Immunologi

Test kan afsløre om antistof kan forvandle sig til en dræber

Et lovende antistof mod slangegift fejlede i test – det er godt nyt for udviklingen af en bredspektret modgift mod verdens farligste slangegifte.

Snake
Da DTU-forskere ændrede en smule på måden, de testede et antistof mod slangebid, viste testen, at antistoffet i stedet for at virke som modgift forstærkede slangegiftens effekt. Antistoffet havde tidligere vist sig lovende mod modgift. Foto: Andrew DuBois.
Photo: Christoffer Vinther Sørensen in the company of the world’s longest venomous snake—the king cobra in Indonesia. Private photo.
Christoffer Vinther Sørensen i selskab med verdens længste giftslange – kongekobraen i Indonesien. Privatfoto.

”At antistoffet forstærker giftstoffet, når gift og modgift bliver givet på forskellig vis, er forskningsmæssigt en utrolig interessant opdagelse”, siger postdoc Christoffer Vinther Sørensen, DTU, der testede antistoffet, da observationen blev gjort.

"Det er en stor opdagelse, vi er nået frem til," siger professor Bruno Lomonte fra Universidad de Costa Rica. Han har sammen med sin kollega, professor Julián Fernández,  de seneste 4 år samarbejdet med Christoffer Vinther Sørensen og hans vejleder på projektet, professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, DTU. De håber, at opdagelsen vil bidrage til, at den næste generation af modgift kommer hurtigere, så de mange mennesker i nød kan få gavn af den.

Første gang ADET observeres i forbindelse med gift fra dyr

Fænomenet, som forskerne har observeret, kendes som antistofafhængig forstærkning af toksicitet (antibody-dependent enhancement of toxicity, ADET), og det er ikke tidligere observeret i forbindelse med giftstoffer fra dyreverdenen. ADET er endnu på de fleste områder et mysterium. Forskerne ved f.eks. ikke, hvordan et antistof, der er designet til at bekæmpe gift, kan skifte side, så det i stedet forstærker giftstoffernes angreb på kroppen.

”Vi har ikke fundet ud af, hvordan det sker, men det bidrager til at kortlægge endnu en vigtig ting, man skal teste for, når man arbejder med antistoffer,” siger Christoffer Vinther Sørensen. Hans forskningsprojekt indgår i et internationalt forskningsarbejde, ledet af ledet af professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, DTU. Målet er at finde en bredspektret modgift, der er baseret på humane antistoffer, og som kan bruges mod verdens farligste slangegifte.

”Antistoffer kan fejle på mange måder. Ved at få kortlagt disse, kan vi og andre modgiftsforskere i fremtiden sørge for, at lovende antistoffer hurtigst muligt bliver testet i de mest essentielle eksperimenter. Vi håber, at vi på den måde kan få frasorteret antistoffer, som ikke er optimale, så vi hurtigere kan nå frem til en endelig modgift, der kan neutralisere verdens farligste slangegifte,” siger Christoffer Vinther Sørensen og fortsætter:”Selv om vi ikke ved, hvorfor ’en soldat’ skifter side, så ved vi nu, at det er noget, der skal holdes øje med, selv hos vores tætte venner, antistofferne.”

Studiet er netop blevet udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Fakta

ADET, antibody-dependent enhancement of toxicity, er et immunologisk fænomen, som minder om fænomenet antibody-dependent enhancement, ADE, der er genstand for intens forskning.

ADE er mest kendt fra virusinfektioner, hvor det kan forekomme, når antistoffer fra en tidligere infektion med en bestemt virus binder til en ny stamme af virusset eller en beslægtet virus, men ikke neutraliserer den. Denne ikke-neutraliserende binding kan i visse tilfælde i stedet forstærke virussets skadelige effekt, f.eks. ved at gøre det nemmere for virusset at penetrere kroppens celler.

Antistoffer spiller en afgørende rolle i kroppens forsvar mod fremmede organismer. De bliver dannet i immunsystemet og binder sig til f.eks. bakterier, virus eller toksiner, og hindrer dem i at udvikle sig, trænge ind i nervebanerne eller udøve deres toksiske effekter.

Venom from snake
Giften fra Bothrops asper, en costaricansk lansehovedslange, kan give invaliderende skader på muskelvævet. Foto: Vanesa Zarzosa.

Ny generation af modgifte

I 2017 føjede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) slangebid til listen over negligerede tropiske sygdomme. Hvert år bliver 5,4 millioner mennesker bidt af slanger. De fleste sker i fattige områder af verden, hvor der ikke er et betalingsdygtigt marked for medicinalfirmaerne at udvikle til. Ca. 100.000 dør af slangebid, mens tre gange så mange invalideres af varige mén. 

En international gruppe af forskere ledet af Andreas Hougaard Laustsen-Kiel arbejder på at udvikle en ny generation af modgifte, der er bredspektrede, så de er effektive mod mange slangearter. De arbejder på at basere modgifte på antistoffer, der er kompatible med menneskets immunforsvar, og som på sigt kan dyrkes i celletanke.

Konventionelle modgifte virker ofte kun på den eller de slangegifte, som de er designet til. De er desuden baseret på blandinger af antistoffer, der typisk stammer fra blod fra immuniserede heste, og det gør de konventionelle modgifte dyre at fremstille og øger risikoen for bivirkninger.