Af Signe Kierkegaard Cain
“Vi har været vidt omkring for at se, hvordan man udvikler campus ude i verden. Aalto Universitet i Helsinki gør stort indtryk med initiativer som Startup Sauna og Design Factory, der har inspireret Skylab her på DTU. Derudover har de i Helsinki en meget levende campus og en vigtig arkitektonisk arv, som er noget af det, vi også har fokus på.”
Det fortæller Ole Kristian Bottheim, der er plan- og projektchef i Campus Service på DTU. På ETH i Zürich har man set på både design af laboratorier og deres masterplan, mens man flere andre steder er blevet inspireret til at trække erhvervslivet ind på campus:
“På MIT arbejder man meget med at tiltrække forskningsbårne erhverv, og det er de også gode til i Utrecht på den nye campus uden for byen. Der går man rundt, og så kommer man til en bygning, hvor der står, at Danone er ved at opføre et nyt forskningscenter. Det er meget inspirerende, for på DTU skal vi være meget attraktive for virksomheder. Vi vil gerne være Europas MIT,” siger Ole Kristian Bottheim
DTU Skylab. Foto: T. Kaare Smith
Ude i verden er der også hentet inspiration til at samle forskere i tættere arbejdsmiljøer.
“Det er en international tendens, at man gerne vil have forskere til at mødes på kryds og tværs i højere grad, end de gjorde tidligere. Det har vi set på blandt andet MIT og Harvard. Når man samler forskere i fælles kontorer, handler det også om, at man generelt internationalt gerne vil spare på kvadratmeterne for at være mere bæredygtige. Derfor må folk sidde tættere," siger Ole Kristian Bottheim.
På DTU bliver det tværfaglige samarbejde blandt andet stærkere i en sammensat bygning som 201-205 Life Science & Bioengineering, som samler DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet.
Ud af biografen
En anden international tendens er, at didaktikken og pædagogikken har ændret sig meget, og derfor bliver der eksperimenteret med nye typer læringsfaciliteter. Hvor de klassiske auditorier var ligesom biografer, er der i dag brug for mere fleksible rum, hvor der både er plads til undervisning og gruppearbejde og mulighed for meget mere interaktion mellem studerende og undervisere. På DTU har man allerede ombygget en del auditorier, og en analyse har vist, at mens auditorierne før ombygningen blev brugt 43% af tiden, er man nu oppe på 82%.
“De studerende synes, det er rart at være der - også om aftenen og i weekenden, når de ikke har undervisning. Vi har også bygget hele biblioteket om og skabt et studiemiljø der, og nu oplever vi, at de studerende spørger, om det kan være åbent hele døgnet,” siger Ole Kristian Bottheim og uddyber:
“Når man udvikler en campus, skal der både tages hensyn til læringsmiljøer, forskningsmiljøer og kombinationen af kontormiljøer og laboratorier. Men det sociale miljø er også helt afgørende. De studerende går her i nogle meget vigtige år af deres liv, hvor de forandrer sig meget og måske møder mennesker, de skal kende resten af deres liv. Derfor er de uformelle mødesteder centrale på et campus.”
DTU Bibliotek på Lyngby Campus. Foto: Stamers Kontor.
Tiltrækker internationale forskere
På mange måder er DTU et meget klassisk campus. Det blev bygget i 1960’erne, hvor mange campus rundt om i verden blev opført, fordi universiteterne blev for store til at ligge inde i byen. Men det er specielt, at hele DTU er bygget på så kort tid – fra 1960 til 1974. I dansk sammenhæng er det særligt, at DTU er en selvejende institution. Universitetet har sin egen bygherrefunktion og kan selv lægge planer for at udvikle campus.
“Det betyder blandt andet også, at vi som byggefolk arbejder herude mellem studerende, forskere og andre ansatte og derfor får en god fornemmelse af deres behov,” siger Ole Kristian Bottheim.
En af de store forandringer med Transforming DTU er, at man bygger højklassificerede laboratorier, så der kan bedrives forskning på et højere niveau. Mange forskere går stadig rundt i miljøer fra 1960, og omgivelserne skal nu gøres tidssvarende. Der sker et opgør med, at professorerne havde deres eget store kontor og så gik lige over til deres laboratorium.
“Mange af de oprindelige gule bygninger her på DTU bliver kontorer, og så kommer der nye laboratorier i de nye bygninger – i flere tilfælde bliver bygningerne nærmest maskiner i sig selv. Det er en trend internationalt, at man adskiller kontorer og laboratorier, og så laver man i nogle tilfælde kontorpladser inde i laboratorierne. I Novo Nordisk taler man om det som ’activity based laboratory’, og det er også noget af det, der kan være med til at minimere arealer. Vi vil vældig gerne sætte DTU på verdenskortet, og med de nye laboratorier kan vi forske på nye områder. Det håber vi selvfølgelig vil medføre, at endnu flere internationale forskere gerne vil komme her,” siger Ole Kristian Bottheim.
Bygning 324. Foto: Stamers Kontor.
Også mennesker transformeres
Han fortæller, at både studerende og ansatte på DTU er meget fokuserede på at finde løsninger og være proaktive i forhold til samarbejdet om Transforming DTU.
“Det er mennesker, som er meget dedikerede til det, de laver, og hurtige i hovedet. Det er udfordrende og meget stimulerende. Vi arbejder hele tiden ud fra det campus, vi har i forvejen, og der er faktisk en stor frihed inden for den ramme,” siger Ole Kristian Bottheim.
Med Transforming DTU vil man blandt andet bryde det 1,8 kilometer lange campus ned i en mere menneskelig skala både i forhold til arkitektur og landskab, siger Ole Kristian Bottheim:
“Når man flytter bare en dør, så ændrer det noget for mennesker, og når vi nu bygger nyt og renoverer, har vi meget stor indflydelse. Lige nu er det hele midlertidigt, et stort byggeprojekt, og det emmer af forandringer. Det giver en unik mulighed for at ændre meget andet end bygningerne på DTU. Det er også menneskene inde i bygningerne, som forandres, så DTU transformeres på mange forskellige måder.”