Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde viste bl.a., at der er politisk enighed om at investere i grønne teknologier.
Teknologien skal være drivkraft i den grønne omstilling. Det syntes der at være bred enighed om, da seks partiers uddannelses- og forskningspolitiske ordførere debatterede med en række oplægsholdere og hinanden på Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde, der fandt sted på DTU onsdag den 7. oktober.
Det budskab faldt godt i tråd med en ny analyse, som analysevirksomheden Damvad Analytics har udført for DTU, og som blev fremlagt på topmødet. Den viser, at der er et stort vækstpotentiale for Danmark, hvis der satses på grønne forskningsinvesteringer i både den offentlige og private sektor. Der kan faktisk skabes op til 114.400 flere arbejdspladser og en vækst i BNP (bruttonationalprodukt) på op til 109,1 mia. kr. i 2050, hvis man investerer inden for de fire områder: smarte energisystemer, transport, vindteknologi og energilagring- og konvertering.
”Vi skal have den grønne omstilling tilbage på sporet. Corona-krisen har uden tvivl givet kloden et tiltrængt pusterum, men vi skal for alvor til at interessere os for klimaaftryk og bæredygtighed igen – uden at sætte produktiviteten over styr,” sagde DTU-rektor Anders Bjarklev bl.a. i sin tale.
”Vi står over for den utrolig påtrængende opgave at få videreudviklet de pågældende teknologier, ellers bliver de fossilfrie alternativer aldrig til reelle alternativer. Der er behov for massive investeringer i forskning for at sikre, at vi opnår de afgørende gennembrud, der skal til, for at vi kan realisere en fuld grøn omstilling.”
Vi kan lave en fantastisk verden
Budskabet blev hørt. På spørgsmålet om, hvilken rolle teknologiudvikling skal spille for den grønne omstilling, svarede fhv. adm. direktør i Simens, Claus Møller, kort og klart: ”En meget stor en”.
”Jeg har ingeniørens tilgang, og jeg tror, at vi kan lave en fantastisk verden, hvis vi gør det rigtigt. Og her kommer forskning og udvikling til at spille en vigtig rolle. Og hvad er det så, der gør, at jeg er så optimistisk? Det er, at vi får adgang til rigtig meget computerkraft. Computerkraft i en størrelsesorden, som jeg aldrig har set før. Og den bliver billigere og billigere.”
Også formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, holdt oplæg om den grønne omstilling. Han sagde bl.a.:
”Vi skal bruge ny teknologi, men vi skal også bruge kendt teknologi. Jeg er bekymret over, at man udskyder nødvendige beslutninger, hvis man tænker, at der nok kommer noget og løser det hele. I Klimarådet anbefaler vi et ’implementeringsspor.’ Vi ved, at der er udviklet teknologi de sidste ti år, som vi ikke har implementeret endnu - så lad os gøre det - det kan bringe os to tredjedele af vejen. Og så er der en tredjedel, hvor vi bestemt har behov for udvikling af ny teknologi.”
I den efterfølgende debat blandt partiernes uddannelses- og forskningspolitiske ordførere fulgte Eva Flyvholm fra Enhedslisten trop:
”Vi er nødt til at handle nu på en lang række områder. Der er ikke noget short cut, hvis vi skal nå at reducere CO2-udledningerne med 70 procent inden 2030. Vi er nødt til både at omlægge vores landbrug og transport i stor stil - og vi er nødt til at se på vores energiforbrug. Det, vi står over for, er for stort til, at der bare manifesterer sig en lillebitte supersmart løsning.”
Corona har sat fokus på uddannelse og forskning
En af de andre store dagsordner på topmødet handlede om, hvad covid-19 har betydet for de studerende. Her gav studenterorganisationen Polyteknisk Forenings formand Søren Sandgaard et indblik i de studerendes liv under corona-tiden ved at fortælle om en undersøgelse, som Ingeniørforeningen IDA har udført blandt STEM-studerende.
Undersøgelsen blev udført i løbet af den første måned efter nedlukningen og viste, at 31 procent vurderede, at de i høj eller meget høj grad ville få vanskeligere ved at bestå deres eksamener. 33 procent forventede at blive forsinket i nogen, høj eller meget høj grad med en gennemsnitlig forventet forsinkelse på 8,7 ECTS-point, og af dem, der stod til at blive færdige, mente over halvdelen, at de ville få vanskeligere eller meget vanskeligere ved at gennemføre deres afgangsprojekt.
”Det har altså været svært at følge undervisningen i foråret, og mange studerende forventede ikke, at de kunne gennemføre alle deres planlagte kurser. Men lærematerialet har været tilgængeligt, og underviserne har anstrengt sig meget for at sikre fortsat god undervisning,” sagde Søren Sandgaard og opfordrede regeringen til at afsætte de nødvendige ressourcer til at sikre god trivsel i uddannelsessektoren.
Men corona har ikke kun haft betydning for universitetsuddannelserne – den har også skabt en øget bevidsthed om behovet for forskning. Det fremgik af talen fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:
”Jeg er imponeret over den indsats, I har lagt for dagen her under corona. Man siger, at universitetet som institution er som en supertanker. Tung at sejle, svær at vende. Men under corona skal jeg da love for, I har fået vendt skuden og sejler op mod bølgerne i raketfart. I har vist en imponerende omstillingsevne. Både når det gælder omstilling til onlineundervisning, etablering af nye eksamensformer og frembringelse af nye, banebrydende forskningsresultater, der kan hjælpe os i kampen mod corona.”
Bevillingsmæssigt løft til dansk forskning
Et tredje tema blev den såkaldte en procent-målsætning. Adm. direktør Birgitte Nauntofte fra Novo Nordisk Fonden fik sat gang i en debat herom med sit oplæg om, hvorvidt balancen mellem offentlige og private forskningsmidler er den rigtige - og om forskningsbudgettet skal være konjunkturbestemt.
I panelet var der generelt opbakning til Danmarks målsætning om at bruge mindst en procent af BNP på offentlig forskning. Diskussionen havde fokus på, hvorvidt de midler, som hjemtages fra EU af forskere, og de penge, som bruges til forskningsaktiviteter i regionerne, bør trækkes fra de midler, som staten investerer i forskning.
Det glædede direktør i DTU’s Afdeling for Policy og Relationer, John Sarborg Pedersen, at politikerne på topmødet viste vilje til at se nærmere på, hvordan en procent-målsætningen kan revideres, således at øget hjemtag af EU-midler ikke reducerer de statslige forskningsbevillinger.
”Det er noget, der er blevet diskuteret på topmøderne de sidste tre år. En sådan justering vil give dansk forskning et bevillingsmæssigt løft og sikre, at vi ikke straffer dansk forskning, fordi vi er dygtige til at konkurrere om EU-midler,” siger han.
Hvis du vil overvære næste års topmøde, kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen onsdag den 6. oktober 2021.