Tanken om at blive undersøgt for kræft i slimhinder og hals af en robot vækker umiddelbart ubehag hos de fleste. Men for øre-næse-hals-kirurg og kræftspecialist Tobias Todsen, der som den første kirurg er blevet ansat som klinisk professor på DTU, er det helt naturligt at fokusere på fordelene for patienterne og kvaliteten ved at ny teknologi bliver en del af hverdagen på hospitalerne.
”Når vi i dag følger op efter kræftoperationer, kigger vi ind i munden og vurderer, om der er forandringer, der kunne være mistænkelige, i forhold til hvad vi forventer efter behandling. Det gør vi ved faste kontroller med f.eks. et halvt års mellemrum,” siger Tobias Todsen.
”Den arbejdsgang kan man godt forbedre, så patienterne ikke skal vente, men kan blive kontrolleret af en robot, der scanner halsen oftere og når det passer patienterne selv. På den måde kan AI-modeller opdage tidlige celleforandringer, som vi ellers ville have opdaget for sent. Samtidig vil det også kunne spare unødige kontroltider på hospitalet, som derved kan bruges til hurtigere behandling og mere tid til patientomsorg,“ siger han.
Tæt samarbejde med ingeniører
Ansættelsen af læger i professorater på DTU begyndte i 2023 som optakt til partnerskabet Teknisk Universitetshospital (TUH) mellem DTU og Region Hovedstadens ni hospitaler (se faktaboks).
Ordningen er en helt ny måde at forbinde tekniske forskningsmiljøer med klinisk praksis,. Det overordnede mål med ordningen er at fremme innovation, entreprenørskab og udviklingen af nye sundhedsteknologiske løsninger til gavn for patienter.
Tobias Todsen har i mange år arbejdet netop dér, hvor teknik og kirurgi mødes. Som overlæge på Rigshospitalet bruger han til daglig avanceret billeddannelse, robotkirurgi, ultralyd og skånsomme metoder til at fjerne kræft. De teknologier, han anvender i den kliniske hverdag, er ofte udviklet i tæt samarbejde med ingeniører – og det er netop den kobling, der nu forankres i hans nye rolle på DTU.
Fra operationsstue til udviklingslaboratorium
For Tobias Todsen er det kliniske professorat en platform, der gør det muligt at handle på de behov, han som kirurg oplever i klinikken, og udnytte det til at sætte gang i udvikling af ny teknologi.
På Rigshospitalet leder han forskningsgruppen SURGiC, hvor læger og ingeniører sammen udvikler nye diagnostiske test- og billedteknologier. Gruppen står bl.a. bag en tredimensionel ultralydsscanner til kræftkirurgi, der både er patenteret og videreudviklet i spinout virksomheden 3Sonic. Teknologien bag er født af et konkret klinisk problem: behovet for at kunne vurdere, om en kræftknude er fjernet helt, mens patienten stadig ligger på operationsbordet.
Tobias Todsen peger på, at netop denne form for tværfaglighed kan accelereres på DTU, hvor ingeniørmiljøerne har en naturlig kultur for innovation og entreprenørskab. I sundhedsvæsenet er innovationskulturen mere konservativ, bemærker han.
”I sundhedsvæsenet er der en kultur, der er skeptisk over for, at læger kan tjene penge på noget ud over deres kliniske arbejde. Der må ikke være nogen interessekonflikt conflict of interest. Men hvis vi ikke åbner op og gør det mere accepteret, at vi udvikler vores egen teknologi, så skal vi bare købe den fra virksomheder i Kina eller USA,” siger Tobias Todsen.
Økonomi skal tænkes med fra starten
Han peger på, at det danske sundhedsvæsen har et stort uudnyttet potentiale for at opfinde ny teknologi eller udvikle den i samarbejde med danske virksomheder.
”Vi har en meget veluddannet lægestand. Der er rigtig mange, der har en ph.d., som også forsker og får ideer. Men ideer skal kunne omsættes til noget, der kan blive en løsning for patienterne,” siger Tobias Todsen.
Han vurderer, at den bedste ramme for udvikling af teknologi er, at ideerne etableres som innovations- eller entreprenørskabsprojekter, hvor forskerne fra starten inddrager patienternes behov i løsningen. Desuden er det meget dyrt at få godkendt ny teknologi til patientbehandling og derfor er det vigtigt, at forskerne forholder sig til, om det er muligt at tjene penge på det.
”Læger og ingeniører skal have det økonomiske med helt fra begyndelsen, så de søger patent, før de publicerer. Ellers kan de ikke beskytte opfindelserne, og bygge en business case, som kan få investorer til at støtte udviklingen af produkter,” siger Tobias Todsen.
Når ingeniører og læger tænker sammen
Han fremhæver, at læger, på grund af en standardiseret uddannelse og et fagligt hierarki på hospitalerne, ofte tænker ens. Når de derimod er sammen med ingeniører i klinikken eller læger besøger DTU, bliver de faglige dogmer udfordret. Det er i det møde, de egentlige innovationer opstår.
Omvendt, understreger han, kan tekniske forskningsprojekter fejle, hvis de ikke bygger på forståelse for de kliniske arbejdsgange og patientens behov, de skal understøtte. Det er derfor, de to fagligheder har brug for hinanden.
Som klinisk professor ønsker Todsen at udvikle undervisning, hvor medicinstuderende og ingeniørstuderende arbejder sammen om teknologiske løsninger på kliniske problemer. Han ser et stort behov for at åbne DTU som platform for medicinstuderende til specialeprojekter, kurser og forskningsforløb.
Et professorat med en mission
Selv om Todsen nu får kontor på DTU, fastholder han patientbehandlingen som overlæge halvdelen af tiden. Det er der, idéerne opstår, og der, han ser, hvad der kan forbedres. Hans mål er at være et bindeled: at bringe kliniske behov ud i tekniske forskningsmiljøer – og bringe nye teknologier tilbage til patienterne.
Med sin nye rolle som klinisk professor bliver Tobias Todsen en central figur i udviklingen af fremtidens teknologiske sundhedsløsninger og i at sikre, at de løsninger tager afsæt i virkelige kliniske udfordringer. Han vurderer, at de mest lovende teknologier skal findes inden for AI-modeller, der sammenholder mange forskellige patientdata, men også robotteknologi og udvikling af test til hjemmediagnostik har et stort potentiale, og vil lette patienter for ventetid og transport, og give store kvalitetsløft i sundhedsvæsenet.
