DTU´s campus udnyttes som Living Lab for udvikling af bæredygtige løsninger inden for nybyggeri, energiforsyning, drift og affaldssortering.
DTU´s udvikling af bæredygtighed på campus bliver i 2021 mere synlig med udbygningen af indendørs affaldssortering i 12 fraktioner og en digital genbrugsbørs, hvor institutterne kan udveksle materialer. De helt store bidrag til bæredygtigheden sker dog i en reduktion af DTU’s energiforbrug og på indkøbssiden, hvor materialer og produkter til byggeri og drift af campus fremover vil blive vurderet i et livscyklus-perspektiv.
”Jeg synes det er et stort fremskridt, at vi nu systematisk sorterer alt affald, også småt elektronik, metal og porcelæn på alle DTU´s campusser. Det handler om, at vi skal ændre adfærd. Min generation er ikke vokset op med at sortere affaldet, og mine børn kan slet ikke forstå, hvordan vi bare kunne smide plastik, flasker, metal og elektronik ud i den almindelige skraldespand. Det er vigtigt at få det sorteret rigtigt op fra starten, og det tror jeg faktisk at de fleste er glade for at kunne gøre med vores nye ordning,” siger DTU´s campusdirektør Peter Brønd.
Bæredygtighed på campus
Den nye løsning for affaldssortering er et af mange prioriterede områder i DTU’s politik for bæredygtighed, som er udarbejdet i forlængelse af DTU’s strategi 2020-2025: Teknologi for mennesker, hvor bæredygtighed er et af tre pejlemærker. Politikken sætter retning for, hvordan DTU i ord og handling bidrager til en bæredygtig omstilling af samfundet, og hvordan DTU internt arbejder med bæredygtighed i universitets faglige virke, drift og kultur.
"Bæredygtighed er en helt naturlig del af vores arbejde med teknologi på DTU. Det ligger i vores DNA, at vi skaber bæredygtige løsninger for at gøre noget godt for samfundet. Vi skal finde løsninger, der kan holde i mange år, og som ikke belaster vores efterkommere."
Peter Brønd, campusdirektør.
”Bæredygtighed er en helt naturlig del af vores arbejde med teknologi på DTU. Det ligger i vores DNA, at vi skaber bæredygtige løsninger for at gøre noget godt for samfundet. Essensen er, at man ikke kun skal tænke på sig selv her-og-nu, men man skal tænke på at finde en løsning, som kan holde i mange år, og ikke belaster vores efterkommere,” siger Peter Brønd.
Seneste fraktion for affaldssortering på DTU Lyngby campus er flamingo, som kan komprimeres i en flamingo-presser. Studerende kan få adgang til data for presseren, og udnytte data til beregning af energibesparelser i form af mindre trafik på vejene og besparelser ved genanvendelse.
Indkøb af bæredygtige materialer
En vigtig parameter i arbejdet med bæredygtighed er DTU´s indkøb af nye materialer, som tegner sig for 75 procent af DTU´s klimaaftryk. DTU har derfor et skærpet fokus på CO2-aftrykket ved indkøb af alt, lige fra kontorstole, skriveborde og hele bygninger. Byggematerialer som cement vejer tungt i regnskabet for bæredygtighed, så alt nybyggeri på DTU skal opføres efter bæredygtighedsstandarden DNGB guld, som blandt andet stiller krav til materialernes holdbarhed og byggeriets levetid.
”Besøgende kan ikke nødvendigvis se på en bygning, at den har et CO2-aftryk, der er flere gange lavere end en anden bygnings. Det kan først aflæses, hvis man får udarbejdet livscyklusvurderinger på de enkelte komponenter. Men samtidig med at vi har fokus på byggeriets levetid, så vil vi i fremtiden også prioritere at bygge mere med træ, som i nogle konstruktioner kan være en miljømæssig bedre løsning end stål og beton, selv om det modsatte også kan være tilfældet,” siger Peter Brønd.
Han fremhæver, at DTU´s kommende bæredygtighedshus, Climate Challenge Laboratory, som tages i brug i 2023 vil have stort fokus på træ som byggemateriale.
Mindre CO2-udledning
DTU overgik i 2019 til varmeforsyning fra Vestforbrænding, og ændrede derved i sammensætningen af varmeforsyningen. Tidligere blev en stor del af varmen leveret af gasfyret kedelvarme, og nu er det en sammensat varme fra affald, elvarme og gas. Det har halveret CO2-udledningen fra DTU´s varmeforbrug til et niveau på 500 ton CO2 om året.
Varmepumpe-løsningen vil også blive udnyttet som et living Lab, hvor dataopsamling og digitalisering kan give de studerende mulighed for at bruge anlægget til projekter og i undervisning i samarbejde med DTU mekanik.
Et vigtigt bidrag til at reducere strømforbruget er udskiftningen til LED-pærer i de runde loftslamper med LED-pærer. Med 20.000 lamper på Lyngby campus giver det en betydelig energibesparelse i strømforbruget. LED-pærerne har også den store fordel at de holder i 10 år, og dermed giver besparelser på vedligeholdelse og årlige udskiftninger af glødepærer.
Digital bæredygtighed
Et gennemgående element i projekter med bæredygtighed på DTU er digitalisering. Nye bygninger opføres med sensorer og målere, der efter byggeprocessen kan levere data, og gøre det muligt at følge drift af bygninger i form af digitale tvillinger. Det vil for eksempel blive muligt at levere data om temperaturer og klima i auditorier - oplysninger brugerne ofte efterlyser, og som kan være med til at fremme bæredygtig adfærd.
”Data til digitale tvillinger vil både blive brugt til at optimere driften i bygningerne, og til at levere data til brugerne. Men de vil i høj grad også blive stillet til rådighed for vores forskere og udviklere, så de kan anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige løsninger ” siger Peter Brønd.
Biodiversitet på campus
DTU´s campusser i Ballerup, Risø og Lyngby er alle anlagt som grønne områder. På Lyngby campus er egetræer dominerende, og i de kommende år vil beplantningen indgå i en grøn kile - en spredningskorridor, hvor enggræs, buske og træer giver gode livsbetingelser for de naturligt forekommende planter, dyr og insekter.
”På DTU´s grønne områder vil vi gerne have en beplantning, som hører til i landskabet. Det vil sige, at de planter vi sætter ud, er de planter man normalt vil finde i naturen omkring campus, og ikke japansk pileurt eller bambus. Vi har fokus på biodiversitet, og der er lagt områder ud til at hjemmehørende planter kan stå urørte hen, og tjene som levesteder for de dyr, der ellers ville være på sletten herude,” siger Peter Brønd.
Udviklingen af spredningskorridoren foregår i et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, og skal føre til større biodiversitet ikke bare campus, men over et større område.