Samarbejde
Et af kunstens store mysterier er nærmere en opklaring. Det skyldes en CT-skanning, som har gjort det muligt at fastslå alder og oprindelse for en trætavle, et af Rembrandts berømte malerier er malet på.
Centeret er en af Europas bedste røntgenforskningsfaciliteter, og her kan en specialdesignet CT-skanner muligvis løse et dilemma, der indtil nu har spændt ben for en opklaring af Rembrandt-mysteriet:
En fastmonteret træramme rundt om kvindeportrættet forhindrer forskerne i at se den originale trætavles årringe. Fjerner de imidlertid rammen, risikerer de at beskadige maleriet.
”Med CT-skanneren kan vi helt undlade at fjerne noget og stadig se årringene,” siger Carsten Gundlach, der er seniorforskningsingeniør og chefkonsulent ved DTU Fysik. Han uddyber:
”Vi sætter maleriet ind på et roterende bord i CT-skanneren, og så tager vi røntgenbilleder, som vi kender fra hospitalerne, 360 grader rundt. Med røntgenbillederne bliver det muligt at se igennem maleriet, og hvordan det ser ud i dybden. Det betyder, at vi vil kunne se årringene,” siger han.
Årringene er essentielle, da de kan bruges til at aldersdatere trætavlen og fastslå træets oprindelsessted. Svarer disse data til mandeportrættets trætavle, øger det sandsynligheden for, at manden og kvinden blev malet som et par.
”Hey, this is perfect!” Sådan lød dendrokronolog Aoife Dalys umiddelbare reaktion på de færdigbearbejdede skanningsbilleder, Carsten Gundlach og seniorforsker ved DTU Compute Jakob Sauer Jørgensen kunne sende til hende.
En dendrokronolog er en slags trædetektiv, der ved at måle på et træs årringe kan finde frem til dets alder og ophav. Men forud for denne opgave var Aoife Daly usikker på, om det overhovedet ville blive muligt.
”Jeg krydsede fingre for, at vi ville få nogle tværsnit, der var detaljerede nok til, at jeg kunne arbejde med dem. Maleriet var meget større end de CT-skanninger af objekter, jeg normalt arbejder med, hvor omkring 30 centimeter i diameter er smertegrænsen. En stor størrelse kan nemlig nemt betyde en lav opløsning og uskarphed i billederne,” forklarer hun.
Heldigvis var opløsning og skarphed i DTU’s billeder ’langt over forventning’, og Aoife Dalys målinger af træet kunne gå i gang uden problemer.
”Jeg måler fra den inderste til den yderste årring hele vejen igennem træet. Når jeg har gjort det, har jeg en sekvens af målinger. De kan plottes som en kurve, hvor man kan se variationen. Hvis væksten har været høj et år, vil årringen være bred og lægge sig højt i kurven, mens en lav vækst vil vise sig i form af en smal årring, der lægger sig lavt i kurven,” forklarer Aoife Daly.
Den samlede vækstkurve for træet udgør et unikt mønster, der kan ses som træets fingeraftryk. Det kan Aoife Daly, ved hjælp af korrelationsstatistik, bruge til at afgøre, hvor gammelt træet er, og herefter kan hun ved hjælp af et register for træer, der er en samling af årringsdatasæt fra hele Europa, vurdere, hvor træet har groet.
I arbejdet med Rembrandt-maleriet ledte denne metode hende frem til et klart resultat, som hun kunne sammenligne med en tilsvarende analyse af mandeportrættet, lavet af The Metropolitan Museum of Art i New York. Det tilsammen gav hende den endelige konklusion.
I efteråret hang de to Rembrandt-malerier side om side på kunstmuseet Nivaagaards Malerisamling som hovedrolleindehavere i udstillingen ’Rembrandt Reunited’.
De er ganske uvidende om det årelange forskningssamarbejde, der bag kulissen har forsøgt at få hånd om deres fortidige forbindelse, og som gør, at kunsthistorikere verden over nu er tættere på en afklaring.
”Der er al mulig grund til at tro, at de her to malerier er nogle af de første ovale portrætter, Rembrandt maler i 1632, og selvom der stadig er åbne spørgsmål, tror vi, de kan være pendanter,” lyder vurderingen fra Jørgen Wadum og den kunsthistoriske forsker Angela Jager fra det kunsthistoriske institut RKD i Haag.
Aoife Dalys analyse viser nemlig, at træerne, som blev brugt til at fremstille de ovale paneler, som de to malerier er malet på, blev fældet i 1620’erne. Det passer med, at Rembrandt malede malerierne i 1632. Samtidig viser analysen, at træerne til begge maleriers tavler stammer fra et afgrænset område i Baltikum, der i dag er kendt som Litauen, mens to af træpanelerne i hver sin tavle har så store sammenfald, at de sandsynligvis er fra den samme skov.
”Det tilsammen sandsynliggør, at træet blev fældet i samme region i Litauen, inden for samme periode. Herefter blev det forarbejdede træ transporteret til en havneby, hvorfra det blev fragtet til Amsterdam, sorteret og opkøbt af en panelmager, der lavede panelerne, som så sidenhen blev solgt til Rembrandt,” forklarer Aoife Daly.
Meget af det træ, man i 1600-tallet lavede paneler af i Amsterdam, stammer dog fra Litauen, og det er derfor umuligt at sige, om panelerne blev købt af Rembrandt af én eller flere omgange.
Sikkert er det dog, at skanningerne af samarbejdets parter vurderes som ’enormt værdifulde’, og på DTU håber forskerne, at det kan føre til flere samarbejder om fortidige mysterier.
”Vi vil gerne være til gavn for samfundet, og vi synes, det her er et eksempel på, at vi kan bidrage til at løfte en anden type forskning, end hvad man typisk forbinder DTU med. Vi håber, der bliver mere af den slags i fremtiden,” siger Carsten Gundlach.
Forskningsfacilitet
Carsten Gundlach Senior Forskningsingeniør, Chefkonsulent Institut for Fysik Mobil: 22384241 cagu@fysik.dtu.dk
Jakob Sauer Jørgensen Seniorforsker Institut for Matematik og Computer Science Telefon: 45253015 jakj@dtu.dk