Internetkabler på havbunden sladrer om spøgelsesskibe
Bevæbnet med satellitter, radarer og droner er det muligt at finde skibe, der spionerer, angriber kritisk infrastruktur eller krænker Danmarks suverænitet. Nu har forskere fundet en ny måde at finde de såkaldte mørke skibe på – nemlig ved hjælp af fiberkabler på havets bund.
I november 2024 blev to datakabler i Østersøen beskadiget og det kinesiske fragtskib Yi Peng 3 blev mistænkt for at stå bag ved at slæbe sit anker langs havbunden. DTU-forskerne håber at kunne forebygge sabotage på kritisk infrastruktur ved bedre at detektere dark ships. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
tirsdag 28 oktober 2025
Sole Bugge Møller
Hver dag sejler millioner af skibe rundt på verdenshavene. Containerskibe, fiskerkuttere, færger, tankskibe, krigsskibe og alt ind imellem.
For at undgå at skibene sejler ind i hinanden, skal de ved lov udsende et signal fra et automatisk identifikationssystem (AIS). Myndighederne kan også bruge AIS-signalet til at få overblik over fiskeriet, passagerfærger, suverænitetskrænkelser og redningsaktioner.
Alligevel er der mange skibe, der slukker for deres AIS-signal. De bliver derfor kaldt mørke skibe eller dark ships. Amerikansk forskning, som i 2024 blev publiceret i tidsskriftet Nature, fandt, at op mod 30 pct. af alle verdens skibe udsender ikke noget AIS-signal, og derfor arbejder forskere på DTU på at finde og identificere disse spøgelsesskibe.
”Ikke alle dark ships gør noget ulovligt, men næsten alle skibe, der gør noget ulovligt, er dark ships,” siger Kristian Aalling Sørensen, der er postdoc på DTU Space, hvor han forsker i maritim overvågning og yder forskningsbaseret myndighedsbetjening om emnet.
De mørke skibe kan være involveret i alt fra ulovligt fiskeri til narkotika- og våbensmugling, spionage og angreb på kritisk infrastruktur. Derfor er det vigtigt for myndighederne hurtigt og præcist at kunne finde disse skibe.
”Den slags vil vi selvfølgelig gerne stoppe, men Forsvaret har ikke nok skibe til at være alle steder på en gang. Her er overvågning af dark ships faktisk et af de bedste værktøjer, vi har, fordi det har en afskrækkende effekt - og jo bedre overvågning vi har, jo bedre afskrækkelse,” siger Kristian Aalling Sørensen.
Camoufleret som uheld
Alexander With er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, hvor han bl.a. forsker i maritim hybridkrig, og han forklarer, at antallet af hændelser med sabotage på maritim infrastruktur er steget markant siden Ukrainekrigen.
”Der var også undersøiske kabler og rør, der blev ødelagt under mistænkelige forhold før krigen, men det har fået et helt andet omfang nu,” siger Alexander With.
Han fortæller, at mens Rusland er den primære trussel i danske farvande, så har der også været episoder med kinesiske skibe med meget mistænkelig sejlads ved kabler, kort inden de er blevet revet over. Typisk er det handelsskibe, der trækker deres anker hen over havbunden for at rive kabler og rørledninger over.
”På den måde kan man sige, at det var et uheld,” siger Alexander With.
Ved at sejle tæt på maritim infrastruktur kan skibe også blot indsamle oplysninger om alt fra havvindmølleparker til undersøiske rørledninger og fiberkabler. Informationer, som ifølge Alexander With kan bruges til f.eks. at lægge sprængstoffer, som vi har set med angrebet på Nord Stream-gasledningen i 2022.
Fakta
Blå bog - Kristian Aalling Sørensen
Forsker i mørke skibe på DTU Space
Er medstifter af startuppen Tordenskjold ApS, der laver software til at identificere mørke skibe
Satellitspecialist i den danske hær
Har som den første dansker modtaget NATO STO's Early Career Award for sin forskning
På Berlingskes anerkendte liste Talent 100 i 2025
Kan registrere skibets vibrationer
Hidtil har man primært overvåget mørke skibe med satellitter, kystradarer og droner, men nu er Kristian Aalling Sørensen og hans kolleger som nogle af de første i verden begyndt at bruge en ny metode – nemlig fiberkabler på havbunden, der bruges til telekommunikation.
Når et skib sejler over et fiberkabel, så sender det vibrationer ned gennem vandet, og det kan faktisk registreres på fiberkablerne helt nede på bunden.
Det fungerer ved, at forskerne på land opstiller en lille boks for enden af fiberkablet, der sender en elektromagnetisk puls gennem kablet. Den puls kan aflæse vibrationerne fra et skib. Det kan også omsættes til lyd, så forskerne endda kan høre, hvor stort skibet er. Det kan bruges til at kvalificere, om det er en lille fiskekutter eller et stort krigsskib, der sejler forbi.
Da forskerne udelukkende bruger fiberkablet til at sende elektromagnetiske pulse igennem, kan de på ingen måde spionere på den kommunikation, der bliver sendt gennem internetkablerne.
Indtil nu har Kristian Aalling Sørensen og hans kolleger kun testet det på et enkelt fiberkabel fra Færøerne, men i princippet vil man kunne brede det ud til alle de mange fiberkabler, der krydser vores havbund.
Øjeblikkelig detektering
Fordelen er, at man øjeblikkeligt ved, når et skib sejler over kablet, hvorimod man med satellitter af og til skal vente timer eller dage på at få et billede af et specifikt område.
”Det er et kæmpe problem, hvis der er for meget forsinkelse, for så kan skibet allerede have gjort skade på f.eks. kritisk infrastruktur. Fiberkablerne giver os mulighed for at se et skib i det øjeblik, det sejler hen over, og vi får data med lysets hastighed,” siger Kristian Aalling Sørensen.
Ulempen er, at man kun kan se området lige over kablet. I smalle farvande går kablerne dog fra kyst til kyst og kan derfor i praksis fungere som en slags alarmklokke, der kan se alle mørke skibe, der sejler forbi f.eks. Bornholm eller gennem Øresund eller Kattegat.
En anden begrænsning er, at signalet bliver svagere, jo længere det kommer fra land, ligesom det er kompliceret at analysere data fra fiberkablet.
”Der er virkelig meget støj på signalet, så det trækker tænder ud at analysere det, fordi det er så abstrakt,” siger Kristian Aalling Sørensen.
Hov, denne funktion kræver cookies
For at se indholdet skal du ændre dit cookie-samtykke til at tillade funktionalitet og målretning cookies
Mere finmasket net
I sig selv kan fiberkablerne ikke afsløre de usynlige skibe, men bliver de brugt i samspil med satellitter, radarer og droner, er det et nyttigt redskab, der gør nettet omkring de mørke skibe endnu mere finmasket. Ved at samle en masse spor sammen, kan forskerne til sidst afsløre, hvorfor det mørke skib ikke udsender et AIS-signal. Er der en naturlig forklaring, eller er der noget mistænkeligt over, at f.eks. et russisk containerskib pludselig befinder sig tæt på Grønlands kyst nær undersøiske kabler?
”Vi har mange teknologier til overvågning, og det er vigtigt at inkorporere så mange af dem som muligt, fordi de alle giver os noget forskelligt. Nu har vi fået et nyt instrument i værktøjskassen,” siger Kristian Aalling Sørensen.
Selvom truslen fra dark ships har været stigende, så kan Rusland sagtens skrue op for den form for hybridkrig, forklarer Forsvarsakademiets Alexander With.
”Rusland har slet ikke anvendt hele den kapacitet, de har. De har sejlet rundt med spionskibe og kortlagt den undersøiske infrastruktur, og de ved udmærket, hvad der ligger hvor. Hvis de ville, kunne de virkelig sætte ind og lave kaos i den maritime infrastruktur, som vi er så afhængige af i Danmark,” siger han.
Men overvågning gør faktisk en forskel ifølge Alexander With.
”Hvis vi ikke overvåger dark ships, så kan de nemmere sejle over havbunden med ankeret på bunden og rive ting over, uden at det har konsekvenser. Når vi overvåger dem, så kan vi også se, hvad de spionerer imod – og efterfølgende overveje, om den infrastruktur er ordentligt beskyttet,” siger han.