Forskere fra DTU og Aarhus Universitet skal udvikle nye produktionsformer, hvor gær, bakterier og svampes evne til at producere protein udnyttes i fremtidens fødevarer. Nye kilder til protein er nødvendige, fordi det globale forbrug af animalske proteiner forventes at stige med 70 % frem mod 2050 – drevet af en voksende verdensbefolkning og øget efterspørgsel efter proteinrige fødevarer. I dag står animalske fødevarer for næsten 60 % af klimaaftrykket og 80 % af arealanvendelsen i fødevareproduktionen, selvom de kun bidrager med under 20 % af kalorierne og under 40 % af proteinerne.
Forskningen i nye kilder til proteiner finder sted i forskningsprojektet Kasein Missionen, ’The Casein Mission’, som udføres af forskere fra både DTU og Aarhus Universitet, og ledes af professor Peter Ruhdal Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.
”Præcisionsfermentering af mælkeproteiner har stort potentiale, men hvis disse protein-ingredienser for alvor skal erstatte dele af den animalske produktion, kræver det at vi formår at producere dem med den rette funktionalitet,” siger Peter Ruhdal Jensen.
Novo Nordisk Fonden har bevilget 48 mio. kr. til projektet fordelt over årene 2025-2029. Projektets navn, The Casein Mission, henviser til, at forskningen fokuserer på veje til at producere kasein, som er et protein, der findes i mælk og udgør omkring 80 % af proteinet i komælk. Kasein er især kendt for sin langsomme omsætning i fordøjelsen. I forskningsprojektet vil forskerne programmere mikroorganismer til at producere kasein ved at indsætte DNA-sekvenser fra køer i mikroorganismer, så de begynder at producere f.eks. mælkeprotein. Processen kan eksempelvis finde sted i en gærsvamp, som normalt laver alkohol, men med ny DNA-struktur kan gærsvampen udnyttes til producere mælkeprotein.
Det internationale konsortium bag projektet har stærke kompetencer indenfor mælkens proteinstruktur og -funktion, såkaldt miceldannelse, som er små kugleformede strukturer, der dannes, når kaseinproteiner samles og udvikling af cellefabrikker baseret på mikroorganismer – herunder nylige fremskridt med fosforylering, som er en slags tænd-sluk knap for proteinets funktion i den kugleformede struktur kaseinmicellen. Konsortiet vil bidrage med banebrydende viden til det voksende felt omkring bæredygtig produktion og anvendelse af kaseiner i fremtidens fødevarer.
The Casein Mission er designet med flere parallelle mikrobielle værtslinjer til cellefabrik-design, for at sikre projektets succes og optimere resultaterne. Projektet vil desuden opbygge netværk og aktiviteter for universiteter, startups og industri, og etablere en national forskningskapacitet på området. Det vil danne grundlag for udvikling og kommercialisering af bæredygtige kaseinholdige fødevarer og ingredienser.