Kronik af Henning Skriver, direktør på DTU Space og direktør i DI Forsvar og Sikkerhed Joachim Finkielman bragt i Børsen den 15. august 2022.
Et kommende forsvarsforlig bør sikre, at Danmarks viden inden for rumteknologi styrkes og udvikles til en international styrkeposition for forsvaret og danske virksomheder.
Moderne satellitteknologi spiller i dag en afgørende rolle i sikkerhedspolitik. Det gælder i særdeleshed i den aktuelle krig i Ukraine, hvor satellitobservationer varsler om kommende trusler. Men også i geopolitiske kriser og i forbindelse med miljøkatastrofer og klimaovervågning har teknologierne i rummet en nøglerolle.
Danmark har allerede i dag en styrkeposition inden for rumteknologi. Vi har forskningsmæssig knowhow i verdensklasse, og danske virksomheder som bl.a. Terma, Weibel, Space Inventor og Gom-Space er producenter og eksportører af avanceret forsvars- og sikkerhedsteknologi til det internationale marked.
Forsvars- og sikkerhedspotentialet i de rumbaserede systemer er stort, men potentialet er langt større, end indholdet i de nuværende projekter viser. Ved at investere i forskning på området og styrke samarbejdet om forskning og udvikling mellem universiteter, industri og Forsvaret, vil Danmark kunne stå langt bedre.
Styrkeposition
DTU er en af de danske forskningsinstitutioner, som er stærke på space. Her udvikler forskerne nye systemer til rumbaserede observatorier, som også kan bruges til overvågning, samt navigation og positionering i rummet og på Jorden.
DTU's viden og teknologi er efterspurgt internationalt af NASA, ESA og en lang række lande. Blandt andet stjernekamera-systemer til navigation og positionering i rummet, antenne- og radarteknologi samt positioneringssystemer, GNSS, på landjorden. Det er udstyr, der i dag indgår i en lang række systemer, både i rummet og på landjorden.
DTU har blandt andet udviklet et effektivt system baseret på satellitter og jordbaserede antenner til at søge efter illegale, ‘mørklagte skibe', og fartøjer i det arktiske område i samarbejde med industrien og Forsvaret. Et tilsvarende system til identifikation af radarer på skibe og på landjorden er ved at blive udviklet. Kunstig intelligens er en vigtig komponent i de nye teknologier, og her samarbejder DTU med danske virksomheder og forsvarsmyndigheder i Skandinavien.
Et andet område er minerydning ved hjælp af droner. DTU har udviklet et system, der effektivt kan identificere miner og i løbet af kort tid afsøge store områder. Søværnet har testet systemet, og Ukraine efterspørger det.
Hvis de danske virksomheder og forskningsmiljøer inden for rum- og satellitteknologi skal levere på de behov, der er for nye højteknologiske løsninger, så er der brug for, at politikerne i forsvarsforliget øremærker midler til området. Større bevillinger til forskning inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi er nødvendige, og det er afgørende, at en styrket indsats ikke sker på bekostning af andre områder, men øger den samlede forskningsaktivitet i Danmark.
Der er behov for at etablere et forsvars- og sikkerhedsteknologisk forsknings- og udviklingscenter. Universiteterne leverer forskning, udvikling, rådgivning og uddannelse af forskere og ingeniører med de rette kompetencer til at håndtere teknologierne. Samtidig kan universiteter, forsvaret og industrien i tæt samarbejde udvikle og modne koncepter for rumbaseret forsvars- og sikkerhedsteknologi, så endnu flere af dem bliver til produkter, og dermed skaber arbejdspladser og eksportmuligheder for Danmark.
Andre løsninger er også mulige, men vigtigst af alt er, at Folketinget, regeringen og ministerier skaber en struktur, der støtter op om et øget samarbejde, ved at skabe korridorer mellem de to sektorer, ved at efterspørge nationale løsninger og støtte disse.
Investeringer mangler
Ved at forske og udvikle forsvars- og sikkerhedsteknologi i verdensklasse sikrer vi, at vi Danmark råder over denne kapacitet. Samtidig giver en dansk styrkeposition adgang til at udveksle viden med allierede lande på højt niveau, så Danmark altid råder over de bedste kompetencer på området.
Ukraine undgik at blive rendt over ende på få dage af den russiske invasion, blandt andet fordi informationer om positioner og bevægelser på landjorden fra avancerede satellitsystemer blev stillet til rådighed af Vesten. Danmark er en stærk spiller på det område, som også bør styrkes og tænkes ind i et kommende forsvarsforlig.
Vi skal være foran på viden og teknologi, så vi ikke bliver taget på sengen, hvis konflikten rykker ind i områder, hvor Danmark involveres som aktiv deltager i forsvarssamarbejdet i EU og Nato.
Teknologien har indtaget rummet - nu mangler vi investeringerne.