Professor Søren Hauberg, DTU Compute, modtager 2 mio. euro fra Det Europæiske Forskningsråd.
Professor Søren Hauberg modtager ERC Consolidator bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Foto: Hanne Kokkegård
mandag 29 januar 2024
Freja E. Klippmann
Søren Hauberg modtager bevillingen til projektet ”Not Knowing in Deep Representation Learning”. Med projektet sigter han mod at løse den udfordring, der opstår i forståelsen af machine learning-modeller, når de bliver komplekse. Når kapaciteten af modellerne stiger, bliver det sværere for mennesker at forstå de mønstre, som modellen identificerer. Søren Hauberg vil forsøge at løse denne udfordring ved at fokusere på den opgave, som modellen løser, i stedet for på modellen selv.