Nyt om navne

Dorte Olesen – en naturvidenskabelig ildsjæl hædres med H.C. Ørsted Medaljen i bronze

Konsulent på DTU Compute, professor, dr.scient. Dorte Olesen er en kvindelig pioner inden for naturvidenskaben. Hendes imponerende karriere tæller også næsten 40 år som den første kvindelige præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU). Hendes utrættelige indsats for SNU er nu blevet anerkendt med bronzemedaljen.

Dorte Olesen
Dorte Olesen hædret med H.C. Ørsted Medaljen i bronze. Fra venstre: Rasmus Larsen, professor på DTU Compute og vicepræsident for SNU, Dorte Olesen, Andreas Mogensen, Simon Michael Barchard (direktør ved TICRA, sponsor af sølvmedaljen), og SNU præsident Anja C. Andersen. Foto: Rochelle Coote

Selskabet for Naturlærens Udbredelse blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 for at bygge bro mellem naturvidenskaben og erhvervslivet – så de nyeste naturvidenskabelige landvindinger kunne blive forstået og nyttiggjort i samfundet.

Helt fra begyndelsen har hovedformålet været at “oversætte” naturvidenskabens og den tekniske videnskabs sprog, så videnskabernes resultater blev forståelige og tilgængelige også for andre end eksperterne selv.

Kontakt

Dorte Olesen

Dorte Olesen Konsulent, dr.scient. Institut for Matematik og Computer Science Telefon: 45253089 Mobil: 29926300