Godt indeklima starter med data

Store energibesparelser

Dårligt indeklima kan altså måles på helbredet, men det kan også måles på miljøet – og i budgettet. Bygninger bruger nemlig omkring 40 procent af verdens energi og står for omkring en tredjedel af den samlede udledning af drivhusgasser ifølge FN’s Miljøagentur UNEP.

I Europa er tre ud af fire eksisterende bygninger energiineffektive, hvorved en stor del af energien går til spilde. Der er altså stort potentiale i at bruge sensorer og data til at opsnuse energispild og ifølge Davide Cali kan Climify i gennemsnit være med til at reducere energiforbruget med helt op til 20-30 procent.

”Mange skoler er eksempelvis opvarmet døgnet rundt, selv om eleverne måske kun er i lokalerne 30 procent af tiden,” siger han.

Climify kan indstilles til automatisk at skrue ned for varmen, når der ikke er nogen i lokalet og skrue op igen, så temperaturen er behagelig, når folk møder ind. Samtidig kan monitorering være med til at identificere problemer.

For eksempel havde en børnehaveklasse problemer med dårligt indeklima, så derfor stod vinduerne konstant åbne, mens radiatorerne også var tændt, hvilket var spild af energi. Her afslørede Climify, at ventilationsanlægget på et tidspunkt var blevet programmeret til at slå fra, men ikke til efterfølgende at blive tændt igen – uden at nogen havde opdaget det.

”Så det skulle bare indtastes i systemet og på den måde sparede de 30-40 procent på deres energiregning,” siger Davide Cali.

Træer frem for nyt anlæg

Og netop en høj energiregning var udgangspunktet for Dennis Sonne Mogensen. Han er projektleder i Hørsholm Kommunes Team Ejendom, hvor han digitaliserer kommunens bygninger for at komme energispild til livs og dermed spare penge og minimere CO₂-udledningerne. Og her spiller indeklimaet en stor rolle.

”Nogle af de største besparelser, vi kan lave, er at skrue ned på driften af ventilationsanlæggene, for de er enormt dyre,” siger Dennis Sonne Mogensen og uddyber:

”De skal helst kun køre, når der er personer i bygningen, men hvis vi skruer for meget ned, kan vi med Climify se, om vi går på kompromis med luftfugtigheden eller CO₂-koncentrationen eller temperaturen. Så på den måde kan vi meget detaljeret se, hvordan vores bygninger præsterer helt ned på enkeltrumsniveau.”

Kommunen havde fået flere henvendelser fra lærere og elever på Rungsted Skole, der klagede over indeklimaet. Kommunen havde mistanke om, at det skyldtes et forældet ventilationsanlæg, der ikke fungerede ordentligt.

Climifys data afslørede dog, at problemet i stedet skyldtes, at nogle lokaler blev meget varme på solrige dage, så frem for at udskifte ventilationsanlægget med et nyt, overvejer kommunen derimod at plante træer foran vinduerne, som kan give skygge og mindske overophedningen, eller kigge på isoleringsevnen på de påvirkede områder.

”Det viste os, at der er stor forskel på det målte og det oplevede indeklima,” siger Dennis Sonne Mogensen.

Giver et ekko

Før i tiden ville en klage over indeklimaet få kommunen til at prøve en løsning af uden at vide, om den reelt havde en effekt. Og her giver Climify en konkret måde at måle på i realtid.

”Det giver os et ekko, så vi kan gøre noget ved det øjeblikkeligt og eksempelvis se, at værdierne falder hurtigt, når vi åbner vinduet. Så hver gang vi laver et tiltag, kan vi se, om det har en forringelse på indeklimaet eller energiforbruget eller det har en tilsigtet forbedring,” siger Dennis Sonne Mogensen.

Hans indsats har været med til at reducere Hørsholm Kommunes CO₂-udledninger med 167 ton og spare kommunen knap 1,9 millioner kroner blot ved at mindske energispild i bygningerne og Dennis Sonne Mogensen ser derfor et stort potentiale i at digitalisere overvågningen af indeklimaet fremover:

”Jeg tror kun, vi har skrabet overfladen af teknologiens muligheder.”