Analyser af stemme og tale kan afsløre demens

Ændringer af stemmen

DemensAI gør brug af en sprogmodel, som kan minde om ChatGPT, og som kan lave en præcis diagnosticering af demens i et tidligt stadie. En lydfil med optagelsen fra en konsultation mellem en læge og en patient med mistanke om demens sættes ind i sprogmodellen i computeren. Modellen analyserer derefter optagelsen i to dele: en akustisk og en skriftlig del. I den akustiske del analyserer den bl.a. patientens toneleje og pauser i sproget, mens den i den skriftlige del transskriberer lydfilen, på samme måde som hvis man slår undertekster til på YouTube, og derefter analyserer den bl.a. patientens ordforråd og grammatik.

”Vi kan opnå et indblik i folks stemmer på en skala, som mennesket aldrig vil kunne opdage. Det er mikroskopiske ændringer eller mønstre i stemmen, den opdager demens ud fra. Og så kan den også vurdere det ud fra, hvilke ord der bruges. F.eks. er et typisk mønster, hvis du har demens, at du glemmer, hvad folk hedder. Problemet er, at hvis du er i et tidligt stadie i din demens, er der en risiko for, at du bliver vurderet til ikke at have demens hos din læge, fordi det kan være svært at få øje på symptomerne. Det er her, hvor vores sprogmodel skal finde flere med demens,” siger Anton Birn.

Tests har vist, at DemensAI’s sprogmodel kan diagnosticere demens i 87 pct. af tilfældene.

En tidlig diagnose kan være afgørende

Demenssygdomme er en af de største dødsårsager i Danmark. I takt med at vi bliver ældre, stiger antallet af demensramte, og med et presset sundhedssystem er der nogle steder ventetid på over et år for at få sin demensudredning. Den lange ventetid kan være et stort problem for den demensramte, der går glip af værdifuld forberedelse.

”Demensudredning giver en vigtig forståelse for, hvorfor man pludselig ikke fungerer lige så godt som tidligere på f.eks. sin arbejdsplads eller derhjemme hos familien. Det kan også give nogle muligheder for at søge støtte hos kommunen, så man måske kan blive på sit arbejde i længere tid, og ens familie forstår, hvorfor man har ændret sig. Ved nogle demenssygdomme kan man også forsinke demenssymptomerne ved at opstarte en medicinsk behandling, spise en sund kost, holde sig i gang fysisk og være social og stimulere hjernen,” siger Lene Iben Hvidkjær, der er demensfaglig rådgiver for Alzheimerforeningen.

Mere træning af model

Får man mistanke om demens, bliver man først undersøgt af sin egen praktiserende læge, som derefter kan give en henvisning til en hukommelsesklinik. Det er her, hvor ventetiden kan være lang.

”Problemet er, at hvis du er i et tidligt stadie i din demens, kan det være svært at udpege den specifikke demensdiagnose med de nuværende screeningsværktøjer. Værktøjerne hertil er dyre og kun tilgængelige på hukommelsesklinikkerne, som har en meget lang ventetid. De nuværende screeningstests, som den almene praktiserende læge har til rådighed, kan kun vurdere graden af kognitiv svækkelse og ikke den underliggende sygdom. Det gør, at der bl.a. er et højt antal henviste, som senere viser sig at have depression og ikke demens, hvilket kræver en helt anden henvisning,” siger Anton Birn.

Holdet bag DemensAI arbejder på at etablere et samarbejde med flere hukommelsesklinikker. Samarbejdet skal give deres model et større datasæt gennem lydoptagelser fra konsultationer, som vil kunne træne modellen til at blive endnu mere præcis. Derigennem skal 2024 bruges på at verificere modellens præstation, inden den efter planen skal testes og implementeres på klinikkerne i 2025.