Hvorfor er Danmark særligt udsat over for vand?
Fordi vi er et af de lande, der er i størst risiko for oversvømmelser i fremtiden. Vi taler meget om temperaturer i forbindelse med klimaændringerne, men det, der kommer til at påvirke os mest, er vandet. Vi har ikke været vant til, at det har været et stort problem, fordi de fleste af vores naturkatastrofer har været vindrelaterede, måske lige med undtagelse af skybruddet i 2011, men det kommer til at ændre sig. Og det er stort set hele Danmark, der er særligt udsat.
Vi har 98 kommuner, og 75 af dem er kystkommuner, så de skal beslutte sig for, hvad der skal ske med den jord, der ligger ved vandkanten. Det problem skal løses, og vi har travlt. Lige nu er alle kystbyer i Danmark begyndt med at bygge små diger, men der er ikke nogen sammenhængende plan. Vi må indse, at vi ikke kan beskytte alt. Vi kan ikke bygge diger rundt om hele landet, så vi er nødt til at prioritere, hvad vi skal gøre med de værdier, der er i fare for at blive oversvømmet.
Det er vel heller ikke omkostningsfrit at bygge diger?
Nej, og ud over de konkrete omkostninger i penge og ressourcer har digebyggeri også store konsekvenser for naturen og kan ødelægge naturområder som Vadehavet.
Og udfordringen er, hvor højt man skal bygge diget. Skal det modstå en ’almindelig’ stormflod eller noget, der sker hvert 150. år? Der kommer altid en hændelse, som diget ikke kan modstå. Og når du bygger diger, så skaber du også en forventning om, at problemet er løst, og bygger endnu mere bag diget.
Man skal også huske på, at der er en del CO2-udledning forbundet med at bygge diger gennem alt fra udvinding af materialer til transport. Det vil være umuligt at nå vores klimamål, hvis vi skal bygge diger omkring hele landet.
Hvilke områder er særligt udsatte?
Langt den meste byudvikling i København de seneste 25 år er foregået ud til vandet, og de områder er meget udsatte ved en alvorlig stormflod. Mange byer har kopieret den tendens, og efterhånden har byerne mange nye og planlagte boliger meget tæt på vandet. Nogle steder, som eksempelvis København, bør man afgjort bygge diger hurtigt, fordi omkostningerne vil være for høje, hvis man ikke gør det, mens det andre steder vil være en dårlig idé.
Hvad er konsekvensen, hvis vi ikke gør noget?
Nationalbanken har i en analyse påpeget, at vores økonomiske stabilitet er truet af stigende havvand. Omkostningerne ved en stormflod ved hele kysten mod Østersøen kan nå op i to- eller trecifrede milliardbeløb, og genopbygningen kan tage mange år.
Der er mange boliger tæt på kysten, som vil blive værdiløse, men det er ikke gået op for folk endnu. De risikerer at sætte hele deres formue i noget, som inden for en overskuelig fremtid vil blive oversvømmet. Boliger, der i dag er vurderet til mange millioner kroner, vil pludselig være intet værd.
Hvordan løser vi problemet?
For det første skal vi stoppe med at bygge boliger tæt på havet eller på lavtliggende grunde. Det er en virkelig dårlig idé at bygge på livet løs på tidligere havneområder, der vil kræve beskyttelse i form af diger i fremtiden.
Et andet effektivt tiltag er at bygge huse, der kan tåle oversvømmelse. Det indebærer, at man enten bygger huse på pæle eller installerer vandtætte membraner, der gør, at vandet ikke siver ind i huset. Det er også nødvendigt, at man tænker i naturbaserede kystbeskyttelsesløsninger, hvor landskaber som strandenge (hvor hav og land overlapper hinanden, red.) eksempelvis kan flytte sig længere ind i landet.
Hvordan beslutter man, hvad der skal reddes?
Det bliver en svær beslutning. Man kan anvende en ren økonomisk målestok, men det er jo ikke nok. Hvis du skal finde noget, der ud fra økonomiske kriterier ikke bør beskyttes, er det de små øer i f.eks. Det Sydfynske Øhav. Men sociale faktorer spiller jo også ind, og der tages ofte heller ikke højde for naturen i den økonomiske målestok. Løsningerne – og ansvaret – skal nok ikke ligge på kommunalt niveau, men på enten regionalt eller statsligt niveau.
Hvor lang tid har vi?
Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at stormfloden nok skal komme. Det bliver i min levetid, at vi oplever så store oversvømmelser, at oprydningsarbejdet vil tage fire-fem år, hvis vi ikke er forberedt. Nogle steder i verden er man allerede begyndt at flytte hele byer, som f.eks. Jakarta i Indonesien, og det kan man også risikere at skulle gøre med København, hvis man ikke tænker langsigtet.