Innovation

Høreforsker med et godt øre

Forsker Abigail Anne Kressner lider af en hørenedsættelse og bruger sin unikke indsigt til at forbedre høreoplevelsen for andre med høretab ved hjælp af innovativ teknologi. 


Høreforsker Abigail lider af et moderat høretab i sit højre øre, men fordi hun altid har brugt sit gode venstre øre til at høre med, bruger hun ikke tid på at fundere over, om hun selv kunne have gavn af et høreapparat.
Abigail Anne Kressner arbejder som adjunkt, dels på DTU Sundhedsteknologi og dels på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance. Foto: DTU
Abigail arbejder som adjunkt, dels på DTU Sundhedsteknologi og dels på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance.
Høreforsker Abigail Anne Kressner har, siden hun var ni år, haft moderat nedsat hørelse på højre øre. Foto: DTU

Benæder i mellemøret



En forårsdag i 1995 dribler niårige Abigail bolden hen over den asfalterede indkørsel og kaster den i kurven på basketball-standeren. Hun er en atletisk pige med gyldenbrunt hår og et stålsat blik. Abigail spiller mod sine tre søstre udenfor familiens etplanshus i Chicago-forstaden Lombard. Når hun ikke spiller basketball, terper hun lektier med sin tvillingesøster Josie, som hun deler værelse med. Der er bedre gulvplads på værelset, når udtrækssengen er foldet sammen. Skolen kan nås på gåben, og på skolens bibliotek får eleverne i tredje klasse en dag taget en høretest i forbindelse med et kommunalt screeningsprogram. Abigail dumper mod forventning testen og undersøges nærmere af en ørelæge i april, som ender med at henvise hende til en ørekirurg. Det viser sig, at Abigail har et kolesteatom eller en benæder, som den hedder på dansk. En slags vævsvækst, som æder sig ind i benet i hendes højre mellemøre og dermed forringer hendes hørelse. Indtil nu har ingen i Abigails familie, inklusive hende selv, bemærket nogen problemer med Abigails hørelse.

I oktober bliver Abigail indlagt på Hinsdale Hospital for at få fjernet kolesteatomet ved en operation. I hendes tilfælde er det vigtigt at behandle kolesteatomet så hurtigt som muligt for at undgå, at det gør mere skade på øret.

Det er et stort indgreb, som forløber over et par timer, så Abigail bliver lagt i narkose. Ørekirurgen sørger for at fjerne hele kolesteatomet, da det ellers vil gendanne sig i løbet af kort tid. Ørekirurgen reparerer de ødelagte høreknogler i Abigails højre mellemøre ved at indsætte en protese. Abigail er ør i hovedet og hendes forældre er lettede, da hun vågner op fra bedøvelsen. Efter to nætter på hospitalet bliver Abigail udskrevet med en forbinding om hovedet og strenge instrukser om at holde hovedet i ro. Der går seks uger før Abigail igen kan spille basketball i familiens indkørsel.

Den mest almindelige form for høretab, som typisk indtræder i alderdommen eller på grund af høreskade, opstår i det indre øre, hvor de små hårceller knækker, eller i ørets nervesystem. Effekten kan være, at det er svært at adskille tale fra støj, at høre højfrekvente lyde som fuglesang, og man føler, at andre mumler. Den form for høretab, Abigail har, er mere sjælden og kaldes et konduktiv høretab, som opstår i det ydre øre eller i mellemøret. Ingen ved, hvordan Abigails kolesteatom er opstået, men årsagen er ofte mellemørebetændelse.

Høreapparat eller ej?

Året efter, i 1996, er Abigail under kniven for anden gang, fordi protesen ikke sidder rigtigt inde i øret. I tiden efter lader Abigail til at have opnået en bedre hørelse på det opererede øre. Hun spiller stadig basketball med røde-hvide Air Jordans på fødderne og iført en t-shirt med tryk af WNBA-stjernen Sheryl Swoopes. WNBA (Women's National Basketball Association) er den dominerende professionelle kvinde basketball-liga i USA. Ovenikøbet er hun begyndt at spille softball og volleyball. På mellemtrinet i skolen starter Abigail og Josie i en naturvidenskabelig klasse, hvor de lærer matematik, fysik og kemi i et hurtigere tempo og med mere dybde end i en almindelig klasse.

Lige før high school ender Abigail på operationsbordet for tredje gang. Øreprotesen fungerer ikke længere optimalt og må tages ud. Der er ikke mange i Abigails omgangskreds, der ved, at hun kæmper med hørelsen. I forbindelse med operationen får Abigail fjernet håret bag øret. Når hun samler sit hår i en hestehale som hun plejer, blottes den bare hud, til Abigails store irritation.

De næste mange år går Abigail til regelmæssigt tjek hos ørelægen, hvor det alle år diskuteres om hun kunne have gavn af at bruge et høreapparat. Beslutningen beror blandt andet på, om familiens økonomi kan bære det. Abigails far og mor arbejder begge som ufaglærte. Faren er lastbilchauffør og kører en 18-wheeler, mens moren administrerer frokostordningen på den skole, som Abigail og Josie går på.

iden 2010 er antallet af ingeniører i sundhedsvæsnet steget med 22 procent, så der i 2019 var 553 ingeniører direkte ansat i sundhedsvæsnet.
Siden 2010 er antallet af ingeniører i sundhedsvæsnet steget med 22 procent, så der i 2019 var 553 ingeniører direkte ansat i sundhedsvæsnet. Ingeniørernes viden om teknologi understøtter lægerne, åbner for hurtigere diagnostik og behandling og løfter kvaliteten.

Foregangsland

24 år senere har 37-årige Abigail udviklet sine egne strategier for at bedre at kunne høre verden omkring sig. Abigail arbejder som adjunkt, dels på DTU Sundhedsteknologi og dels på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance. Begge steder med fokus på at forbedre og udvikle nye teknologier og metoder til behandling af høretab.

Det er Danmarks position som foregangsland på høreområdet, der vækker Abigails interesse, mens hun læser til ingeniør på Georgia Institute of Technology. Hun søger til Danmark, da hun er færdig med sin ph.d. sammen med sin danske kæreste, som hun møder i USA.

Abigail arbejder på syvende år som forsker, er dansk gift og har to små børn. Familien og arbejdet optager størstedelen af hendes tid, men hun sørger for at holde formen ved lige ved at cykle på arbejde på sin racercykel og løbe rundt om søerne i København, når hun kan.

Moderat høretab

To uger før indvielsen af Spatial Hearing Lab deltager Abigail i en international konference kaldet 'Speech in Noise' i Split, Kroatien. Her skal hun præsentere resultaterne af sin forskning. Dels holder hun et oplæg om et projekt, hvor patienter med cochlear implantat, et implantat som kan genskabe hørelsen, fik målt deres spatial hearing. Dels præsenterer hun projekt Dansk Sætningstest (DAST), der har til formål at skabe et talemateriale, der kan bruges inden for alle områder af tale- og hørevidenskab, f.eks. test og evaluering af hørelse og høreapparater. DAST er et samarbejde mellem Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance, DTU og tre danske høreapparatsvirksomheder.

Sætningstesten måler taleforståelighed. Hvis man som hørehæmmet hører en sætning, hvor meget af sætningen kan man da gentage. Taleforståelighed er vigtig at måle i forhold til at finde ud af, hvor svært ens høretab er. Med DAST forsøger Abigail og hendes samarbejdspartnere at udvide sætningstesten med flere sætninger indeholdende nogle af de mest benyttede ord på dansk. Så der kan foretages en mere nøjagtig måling af taleforstålighed på dansk.

Både oplægget og præsentationen går godt, men som tilhører midt i salen har Abigail meget svært ved at høre, hvad der bliver sagt oppe fra scenen. Abigail sætter sig på første række, hvor hun kan se og mundaflæse hovedtaleren. På den måde kan hun nu fortrænge salens dårlige akustik.

Abigail gør det samme, når hun befinder sig på en larmende bar og den person, hun taler med, holder hånden op foran munden. Da vil hun typisk bede vedkommende om at flytte hånden, så hun kan mundaflæse hen over støjen. I situationer, hvor hun skal føre samtale med en eller flere personer gående ned ad gaden, sørger hun for at stille sig sådan, så hun kan lytte med sit gode øre.

Præcis hvor usynligt et handicap som høretab kan være, er Abigail et godt eksempel på. Selvom hun har hørt dårligt på sit højre øre siden niårsalderen, er det kun få mennesker, der kender til Abigails moderate høretab. Dengang som i dag. Og fordi hun ikke kom i gang med at bruge høreapparat som lille, bruger hun i dag udelukkende sit ene gode øre til at høre med.

Direkte adspurgt om hun ville kunne have gavn af et høreapparat, svarer Abigail: ”Jeg burde også snart booke en tid hos ørelægen.”

Fakta

Det er i år 30 år siden, at danske kirurger begyndte at gøre døve hørende ved at indoperere et cochlear implantat og forbinde den til hørenerven. Hovedparten af danske børn, der fødes døve eller mister hørelsen i de første år af deres liv, bliver i dag opereret og får et implantat eller høreapparat.

Blå bog

2019: Adjunkt på DTU Sundhedsteknologi og Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance
2017: Gæsteforsker på virksomheden Cochlear Limited i Melbourne, Australien
2015: Starter som Postdoc på DTU Elektro
2015: Færdiggør Ph.d. i Electrical and Computer Engineering på Georgia Institute of Technology, USA
Artiklen er baseret på Abigail Kressners genfortælling, hendes patientjournal samt et interview med søsteren Josie Kressner.

Kontakt

Abigail Anne Kressner

Abigail Anne Kressner Adjunkt Institut for Sundhedsteknologi