Bioteknologi

Gærceller kan producere medicin mod psykotiske lidelser

Et internationalt team af forskere har påvist, at genmanipulerede gærceller kan producere plante-naturproduktet alstonine, der har vist positiv virkning i behandling af skizofreni.

Genmanipulerede gærceller kan udnyttes til at producere det naturligt forekommende stof, alstonine, der har vist lovende resultater i forhold til at blive anvendt i behandling af mentale lidelser.
 Genmanipulerede gærceller kan udnyttes til at producere det naturligt forekommende stof, alstonine, der har vist lovende resultater i forhold til at blive anvendt i behandling af mentale lidelser. Foto: Steve Gschmeissner.
Forskerholdet bag forsøg med genmanipulerede gærceller. Fra venstre: Jie Zhang (Co-founder & CSO Biomia), Beata Lehka (postdoc, DTU Biosustain), Samuel Bradley (research assistant, DTU Biosustain), og Michael Krogh Jensen (Co-founder & CEO Biomia, seniorforsker DTU Biosustain).
Forskerholdet bag forsøg med genmanipulerede gærceller. Fra venstre: Jie Zhang (Co-founder & CSO Biomia), Beata Lehka (postdoc, DTU Biosustain), Samuel Bradley (research assistant, DTU Biosustain), og Michael Krogh Jensen (Co-founder & CEO Biomia, seniorforsker DTU Biosustain). Foto: Lea Gram Hansen.

De gærbaserede cellefabrikker er skabt ved at forskerne har indsat en lang række af gener fra planter, som kan skabe biosyntese af plantenaturstoffer, og derudover indsat enzymer fra bakterier til halogenering af disse naturstoffer. Forskerne har testet produktionen af disse stoffer i gær og senere oprenset dem, efter at gærcellerne har lavet dem om til plantenaturstofferne serpentine og alstonine. Herefter har forskerne testet strukturen af stofferne ved hjælp af en NMR-analyse (Nuclear Magnetic Resonance spectroscopy), som ser på sammensætningen af atomer, og undersøgt bioaktivitet i en cellelinie fra aber. 

Test i forsøg med mennesker

Forskerne har indgivet patentansøgning på fremstilling af kemien og oprettet virksomheden Biomia, der har licens til patentporteføljen der beskytter fremstillingsmetoden. Biomia rejste 3 mio. USD i september 2023 til drug discovery indenfor en del af den kemi, forskerne har fremlagt resultater for i deres Nature-artikel fra 2022 og dette nye studie.

Forskningen i den nye gærbaserede fremstilling af de halogenerede plante-inspirerede naturstoffer og de 19 varianter er i en tidlig fase, hvor forskerne nu er ved at finde de bedste kandidater til behandling af mentale lidelser. De skal dernæst forberedes til test i kliniske studier. Michael Krogh Jensen forventer i bedste fald at kunne sende stoffer afledt af alstonine til kliniske forsøg i 2026.

Såfremt de kliniske studier viser lovende resultater mod skizofreni, eller andre mentale lidelser, vil der dog stadig gå mindst 10 år, før forskningen fører til en ny medicin, som kan købes på apotekerne.

Kontakt

Michael Krogh Jensen

Michael Krogh Jensen Senior Researcher Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability