Uønsket skrot eller geniale bosteder?

Vigtige afvejninger

”Når jeg fortæller om mit projekt, er folks første indskydelse ofte: Hvorfor piller vi vindmøller ned? Dem har vi jo brug for til den grønne omstilling. Men på et tidspunkt vil møllerne nå en alder, hvor de bliver for dyre at vedligeholde, og hvor teknologien har rykket sig så meget, at det er mest hensigtsmæssigt at fjerne dem,” forklarer Liv Kristensen Stranddorf.

En række parametre skal afvejes for at tage gode beslutninger om de udtjente vindmøllers skæbne. Efterladte fundamenter vil f.eks. virke som en slags beskyttelseszone mod fiskeri med bundtrawl, og de kan dermed give gode muligheder for liv i havet netop dér.

På minussiden kan strukturer under vandet f.eks. potentielt udgøre en kollisionsrisiko for fartøjer i området, ligesom for mange efterladte fundamenter – sammen med nyopførte havvindmøller – vil kunne skabe korridorer, som invasive arter kan bruge til at migrere til nye områder.

”Og hvis vi lader alle mulige strukturer stå, løber vi så tør for områder, hvor vi kan konstruere nye vindmølleparker, eller områder, hvor vi kan fiske?” spørger Liv Kristensen Stranddorf.

Viden om årsag og effekt

Ph.d.-projektet skal ikke kun hjælpe med at løse den kortsigtede udfordring med dekommissionering. Målet med Liv Kristensen Stranddorfs forskning er også at skabe viden, der vil gøre det muligt at inddrage marin biodiversitet bedre i livscyklusvurderinger – bl.a. inden vindmøller bliver sat op i fremtiden.

En livscyklusvurdering – eller LCA, som fagfolk kalder det – er en metode til at skabe overblik over, hvordan et produkt eller system påvirker miljø, sundhed og klima fra vugge til grav. Ved at sammenligne LCA’er for forskellige alternativer kan man udpege det mest skånsomme alternativ.

Traditionelle metoder til at udarbejde en LCA inddrager dog langtfra alle påvirkninger på biodiversiteten, siger lektor ved DTU Stig Irving Olsen. Nok kigger de bl.a. på, hvor mange tabte arter brugen af skadelige stoffer kan føre til. Men de forholder sig ikke tilstrækkeligt til, hvordan en lang række andre menneskelige aktiviteter påvirker biodiversiteten – hverken positivt eller negativt.

”Hvis man kigger generelt på det marine miljø, så skal vi have kortlagt, hvilke andre menneskelige aktiviteter der kan forårsage biodiversitetsændringer. Hvis vi kender til årsags-effekt-kæder, kan vi gå tilbage og f.eks. sige, at hvis du sejler den her type båd med den her hastighed, så vil den støj, den genererer, kunne skræmme de her arter væk,” forklarer Stig Irving Olsen.

Det er netop nogle af disse årsagssammenhænge, som ph.d.-projektet skal være med til at afdække – bl.a. i forhold til den undervandsstøj, der opstår i processen med at fjerne vindmøllerne, eller selve bortskaffelsen af menneskeskabte habitater såsom vindmøllefundamenterne.

De nuværende metoder tager generelt heller ikke højde for kompleksiteten af biodiversitet, f.eks. hvad det er for arter, der forsvinder eller bliver flere af som en konsekvens af menneskers ageren, siger Stig Irving Olsen: ”Er det sjældne arter – nogle, vi gerne vil beholde? Eller er det invasive arter, som vi helst vil være fri for?” Den viden er vigtig at kunne inddrage i en LCA for at få et fyldestgørende billede af et produkt eller system, understreger lektoren.

Robust omregningsnøgle

For at sætte påvirkningen af biodiversiteten på formel skal man udvikle en omregningsnøgle – eller karakteriseringsfaktor, som det kaldes på fagsprog. Den gør det muligt at sammenligne alvorligheden af forskellige påvirkninger af biodiversiteten, forklarer Stig Irving Olsen.

Den nok mest kendte karakteriseringsfaktor inden for LCA bruges til at snakke om klimaforandringer, hvor man regner i CO2-ækvivalenter. Ifølge den omregningsnøgle svarer udslip af et kilo metan til 28 kilo CO2, mens tallet for lattergas er 273 kilo CO2. 

En lignende karakteriseringsfaktor for biodiversitet vil gøre det muligt at udarbejde LCA’er, der på mere tilstrækkelig vis inddrager effekten af forskellige påvirkninger, siger lektoren. En almindelig brugt omregningsnøgle er potentielt tabte arter pr. m3 pr. år. Ved at knytte forskellige menneskelige aktiviteter til denne omregningsnøgle vil det f.eks. være muligt at kvantificere påvirkningen fra undervandsstøj på antallet af potentielt tabte arter.

Ny tænkning

Liv Kristensen Stranddorf håber, at hendes arbejde kan være med til at gøre op med den gængse opfattelse, at mennesker, der gør brug af naturen, bør efterlade den, som de fandt den. For hvis havbunden de steder, hvor vindmøllerne er sat op, var i sølle forfatning, inden de blev anlagt, på grund af mange års menneskelige aktiviteter, så giver det måske bedre mening at efterlade i hvert fald nogle af fundamenterne som bosteder.

WWF Verdensnaturfonden bruger faktisk udtrykket ’naturpositiv’  om tilgange, hvor biodiversiteten øges, og planetens modstandsdygtighed styrkes gennem menneskelige initiativer.

”Efter at vi mennesker gennem mange år har forstyrret havet og havbunden ved bl.a. bundtrawling og stenfiskeri og dermed fjernet eller ødelagt mange habitater, er det vigtigt, at vi nu tager stilling til, hvordan vores aktiviteter forstyrrer mindst muligt, eller hvordan de måske endda kan styrke levegrundlaget og biodiversiteten i havet,” siger Liv Kristensen Stranddorf.