Paneldeltagere på DTU’s topmøde
- Rasmus Stoklund (S)
- Peter Juel-Jensen (V)
- Sofie Lippert (SF)
- Sandra Skalvig (LA)
- Katrine Robsøe (RV)
- Christina Olumeko (Å)
- Karin Liltorp (M)
- Anne Hegelund (Ø)
DTU
Debat på DTU mellem Folketingets uddannelses- og forskningsordførere viste bred politisk opbakning til flere internationale studerende, øgede bevillinger til forskning og mere langsigtet prioritering af udvalgte forskningsområder.
Topmødet blev modereret af journalist og opinionsredaktør på Politiken Lotte Folke Kaarsholm, som udfordrede de otte politiske ordførere i panelet til at pege på, hvor der er behov for kortere kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser. Alle ordførere henviste til, at det er op til det såkaldte kandidatudvalg at komme med anbefalinger på det område. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet meldte i debatten ud, at han er glad for reformen, som han mener er nødvendig for at løse flere problemer i de videregående uddannelser.
”Reformen er nødvendig for at gøre noget ved den grundlæggende ubalance, der er kommet i de videregående uddannelser. Hvor vi i 1990 uddannede 1 ud af 10 studerende til at være akademikere, så er det tilsvarende tal i dag 1 ud af 4. Det er i overkanten, særligt når mange af kandidaterne oplever problemer med at omsætte deres kompetencer til noget, der kan bruges i arbejdslivet, og når vi samtidig mangler lærere, socialrådgivere og sygeplejersker,” sagde Rasmus Stoklund.
Forperson Natasha Hougaard fra studenterorganisationen Polyteknisk Forening pegede i sit oplæg på, at uddannelsesreformen vil føre til uddannelse af færre civil- og diplomingeniører, til trods for at der ifølge en prognose fra Ingeniørforeningen IDA, så vil mangle 6.500 civil- og diplomingeniører i 2025.
”Med kendskab til udbud og efterspørgsel, så kan alle se, at det ikke hænger sammen at frarøve samfundet flere ingeniører. Når vi skærer i antallet af ingeniører, så får det betydning for løsning af samfundsproblemer som global opvarmning, energikrise og grøn omstilling,” sagde Natasha Hougaard.
Blandt de politiske ordførere var der bred tilslutning til, at forskningen på universiteterne skal sikres større bevillinger til forskning. Tidligere EU-kommissær og miljøminister i Danmark Connie Hedegaard, som i dag bl.a. er bestyrelsesformand i tænketanken CONCITO, kom i sit indlæg ind på, at der er behov for at værne om forskningen ved at ændre de nuværende regler om, at forskningsmidler fra EU bliver modregnet i universiteternes bevillinger.
Danske forskere har tilsammen hentet halvanden milliard kroner hjem fra EU’s forskningsprogram Horizon 2020 hvert år. Men selv om de penge kommer den enkelte forskergruppe til gode, så mister de danske universiteter lige så mange penge igen. Forslaget om at fastholde de offentlige forskningsbevillinger på én procent af bruttonationalproduktet blev støttet af blandt andre Karin Liltorp fra Moderaterne og Katrine Robsøe (RV).
På baggrund af sine erfaringer fra EU ser Connie Hedegaard desuden et stort behov for, at politikerne belønner forskere for at dele deres viden.
”Der er megen viden blandt forskere som aldrig kommer i spil. Der brug for at det bliver anerkendt og meriterende for en forsker at bringe sin viden i spil, når der er brug for den,” sagde Connie Hedegaard.
Hun pegede på, at klimaudfordringerne i dag afspejler, at der er brug for, at forskere på tværs af sektorer bliver inddraget i beslutningerne og bidrager med deres viden. I EU-samarbejdet er det i dag en integreret del af beslutningsprocesserne, at er er ansat en forskningsrådgiver, som har ansvar for at relevant forskning indgår i det politiske arbejde.
Flere af oplægsholderne på topmødet pegede på, at der er behov for strategisk prioritering af forskningsmidlerne. Connie Hedegaard mener, at tiden for eksperimentelle, små skridt inden for den grønne omstilling bør være forbi, og mener, at der i dag er behov for, at udvalgte områder prioriteres i en national forskningsstrategi. Et synspunkt som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) støtter.
”Det er vigtigt, at forskningen ikke bliver politiseret og at vi respekterer, universiteternes frie forskning. Men der er også områder, hvor vi politisk vil have en strategisk tilgang til forskning. På nogle områder er der brug for, at vi fastlægger en strategi for 3-4 år. Det har man gjort på life science, det har man gjort på nogle grønne missioner, nu gør vi det på kvanteområdet. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere med det, så forskningssektoren får en vished for at kunne arbejde på en mere strategisk og langsigtet måde,” sagde Christina Egelund.