tal på, hvor mange tidlige morgener jeg har stået i et studie i Danmarks Radio, eller sene aftener hvor jeg er blevet interviewet til én af de sene nyhedsudsendelser. Den fælles stemme, samlingen af sektoren har givet Danske Universiteter, er blevet brugt til at tale om forskningens betydning for Danmark, om de lange videregående uddannelsers værdi for samfund og erhvervsliv og om de politiske beslutninger på uddannelsesområdet, som Danske Universiteter har været uenige i.
- Apropos politiske beslutninger: I løbet af de sidste 20 år er der blevet lavet 29 nye reformer på uddannelsesområdet – en del af dem under dit formandsskab. I 2017 fik det Danske Universiteter til at skrive i en pressemeddelelse, at ”(…) der knap er tid til at implementere en ny reform, før den næste presser sig på.” Hvordan oplever du samarbejdet med politikerne?
I min tid som formand har reformerne, vi som Danske Universiteter har stillet os kritiske over for, været mange. Der har blandt andet været fremdriftsreformen, uddannelsesloftet, taxameter-diskussionen og senest udflytningsreformen, som Danske Universiteter helt grundlæggende mener gambler med kvaliteten på allerede velfungerende, videregående uddannelser. Det ærgrer mig, at vi skal spilde gode kræfter på at råbe op, når skaden er sket.
Jeg har et håb om, at politikerne vil lytte mere til dem, der arbejder med de videregående uddannelser og til de studerende, før de træffer gennemgribende beslutninger på uddannelsesområdet, der kan gå ud over kvaliteten. Hvis man gjorde det, var udflytningsplanerne formentlig aldrig blevet til noget.
-
Fremover kommer du ikke til at udtale dig som formand for Danske Universiteters Rektorkollegium, men som rektor for DTU. Hvad bliver vigtigt for dig at sætte fokus på?
Når jeg går af som formand for Danske Universiteter, frigiver jeg en masse kræfter til at fokusere på de sager, jeg brænder for som rektor her på stedet. Særligt manglen på ingeniører. Ifølge Ingeniørforeningen IDA’s seneste prognose kommer Danmark i 2025 til at mangle 6.500 ingeniører til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. Blandt andet klimaforandringerne og den aktuelle energiforsyningskrise. Samtidig betyder regeringens krav om udflytningen af studiepladser en nedgang i optaget af nye studerende på hovedcampusserne fra 2030.
DTU er sat i verden for at være til gavn for samfundet og sikre en bæredygtig udvikling, men det kræver, at vi har hænder og hoveder nok. Mit klare budskab til omverdenen er derfor: Vi skal uddanne flere og ikke færre ingeniører. Vi har brug for STEM-kompetencerne hos både de danske og de internationale studerende. Og vi vil bruge innovation og digitale værktøjer til at komme i mål.
Fokus er på udrulningen af DTU’s to løsningsmodeller, der skal sikre uddannelsen af flere, dygtige ingeniører i hele landet: Digital Twin University og Residential Colleges. Digital Twin University tilbyder en digital, online universitetsuddannelse, hvor størstedelen af uddannelsesforløbet kan tages uanset hvor i landet og verden, man bor. Residential Colleges bliver en form for satellituniversiteter i Skive, i Kalundborg, på Bornholm og i Rødby, hvor de studerende får en tæt tilknytning til erhvervslivet ved at være tilknyttet store anlægsprojekter som f.eks. Energiø Bornholm og Femern Bælt-forbindelsen.
Jeg finder det nødvendigt, at der bliver skabt en forståelse for, at en forringelse af kvaliteten på DTU’s uddannelser vil gå ud over hele samfundet.
-
Hvorfor er synligheden så vigtig for dig som rektor for DTU?
På DTU har jeg længe sagt til forskerne, der hver dag gør en kæmpe indsats for samfundet med den forskning og de bæredygtige løsninger, de udvikler: Bland jer! Bland jer i debatten, så den vigtige viden, I har, bliver udbredt og giver den aktuelle samfundsdebat de nødvendige nuancer. Bland jer; så politikerne får adgang til viden, der gør, at de får muligheden for at træffe de rigtige beslutninger. Og endelig; bland jer, så den enorme værdi, DTU’s forskning har for både erhvervsliv, myndigheder og civilsamfund, bliver synliggjort for alle. Hvis vi gerne vil have politikerne til at have de naturvidenskabelige og tekniske videnskaber højt på prioriteringslisten, kræver det også, at vi gør opmærksomme på den samfundsmæssige værdi, vi skaber her på DTU.
Mit ønske er at bane vejen for en stærk DTU-kultur, hvor vi både er til gavn for samfundet, og hvor vi viser det. Jeg glæder mig til i endnu højere grad at få min stemme sat fri og bruge den til at tale de sager, der er DTU’s hovedvirke.
