Vi skal gøre op med smid væk-kulturen og tænke i cirkulær økonomi. Det mener professor på DTU, Tim McAloone, der arbejder med bæredygtighed.
I sin 28 år lange karriere har han aldrig haft så travlt som nu. Han får ofte henvendelser fra virksomheder, studerende, interessegrupper, konsulenter – og forskere fra hele verden. Fælles for dem er, at de gerne vil vide, hvordan de kan gøre noget for klimaet.
Tim McAloone hjælper mange af dem med at tænke cirkulært gennem store nordiske projekter, hvor værktøjer og strategier sætter dem i gang med at ændre forretningsmodeller og undgå spild af ressourcer. Senest har DTU fået en bevilling på ni mio. kr. fra Industriens Fond. Her hjælper DTU virksomheder med at blive bedre til at udvikle forretningen sammen med udvalgte samarbejdspartnere. Projektet hedder ready2LOOP og bygger videre på projektet Making the Transition to Circular Economy (MATChE), hvor DTU har haft fat i ca. 400 fremstillingsvirksomheder i Danmark for at måle, hvor parate de er til at arbejde cirkulært.
En af dem er Bang & Olufsen, der har udviklet og designet en trådløs wi-fi-højttaler ud fra modulære principper. Her er det muligt at adskille produktet og genbruge komponenterne. Dermed er de en af de få i branchen inden for forbrugerelektronik, der har fundet en løsning til at genbruge elektroniske produkter. I dag er elektronisk affald eller såkaldt e-affald nemlig den hurtigst voksende affaldsstrøm i EU, og mindre end 40 pct. bliver genanvendt.
”I takt med at vores forventninger til elektronik vokser, bortskaffer vi vores produkter. Ofte ender elektronik som computere, printere og mobiltelefoner som affald, fordi køberne ikke længere kan eller vil bruge dem. I dag udgør e-affald den hurtigst voksende affaldstype og udgør dermed et globalt miljøproblem. Derfor skal vi i gang med at gentænke den måde, vi skaber, leverer og forbruger varer,” siger Tim McAloone.
Luk den cirkulære sløjfe
I dag har mange danske virksomheder forstået at tænke cirkulært – udviklet nye innovative produkter og set, at der er et potentiale. Dermed kan de ikke alene forlænge levetiden på deres produkter. De kan også halvere deres CO2-udledning.
Ifølge organisationen Ellen MacArthur Foundation er det kun 55 pct. af den CO2-reduktion, som Danmark skal realisere, der kan ske igennem vedvarende energi, nye teknologier og CO2-fangst. De resterende 45 pct. stammer fra materialer, som virksomhederne kan reducere ved at indgå strategiske samarbejder med deres partnere og omstille deres produktion og forbrug.
”Hvis virksomhederne virkelig skal opnå en cirkulær økonomi, skal de ikke kun udvikle produkter, der kan genbruges. De skal kigge på hele værdikæden fra råvareproducenter til komponentleverandører, producenter, distributører, forhandlere, forbrugere og firmaer, der håndterer affald. Kun på den måde kan vi lukke hele den cirkulære sløjfe,” siger Tim McAloone.
Undgå spild og affald
Han peger på, at der er flere måder at arbejde cirkulært på. Nogle virksomheder udvikler forretningsmodeller til at genanvende materialer eller returnere produkter til reparation eller opgradering. Andre virksomheder leaser produkter i stedet for at sælge. Det kan ske gennem servicetilbud eller take-back-ordninger, hvor man indsamler og genanvender produkter.
En af de mest benyttede måder er at forlænge produkternes – eller komponenternes – levetid og spare ressourcer, når man producerer nye varer. Det ser man både hos den amerikanske printervirksomhed Xerox og den britiske producent af flymotorer Rolls-Royce, der tager ansvar for deres produkt i hele dets livscyklus og derved opnår længere produktlevetid.
Xerox installerer således kopimaskiner hos kunderne, som kun betaler pr. kopi i stedet for at betale for hele kopimaskinen. Xerox vedligeholder og reparerer kopimaskinen, og når kunden vil ud af aftalen, tager Xerox maskinen tilbage og genanvender den i andre produkter. Rolls-Royce sælger ’Power-by-the-Hour’, hvor kunden f.eks. betaler for hver flyvetime eller hver måned frem for at betale for selve flymotoren Princippet er her, at Rolls-Royce tager ansvar for hele produktets levetid, som f.eks. vedligehold, opgradering og levering af reservedele.
En anden forretningsmodel ser man hos den amerikanske techvirksomhed Apple, der forsøger sig med en take-back-ordning, hvor kunderne får et tilgodebevis for deres gamle iPhone eller computer, hvis den ikke virker. Herefter sørger Apple for at genanvende materialerne gennem deres recycling robot Daisy, som sørger for en automatiseret og skalerbar genbrugsproces.
Mange projekter handler om at undgå at skabe affald og spild. Et eksempel er Jespers Torvekøkken, hvor man konstant arbejder på at reducere madspild. Her udvikler man også en cirkulær emballage til fødevarer. Samme trend ser man hos Carlsberg, der i mange år har arbejdet med cirkulær økonomi. Det har bl.a. resulteret i nye typer emballage som deres bio-nedbrydelige Green Fibre Bottle, som DTU har været med til at udvikle sammen med startup-virksomheden Paboco.
Designet til lossepladsen
Genbrugstanken og nøjsomhedsprincipperne minder meget om den måde, vores bedsteforældre levede på. Men hvis det i dag skal lykkes med den cirkulære tankegang, så skal nøjsomheden skiftes ud med ’convenience’ og ’what’s in it for me’, mener Tim McAloone:
”Tidligere genbrugte man materialer af personlig og økonomisk nød. I dag er vi i den modsatte situation. Vi har stort økonomisk råderum – vores velstand og velfærd er løftet betydeligt, og det er nemt at bruge og smide væk. Jeg tror ikke, at vi kan gå tilbage til nøjsomhedstankegangen, uden at vi bliver tvunget af personlig nød. Derfor må alle i samfundet tage et ansvar. Det gælder både personer og virksomheder.”
Han ser tegn på, at vi er på vej væk fra en periode, man kalder ’design for the dump’, hvor mange elektroniske produkter er designet direkte til lossepladsen. Det vil sige, at produkter som fladskærme bliver designet til at have en kort levetid og være dyre at reparere. Det giver forbrugerne anledning til at købe en ny fladskærm i stedet for at reparere den gamle.
I dag ser Tim McAloone flere globale bevægelser, der går i en anden retning og viser, at borgere ønsker at genbruge og investere i bæredygtige løsninger. En af dem er lobbyforeningen ’Right to Repair’, der har samlet over 40 organisationer fra 16 EU-lande. De arbejder for, at man som forbruger bør have lov til og mulighed for at reparere de produkter, man har købt og betalt for. Særligt når det gælder forbrugerelektronik. Det åbner op for en kæmpe mulighed for at opgradere og vedligeholde elektroniske produkter.
Et andet slags initiativ ser man i Sverige, hvor der fra statens side er indført lavere moms og skattefradrag på reparationer, når hårde hvidevarer bliver repareret i hjemmet. Initiativerne kan få flere virksomheder til at arbejde cirkulært, håber Tim McAloone:
”Tendensen siger mig, at mange virksomheder er vågnet op til realiteterne og nødvendigheden af at tage ansvar for deres produkter. Formentlig også efter et pres fra deres kunder, som har en bæredygtig samvittighed. Dermed kan vi forhåbentlig medvirke til, at vi sammen når de CO2-mål, som verden har sat sig med FN’s klimakonference COP26 og Paris-aftalen.”
