I Mansouri-Land er gode idéer allemandseje

Da coronapandemien rasede på andet år i træk, og hele verden stod i kø til at få det første vaccinestik, fik lektor ved DTU Kemiteknik Seyed Mansouri en god idé. Han kunne se, hvordan flaskehalse i produktions- og forsyningskæden sendte de fattigste borgere i verdens ulande bagerst i køen.

Problemet ville han løse ved at decentralisere produktionen af vacciner, så de blev tilgængelige for alle.

Et idéforslag, en bevillingsansøgning til Novo Nordisk Fonden og et afslag senere, besluttede Mansouri at tage sin idé med på en stor europæisk konkurrence for universitetsstuderende. Her offentliggjorde han idéen som en konkurrence med hovedspørgsmålet: Hvem kan omdanne idé til koncept?

Tre bachelorstuderende fra Tyskland løb med sejren, og med Mansouri som vejleder fortsatte de arbejdet. Resultatet kunne man for nylig se på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Industrial Engineering and Chemistry Research: En flytbar containerenhed, der, tæt placeret på sine slutbrugere, kan producere op til 10.000 vaccinedoser om dagen til konkurrencedygtige priser.

Denne åbne tilgang til innovationsprocessen vil man i de fleste iværksætterkredse nok se som noget af et sats. Eller måske ligefrem et selvmål. Men Seyed Mansouri er uenig.

”Hvis jeg ikke fortæller folk, hvad min idé er, vil jeg jo aldrig høre deres respons og opdage, at vi er et match. Jeg tror ikke på det der med at holde en idé for sig selv. Det stopper innovationen og processen,” siger han og tilføjer:

”Du bliver nødt til at være som en elektron, der interagerer med dine omgivelser hele tiden, hvis du vil videre.” Og det vil Mansouri.

Konstant på jagt

Ved siden af sit fuldtidsjob som lektor på DTU Kemiteknik er Seyed Mansouri involveret i en bred vifte af innovationsprojekter.

Han har blandt andet hjulpet en mexicansk udvekslingsstuderende med at udvikle og udbrede en coating, der kan forlænge frugters holdbarhed. Han har arbejdet med kapacitetsopbygning i Sri Lanka med henblik på at få udbredt undervisning af befolkningen i affaldshåndtering. Han har indgået industrielle samarbejder med internationale virksomheder som for eksempel den tyske forbrugerproduktskoncern Henkel på deres digitaliseringsrejse eller Zapata Computing i Bosten for at udvikle algoritmer til kvantecomputere. Og han har sammen med en professor fra KU været med til at udvikle en ny UV-teknologi, der kan mindske hospitalers udledning af CO2 fra anæstesigasser markant.

Seyed Mansouris hjerne står med egne ord ’aldrig stille’. Han har en evne til at sammenkoble systemer og mennesker, så muligheder opstår, og han er konstant på jagt efter de manglende brikker, der kan føre egne eller andres idéer ud i livet.

“For mig handler innovation om at bringe forskellige måder at tænke på sammen, så andre tager noget nyt med til bordet. Det kan hjælpe mig med at modne og realisere en idé,” forklarer han.

Ofte betyder det, at Mansouri indgår samarbejder med mennesker, der har en erhvervsmæssig forankring og dermed kan bygge bro mellem universitetsverdenen og erhvervslivet. Derudover henter han gerne hjælp fra talentfulde studerende, der har den nødvendige tid til at modne idéerne. Til gengæld får de studerende støtte, vejledning og sparring fra Mansouri.

”De får noget ud af det, og jeg får noget ud af det,” konkluderer han. Ejerskab og idé deles dermed også imellem dem. Det vigtigste for Mansouri er ikke, hvem der løber med æren til slut, men at nogen løber med æren, for det betyder, at en idé er blevet til virkelighed.

Mansouri-Land

Den åbne tilgang til innovation har givet Mansouri et netværk, der er større end de flestes og en portefølje af samarbejder, man kun kan blive imponeret over. Men der er også en bagside.

”Nogle gange fungerer de menneskelige relationer ikke. Den her måde at leve på har gjort, at jeg har stået over for hundredvis af udfordringer, og jeg har fejlet så utroligt mange gange,” erkender han.