”Houston, I’m ready for the event.” Sådan lyder det i salen, hvor den adjungerede DTU-professor Andreas Mogensen kommer frem på skærmen bag et ekspertpanel bestående af professor John Leif Jørgensen og chefkonsulent Per Lundahl Thomsen fra DTU Space samt Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Instituttet, KU.
Andreas Mogensen er iført en hvid DTU Space t-shirt og har en svævende mikrofon tæt ved hånden. Han modtager et stort bifald fra de omkring 1.000 studerende, medarbejdere, naboer og gymnasieelever, der forventningsfuldt retter opmærksomheden mod skærmen.
Vi er til DTU Ørsted Lecture Special, hvor Andreas Mogensen i et opkald fra Den Internationale Rumstation ISS giver en forelæsning om tre DTU-projekter, som han har testet under sin mission.
Et af projekterne bygger på virtual reality (VR), der ved hjælp af et par VR-briller giver astronauterne mulighed for at forsvinde væk fra de kliniske omgivelser på rumstationen og hen til fredfyldte naturomgivelser. Håbet er, at brillerne har en afstressende effekt, og de derfor også vil fungere på længere missioner i fremtiden – som f.eks. en rejse til Månen eller Mars.
”Det er én af mine favoritaktiviteter ombord på rumstationen. Det giver mig mulighed for at få en pause og afstresse i flotte omgivelser fra Jorden, og så er de også gode, når de kombineres med vores kondicykel, som giver mig mulighed for at cykle fem forskellige ruter i Danmark – bl.a. en mountainbikerute i Silkeborg,” fortæller Andreas Mogensen.
Billeder af lyn giver ny forståelse af atmosfæren
I et andet projekt, Thor-Davis, er Andreas Mogensen med til at undersøge elektrisk aktivitet i den øverste del af atmosfæren.
Med sig på missionen har Andreas Mogensen nemlig et avanceret kamera, der fotograferer ændringer i billederne, med hvad der svarer til 100.000 billeder i sekundet. Undervejs har han dokumenteret den elektriske aktivitet, hvor lyn fra tordenskyer slår op i 50 kilometers højde. Projektet blev etableret som et led i forskningsprojektet THOR, som var en del af forarbejdet til ASIM-missionen, der blev sendt til ISS i 2018 under videnskabelig ledelse af DTU Space.
”Det handler om at forstå den planet, vi lever på, og dens fænomener. Det her er et fænomen, som vi ikke har så stor viden om, så alt, vi lærer, vil gøre os klogere på vores planet og atmosfære,” siger Andreas Mogensen.
Han fortæller, at billederne bl.a. skal give forskerne mere viden om, hvordan lyn påvirker atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed jordens klima.
John Leif Jørgensen, professor på DTU Space, uddyber:
"De nye billeder, som Andreas har taget, betyder, at vi får en meget bedre forståelse af ’låget på gryden’. Altså den øverste del af vores atmosfære. Der sker en masse ting, som vi aldrig vil kunne se fra Jorden. Det sker i en højde, hvor hverken fly eller stratosfæriske balloner kan komme op. Det her område i atmosfæren er et stort set uopdaget land. Så vi skal finde ud af, hvad det egentlig betyder, både for vores atmosfæremodeller og dermed vores modeller for, hvordan Jorden udvikler sig, også klimamæssigt.”
I fremtiden er det planen at få monteret flere kameraer på rumstationen, der skal hjælpe med at give en større forståelse for de elektriske fænomener.
Forsinket 3D-printer og spørgsmål fra studerende
Efter planen skulle Andras Mogensen også have testet en 3D-printer, der kan printe værktøj og reservedele i metal i vægtløs tilstand. Men et læk af kølervæske på rumstationen forsinkede opsendelsen af printeren, fordi der i stedet skulle opsendes udstyr til at håndtere lækagen. Derfor ankom printeren først i februar. Siden har komplikationer med at få printeren installeret udskudt processen yderligere, og Andreas Mogensen må i stedet overdrage opgaven til sine kolleger.
Forventningerne til konceptet om at printe metal i rummet er dog store:
”Hvis vi vil til Månen i en længere periode eller til Mars, er vi nødt til at være mere selvforsynende. Det betyder, at vi skal være i stand til at producere vores egne reservedele, og der er 3D-printeren en vigtig teknologi,” siger Andreas Mogensen.
Udover at producere værktøj og reservedele er drømmen på sigt at kunne printe endnu større dele, der bl.a. vil kunne bruges til at bygge solfarme i rummet.
Dagens vært, tech-journalisten Nikolaj Sonne, er ikke den eneste, der får mulighed for at stille spørgsmål til den danske astronaut. Også de to DTU-studerende, Mikkel Hansen og Laura Asta Ejsing, får mikrofonen og vil bl.a. gerne høre Andreas Mogensens råd, hvis man som studerende drømmer om at komme ud i rummet.
”Det basale krav for at blive astronaut er, at du har en baggrund i STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Mathematics). Derudover er det vigtigt, at du er en god holdspiller. Alt, hvad vi gør heroppe (på rumstationen, red.), bliver gjort som en del af ét hold. Og så handler det også om at gribe de muligheder, der måtte opstå undervejs i ens liv,” fortæller Andreas Mogensen.
Inden ISS-signalet forsvinder, får han dagens sidste ord:
”Jeg ser frem til at se mange af jer – forhåbentlig snart – når jeg kommer tilbage på jorden.”
Se hele DTU Ørsted Lecture Special.
